Nyt projekt: Sådan kan 40.000 islandske heste styrke biodiversiteten i Danmark
Med enkle tiltag og mere viden kan hestehold skabe et rigere liv af insekter, fugle og vildt. Gårdbesøg og biodiversitets-tjek gør dig denne sommer klogere på, hvad du som hesteholder kan gøre for at hjælpe naturen.
Hjemme hos Caroline Seehusen ved Svinninge i Nordvestsjælland går der fire islandske heste. Gårdens ca. 8 hektar jord er deres hjem. Selv om græsmarkerne og den lille skov er omgivet af konventionelt dyrket agerjord, er der et rigt liv af agerhøns, harer, råvildt og vilde planter ved ejendommen.
Omkring en gammel mergelgrav og remise blev der i 2011 plantet en lille skov. I coronatiden plantede Caroline yderligere 1.300 træer og buske. En sø er genskabt. Der er træstubbe, gren- og stenbunker, og græsmarkerne er ikke lagt om i over 30 år.
Derfor kan flora og fauna ved gården udvikle sig lidt mere vildt.
Mere natur på landet
Naturen har fået en hjælpende hånd i Svinninge, og sådan kan det komme til at se ud mange flere steder på landet. I løbet af sommeren 2021 sætter et nyt projekt fokus på, hvordan man gør et hestehold mere naturvenligt, danner små ”grønne øer” og hæver biodiversiteten på en hesteejendom.
– Vi ønsker at skabe interesse for, hvordan hestehold kan bidrage til biodiversiteten. Vi vil også gerne gøre folk nysgerrige på den lokale vilde natur samtidig med, at vi inspirerer til at optimere biodiversiteten på egen ejendom, siger Caroline Seehusen.
Hun er selv naturbevidst hesteholder og formand for Natur- og breddekomitéen i Dansk Islandshesteforening, der repræsenterer de omkring 40.000 islandske heste, som lever i Danmark – og naturligvis deres ejere.
Tag med på hestefolden
I et samarbejde med fagpersoner som biologer og markvildtkonsulenter fra andre organisationer tilbyder projektet otte guidede rundvisninger på forskellige hesteejendomme og i naturområder med græssende heste.
Her kan man tage med på opdagelse på hestefolde, i hestepærer, stengærder, døde træer, søer, vandhuller og summende insekthoteller, fortæller Caroline Seehusen.
– Vi håber, at vi kan give en masse gode, konkrete idéer til, hvad man selv kan gøre for at skabe gode betingelser for naturen på egen hesteejendom. På længere sigt kan det forhåbentlig være med til at skabe et positivt syn på hestefolk, som i høj grad bidrager til et rigere dyre- og planteliv på landet.
Projektet drives af Dansk Islandshesteforening og er støttet af puljen VORES NATUR via Friluftsrådet
Heste er guld for biodiversiteten
- Hestepærer er føde og levested for over 200 arter og af stor værdi for biodiversiteten
- Afgræsning skaber plads til fx agerhøns, viber, lærker og mange urter.
- Mere naturnært hestehold i landområder skaber biodiversitet.
- Arealer med vedvarende græs til afgræsning og høslæt beskytter grundvandet og binder CO2.
- Folde til 200.000 heste i Danmark (af forskellige hesteracer) udgør et areal på størrelse med Samsø – tilsvarende det areal, der dyrkes raps på.
Kilde SEGES og Dansk Islandshesteforenings Natur- & breddekomite
Vil du være vært for et gårdbesøg?
Er du interesseret i at vise din hesteejendom frem? Kunne du tænke dig at være vært for en rundvisning og et natur- og biodiversitetstjek på dine folde? Uanset om du har to eller 100 heste er det aktuelt! Skriv til Caroline med det samme: cs@islandshest.dk
Tag med i juli og august
Gårdbesøgene finder sted på forskellige lokationer i Danmark på hverdage – sen eftermiddag – fra ca. 15. juli til 31. august 2021. Projektet er støttet med kr. 50.000 af puljen VORES NATUR, som administreres af Friluftsrådet.
TÖLT holder dig opdateret med datoer for gårdbesøgene.
Det kribler og krabler i fugtige hestepærer
I felten er der stor sandsynlighed for at møde både gamle og nye hestepærer.
- Vidste du, at den friske hestepære tilbyder fugt, varme og næring til biller, sommerfugle, fluer og svampe?
- Over 200 forskellige arter i Danmark lever helt eller delvist i møg fra heste, kvæg og andre græsædere.
- De svampe, insekter og mikroorganismer, der lever i og af hestepærer, bidrager til vigtige processer i økosystemet og indgår i diverse fødekæder.
- I hestepæren lever smådyr, der er føde for fugle, pattedyr og padder. På græsmarker med mange heste og hestepærer, ser man ofte mange fugle, fx fugle. Fx stære, svaler, krager, skader, musvåger, tårnfalke og ugler. Grævling og spidsmus jager også gerne på hestefolde.
Grønne korridorer for flora, fauna og friluftsliv
– Korridorer er en forudsætning for, at biotoper og arter, der har været udsat for miljøvold kan genetablere sig, siger Caroline Seehusen.
Hun sætter fokus på betydningen af at bevare og etablere grønne korridorer i det åbne land. Markveje og markskel er vigtige korridorer. Desværre er mange markveje, skel og stier sløjfet i de sidste 60 år. Nye forbindelser langs hestefolde, læhegn, stengærder, vandløb osv. kan skabe en grøn infrastruktur til glæde for planter, dyr og mennesker.
