Især én model bruges verden over til at måle og vurdere dyrevelfærd. Den hedder Femdomænemodellen, og den hjælper med at give et overblik over, hvad der indvirker på vores dyrs trivsel.

Historien om modellen får du her.

Hvad skal der til for, at en hest har det godt? Hvordan kan man måle og vurdere hestevelfærd?

En australsk forsker har for næsten 30 år siden udviklet en metode til at vurdere dyrs velfærd.

I dag er modellen anerkendt og brugt verden over, og du kommer sandsynligvis til at møde den i islandshestesammenhænge, hvor den inddrages i materiale om hestevelfærd. Af den grund får du et indblik i dens usædvanlige baggrund og personhistorie her.

Doktor David Mellor har udviklet Femdomænemodellen, som i dag er anerkendt og brugt verden over til at vurdere og måle dyrs velfærd.

Stemplet som dum

Doktor David Mellor, som stammer fra Melbourne, studerede ”rural science,” inden han drog til Edinburg for at arbejde på en Ph.d., som handlede om at sammenligne fostre af forskellige arter.

David Mellor er stærkt ordblind. Som barn blev han stemplet som intellektuelt handicappet pga. elendige karakterer i grundskolen. Men hans dysleksi gav ham evnen til at se ting i et større perspektiv.

Forskning i fårefostre

Hans første forskning undersøgte, hvordan fårs fostre interagerer med moderfårets fysiologi, og hvordan moderfårets drægtighed påvirker hendes reaktioner på det omgivende miljø.

Her vurderede han på netop frem parametre: Ernæring, Miljø, Sundhed, Adfærd og Mental tilstand.

Det var starten på modellen.

I slutningen af firserne kom der øget fokus på dyrevelfærd rundt om i verden. David Mellor blev en aktiv brik i forsøget på at forstå dyrevelfærd for alle arter. Udviklingen af The Five Domains Model fulgte derfor i 1994.

Kursus på vej med inspiration og viden til alle hesteejere

Alle hesteejere vil kunne finde inspiration i modellen – især i en kontekst med flere faglige input til den daglige pasning og pleje. Fx møder du også Femdomænemodellen i det online-kursus om hestevelfærd, som Dansk Islandshesteforening udgiver senere i 2023.

Kurset er bygget op om de fem domæner og gennemgår dem ét for ét. Det leverer viden og konkrete anbefalinger til, hvordan vi giver hestene de bedst mulige betingelser for at trives i vores varetægt.

Næsten 30 år på bagen

Femdomænemodellen er skematisk inddelt metode til vurdering af dyrevelfærd. Doktor David Mellor, der også er tidligere direktør for videnscentret for dyrevelfærd og bioetik ved Massey University, udviklede det omfattende og systematiske redskab til at vurdere både negative og positive faktorer, som påvirker et dyrs tilstand.

Adfærd er også en vigtig faktor

Indholdet revideres løbende. Senest i 2020 kom domænet ”adfærd” til at omfatte et dyrs interaktioner med dets omgivende miljø samt andre dyr og mennesker.
Dermed blev det anerkendt fra et dyreetisk perspektiv, at interaktion mellem heste og mennesker, som for eksempel den daglige omgang og træning, også er faktorer, der skal analyseres i en samlet vurdering af hestes velfærd.

Du får et overblik over domænerne nedenfor.  Hvis du vil gå mere i dybden med modellen, kan du læse forskningsartiklen her.

Tamhestes naturlig adfærd ligner vildhestes

Heste har udviklet sig gennem millioner af år uden menneskers indblanding. De er oprindeligt planteædende, steppegræssende flokdyr, der i naturen søger føde på store græssletter op til 19 timer i døgnet.

De tamme heste, som vi rider på i dag, har stort set samme behov og adfærdsmønstre som deres forfædre. Derfor trives vores heste bedst i naturlige miljøer, som ligner dem, de oprindeligt kommer fra.

Aspekterne i modellen er evidensbaseret og bygger på den forskning, der i dag findes om heste.

Tamhestens behov og adfærd ligner dens steppegræssende forfædres meget.

De fem domæner:

1. Ernæring

Negative betingelser i ernæringsdomænet kan være mangel på vand og foder, dårlig kvalitet af foder eller overspisning. De negative effekter for hesten kan være følelsen af tørst og sult samt mangel på kræfter pga. sult,d oppustethed og mavesmerter.

Nogle af de positive betingelser i dette domæne er indtagelse af korrekte mængder af vand, passende mængder mad og en balanceret diæt af foder af god kvalitet. Det giver hesten glæde ved foderindtag, fysisk velvære og velvære omkring fordøjelse og mad.

2) Fysisk miljø

Negative betingelser i hestens miljø kan fx være for lidt plads, vådt/dårligt underlag, støv, røg, larm, pludselige forstyrrelser, ikke plads til hvile og søvn, ekstrem kulde eller varme. Dårlige effekter af det kan være stivhed i kroppen, muskelspændinger, smerter, hudirritation, overophedning, nedkøling, ængstelighed/frygt og udmattelse.

Positive betingelser i hestens fysiske miljø er fx plads til spontan fysisk udfoldelse, frisk luft, effektivt læ og skygge, forudsigelige rutiner og gode betingelser for søvn og hvile. De positive betingelser giver fysisk velvære, og hesten kan være rolig veludhvilet og afslappet.

3) Sundhed

Negative faktorer kan være skader og sygdom. Det kan fx medføre forskellige former for smerte, svaghed og utilpashed hos hesten. Negative faktorer kan også være overvægt, at hesten er udmagret eller i dårlig fysisk form.

Positive faktorer i dette domæne kan være minimal tilstedeværelse eller fravær af skader, sygdom og dårlig form. De positive effekter af det er velbefindende og velvære på grund af passende mængder motion og god kropsfunktionalitet.

4) Adfærd og interaktioner

Dette domæne inkluderer interaktioner med miljøet, andre dyr og mennesker. Negative interaktioner med mennesker kan fx være at møde menneskelighed ligegyldighed, dominans, utålmodighed, ufølsomhed, ondsindethed og hævngerrighed. Det kan også have betydning, at mennesker råber højt, er uerfarne og dårligt kvalificerede til at håndtere heste. At mennesker byder heste slag, spark, pisk, vold og negativt pres.

Positiv menneskelig opførsel er fx omsorg, tålmodighed, empati, en rolig, klar og opmuntrende stemme samt en blid og sikker, belønningsfokuseret tilgang til træningen. Effekten hos hesten er ro, tillid og f.eks. at hesten nyder variation i træningen. Under dette domæne hører også, at hesten oplever sig sikker og i kontrol over situationen, hvad enten det er i interaktioner med andre heste eller med mennesker.

5) Mental tilstand

Det femte domæne samler de forudgående fire domæner i hestens mentale tilstand. Summen af de effekter fra de første fire domæner er akkumuleret i det femte. Er alle hestens behov for ernæring, et passende miljø, en god almen sundhedstilstand og positive interaktioner med omgivelserne herunder mennesker opfyldt, kan man forvente, at hesten føler glæde over at æde, drikke, ved at bevæge sig, ved at hvile sig, ved at socialisere og også ved f.eks. at lære nye ting.

Det skal dog ikke ses mere firkantet end, at en negativ effekt af en given tilstand, f.eks. det, at hesten føler tørst, kan afstedkomme positive oplevelser for hesten. Fx ved, at dens behov for vand tilfredsstilles ved at drikke. Sult-motiveret fouragering, dvs. fødesøgningsadfærd, kan give positive oplevelser ved indtagelse af føde pga. oplevelsen med gode lugte, smage og konsistens. De negative faktorer er fx tørst, sult, angst, frygt, smerte og lidelse.