Tema: Hvem skal kåre vores heste i fremtiden? TÖLT taler med næste generations kåringsryttere om ambitioner, mål, forventninger og pres.

Det bedste ved at ride kåring er, når hestens tempo, bæring, elasticitet, takt og smidighed går op i en højere enhed, siger Henriette Hindbo. Hun er 24 år og vil gerne ride mange flere kåringer.

Hvad er din baggrund for at være træner og rytter?

– Jeg har altid bare redet og gået meget op i det. Min mor har altid haft store heste, men hun fik islændere, da jeg var lille. Interessen kom helt automatisk, for jeg fik en shetlandspony i dåbsgave. Siden er der heldigvis også kommet lidt interesse for hesteavl i familien, hvor vi stadigvæk avler lidt.

– Jeg har, fra jeg var teenager, arbejdet i flere forskellige stalde. Helt tidligt hjalp jeg hos Gulla Gudnadottir ved Lemvig, hvor jeg var i forlængede weekender og ferier fra da jeg var 12-13 år. I mange år var jeg især optaget af tilridning og problemheste, men det er jeg ved at skære ned på. Nu handler det mest om stævner, træning af kåringsheste og kåringsvisning.

– Fra gården ved Fredericia arbejder jeg også som beslagsmed. Det har jeg drømt om, siden jeg var fire år, og så måtte jeg jo bare i gang med at lære at sko. Jeg kan godt lide at gøre alting selv – avle, passe hestene, træne og sko dem.

Danmarksmester 2021 i Gædingakeppni, A-flokk: Henriette og hingsten Jón fra Tyrevoldsdal.

Hvad er din erfaring med træning og fremvisning til kåring?

– Jeg har indtil videre vist to heste til fuldkåring, en hoppe og en hingst. Det var i 2022. Den ene var en træningshest, det var hingsten. Hoppen var min egen Jónina fra Hindbo, som min mor har avlet. Jeg fik Jóninas far i konfirmationsgave. Moren var min mors første islænderføl, og Jónínas mormor var min mors første islænder. Så det er en meget speciel hest for mig, og jeg vil glæde mig til at føre avlen videre og træne hendes afkom.

– Det gik rigtig godt med Jónina til kåringen. Med hingsten gik det ikke helt så godt.

Hvordan er arbejdet med at træne kåringsheste? 

– Det at træne kåringsheste er meget som at træne de andre heste. – Og så handler det jo om at vise dem lidt hurtigt, lidt langsomt under ridebedømmelsen og at gangarterne vises i en god rækkefølge. Jeg oplevede det som helt fint at ride til kåringen sidste år – bygningsbedømmelsen var på en måde værre eller sværere.

– Jeg fik heldigvis hjælp af erfarne ryttere som Agnar Snorri Stéfansson og Siggi Óli. De så hestene under rytter nogle måneder op til kåringen og hjalp mig videre. Agnar var med til bygningsbedømmelsen ved den ene hest, og Siggi hjalp ved den anden bygningsbedømmelse. De gav mig også nogle tips undervejs i træningen og kom med gode råd til udstyr og skoninger – det hele.

Hvad betyder det for dig at få hjælp fra de mere erfarne ryttere?

– Det er en rigtig god ting. Jeg får stadigvæk hjælp af fx Agnar og Siggi Óli, hvor jeg viser dem hestene undervejs. Hestene skal selvfølgelig være tilredet og gangsat, før det bliver sjovt i en kåringssammenhæng. De mere garvede ryttere er også bare interesserede i, at hesten bliver vist så god, som den er.

Er I også konkurrenter?

– Det synes jeg ikke. Der er ikke så meget konkurrence, men det handler mest om at få hestene vist til de karakterer, der passer til den enkelte hest. De erfarne kåringsryttere virker kun interesserede i, at der kommer flere ryttere i branchen.

– Det gør det også nemmere, end hvis vi skulle ride mod hinanden. Kåringsfremvisning er ikke det samme som et stævne, så jeg oplever det ikke som en konkurrencesituation. Folk hjælper hinanden med at vise hestene ordentligt, også fx under grupperidning, hvor man er flere på kåringssporet.

Hvor mange kåringer skal du ride i år?

– Planen er, at to af kåringshestene skal vises til kåring i Tyskland her i maj, for det ønsker ejeren. Så er der to hopper mere udefra og måske en vallak. De heste er ikke helt klar, så vi må se, om de skal med til kåring tre i Danmark. Én af kåringshestene er hjemmeavlet og en helbror til Jónina. Resten er heste udefra, som jeg træner for kunder.

Der kan være et pres og mange forventninger fra hesteejerne omkring en kåring. Hvordan håndterer du det?

– Jeg prøver at underdrive lidt i forhold til, hvad jeg mener, at hesten kan få af karakterer. Det er lidt nemmere at få hesteejerne til at forvente det værste, og så bliver de måske positivt overraskede på dagen.

Hvordan sikrer du, at kåringshestene har det godt og trives mentalt og fysisk?

– Jeg oplever, at hestene har det godt, især hvis forarbejdet er gjort godt hjemmefra, så de er i god form og fodret ordentligt. Kåring virker for mig at se mindre stressende for dem end mange stævner, hvor der er meget mere tryk på og høj musik. Kåring foregår mere roligt. På selve dagen kan man ikke forvente, at hestene kan vise mere, end de kan under træningen hjemme. Så det er vigtigt ikke at lægge mere pres på hesten under visningen.

Hvordan oplever du at følge kåringsreglementet med de mange regler og firewalls?

– Jeg er først startet med at ride kåringer under det nye reglement og har ikke vist efter det gamle. Så på den måde er det ikke nyt for mig. Regler og firewalls giver god mening, fx kan de fleste heste lære at vise tølt, hvor rytteren slækker på tøjlen og rider et kort stræk med løse tøjler. Hvis hestene ikke kan lære det, er det et problem, og så skal de have en lavere karakter.

– Jeg oplever, at det ikke er alle hestefolk, som er bevidste om, at hesten skal være selvbærende og gå ”uphill.” Det kan være lidt et problem, hvis man ikke kender til de ting. Heldigvis er der kurser i kåringsfremvisning og kåringssystemet, og det lærer mange af. Jeg tror, at de hesteejere, der har været med på kåringskurserne, kan se mere rigtigt på deres egne heste og har et mere realistisk syn på, hvad hestene kan opnå af karakterer.

Henriette kan godt lide at ride hurtigt. – Når tempo, bæring, takt og smidighed er til stede, er det for alvor sjovt.

Hvordan er det at være ung kåringsrytter i det danske marked, er der plads til dig?

– Jeg synes, der er plads til mig og de andre unge. Hos de meget erfarne ryttere kan det være svært for hesteejerne at få plads til deres kåringsheste. Derfor sender de erfarne nogle af hestene videre til os unge, og på den måde bliver det fordelt lidt. Så skal de erfarne ryttere heller ikke træne og vise alle kåringshestene. – Det er hårdt arbejde, og de har mange heste i løbet af en sæson.

– Jeg har nok at lave. Jeg har haft rigtig meget tilridning og problemheste før, men det vil jeg gerne skifte ud med kåringsheste i løbet af de næste år. Jeg tror, at det kommer stille og roligt.

Hvorfor vil du gerne have flere kåringsheste?

– Det vil jeg gerne, for på den måde har man hesten over en vinter, rider den en del måneder og lærer den godt at kende.

– Og så kan jeg godt lide at ride hurtigt! Hvis du har trænet hesten, så den er god hjemmefra og kan gå i god fart med bæring, energi og elasticitet i kroppen, er det skidesjovt. Det er med til at drive mig i mit arbejde og i min ridning

Fremtiden, hvordan ser den ud?

– Jeg vil gerne lave det, jeg gør nu. Træne heste gennem længere tid, vise dem til kåring. Jeg vil også gerne vise egen avl.

Stævnesæsonen 2023 er allerede godt i gang for Henriettes vedkommende. Her rider hun hoppen Dagny fra Tyrevoldsdal.

Hvad er det værste ved dit arbejde?

– Det er bare træls, at jeg ikke har kåret 100 heste endnu. Det tager bare tid at få erfaring og at blive god til noget nyt, og kunne godt ønske, at jeg var startet med det noget tidligere.

– Men det er bare at gøre det mange flere gange og lære, hvordan de mange forskellige typer heste kræver noget forskelligt.

Hvad er det bedste?

– Når du har trænet en hest hele vinteren, og du så kan få det hele sat sammen. Når det går op i en højere enhed: – hvis det altså går godt.

Hvor mange heste har du i stalden nu?

– Jeg er lige flyttet fra Fyn til Fredericia, så der er omkring 10 træningsheste lige nu. Jeg har hestene hos mine forældre og har købt et lille hus i nærheden. Ved stalden har vi en lille ridehal, ridebane, grusvej og mulighed for at ride i skoven.