Folk står i kø for at være hjælpere til Aktivitetsuge i Kompedal, en ridelejr for 150 børn og voksne. Hvorfor? Anne Sofie Huusmann Jepsen er frivillig i lejrens styregruppe. Her fortæller hun om sit eget og hjælperteamets arbejde.

– Jeg forstår nærmest ikke, hvordan man kan lade være med at arbejde frivilligt. Det er sjovt, og du får så meget igen.

Sådan siger Anne Sofie Huusmann Jepsen, 42. Hun er én af drivkræfterne i styregruppen bag en stor og populær ridelejr for islandshestefolk, der finder sted hver anden sommer.

Hendes hesteinteresse er livslang, men den har været centreret omkring islandske heste de sidste 16 år. Ud over Anne Sofie tæller hendes familie manden Tom, der også hygger sig med at ride, storesøster på 4 år og baby-lillebror på 4 måneder.

Anne Sofie beskriver det som lidt af et tilfælde, at hun blev medarrangør.

– Tilbage i 2012 sad jeg i Klubkomitéen i Dansk Islandshesteforening, det gør jeg stadigvæk. Der var en krise-generalforsamling det år, hvor en ny klubkomité blev dannet, som jeg kom med i. Jeg var med på Kompedal i 2011 og syntes, at det var fantastisk. Da jeg blev valgt ind i den nye Klubkomité tog jeg opgaven med at føre Kompedal videre sammen med en anden.

Koordinatorgenet kommer i brug

Det omfattende arrangement kræver planlægning og kommunikation. Det er nogle af Anne Sofies stærke kompetencer.

Med en baggrund som kemiker arbejder hun som kvalitetschef i en medicinalvirksomhed i Esbjerg. Det er, ligesom det frivillige arbejde, et job med mange kontakter udadtil. Hun kan også godt lide at koordinere.

– Jeg har et stort koordinatorgen. Det får jeg udnyttet ved Kompedal, siger hun og uddyber:

– Jeg har været med til at arrangere andre events som Sydjysk Mesterskab for islandske heste, men Kompedal er meget mere omfattende. Sidste år var der 150 deltagere med heste, overnatning og mad. Så er det ved at være et halvstort setup.

– Da jeg startede, var vi kun to i styregruppen. Det gik fint et par gange, men så skulle vi have mere hjælp. Lejren kan kun blive til noget, fordi vi er gode til at uddelegere opgaver og ansvar, og fordi vi har gode frivillige hjælpere. Sidste år var vi 34 hjælpere før og under lejren.

Hvilke frivillige opgaver løser du?

– Koordinering og kommunikation fylder mest, også for de andre i styregruppen. Jeg har ansvaret for deltagerkontakt og regnskab/økonomi i samarbejde med DI´s sekretariat. Jeg besvarer løbende mails og svarer på beskeder og spørgsmål fra deltagere via sms og Messenger. Tilmeldingen foregår via Sporti, et online system, hvor maillisten med deltagernes oplysninger ligger. Så er det nemt at skrive ud til alle på én gang. Vi har også en side på Facebook, hvor der foregår en del kommunikation.

– I forhold til invitationer og længere ting, der skal skrives og sendes ud, har jeg nu skabeloner fra tidligere år, som jeg kan tage udgangspunkt i. Jeg har også fået lidt hjælp af journalist Inge Ramsing til at formulere corona-informationer, så alle forstår, hvad vi skriver. Det gør det nemmere. Regnskabet tager dog længst tid. Det er også den opgave, jeg synes er tungest.

– To andre i styregruppen står for alle aktiviteterne. De planlægger alt, har kontakt til underviserne og udarbejder kursusbeskrivelser og program. Sidste år var der 157 moduler med aktiviteter fordelt over hele ugen, så det er et kæmpe arbejde.

– Vi lærer fra år til år. Første gange sendte vi 8 siders informationer ud, og det var der ingen, som fik læst. Jeg har lært at time kommunikationen bedre og dele op i mindre bidder efter, hvornår man skal de bruge info om vaccination af heste, og hvornår i forløbet man har brug for en kørselsbeskrivelse.

Hvordan finder I frivillige hjælpere til Kompedal?

– Kompedal er noget helt særligt, fordi vi ikke har problemer med at få hjælp fra frivillige, selv om de bruger mindst halvanden uge af deres sommerferie plus forberedelse op til arrangementet.

– Vi har bygget et godt team op siden 2013, og vi har en venteliste med folk, der gerne vil hjælpe. Vi kan håndplukke blandt dem, der melder sig og vælge via anbefalinger og netværk. Dog falder de gamle hjælpere sjældent fra, så der kommer ikke ret mange nye ind i teamet.

Hvad får folk til at stå i kø for at være frivillige til Kompedal?

– Det er simpelthen så sjovt at være med! Det er også hårdt arbejde, men vi gør, hvad vi kan for at have det sjovt. Vi bruger altid en weekend på at evaluere årets lejr, hvor vi arbejder nogle timer og bruger resten af tiden på at spise god mad og ride ture sammen.

– Det trækker nok også for nogen, især de studerende, at det er en uges sommerferie med alt betalt – fuld forplejning, kost og logi – altså minus de kurser, som de vælger at deltage i. Men jeg tror alligevel ikke, at det er nok til, at folk bliver ved med at være frivillige hvert andet år gennem 10 år.

Hvornår begynder I at forberede næste lejr?

– Omkring et års tid før. Hjælpergruppen skal ligge fast omkring nytår vinteren inden, og før det kontakter vi undervisere og kursusholdere. Mange af underviserne er gengangere, som er glade for at komme. De kan finde på at ringe og spørge, om vi nu har husket, at de skal med igen.

– Næste lejr er i 2023. Pauseåret imellem betyder, at vi får pustet ud, så vi er klar til en ny omgang. Man kunne ikke holde til det, hvis det var hver sommer.

Jeg kan godt have det sådan: Pyha, skal jeg virkelig det igen, men jeg er klar efter at have pustet ud.

Hvor meget tid bruger du på frivilligt arbejde?

– Meget! Lige nu er der roligt, for der er halvandet år til næste gang. Men det sidste halve år inden lejren holder vi et møde en gang om måneden, som tager et par timer en aften eller en lørdag eller søndag, hvis jeg fx skal køre til møde i Viborg eller Bjerringbro.

– I ugerne op til arrangementet bruger jeg 5-10 timer i ugen, mindst. Meget af arbejdet ordner jeg om aftenen, når børnene sover, men der er også løbende småting med at svare på spørgsmål på Messenger og sms. Man har jo altid telefonen med, og så er det hurtigt klaret.

Hvad får du ud af at arbejde alle de timer uden en timeløn?

– Det er skidesjovt! Det er en fed ferie, selv om der er meget arbejde. Jeg kan godt lide, at vi kan lave noget, som giver folk en oplevelse.

– Man får så meget ros og anerkendelse for arbejdet, og det er bare fedt fra dag ét. Det er stort at være med til noget, som folk er så glade for.

Fællesskabet med ”Kompedal-familien” giver også utrolig meget. At være med i en flok, som knokler, hvor vi løser hver vores. I ugens løb er det fedt at kunne sætte sig med et glas rødvin om aftenen og snakke om, at det kørte godt den dag også.

Nu har du to små børn. Hvad betyder det for dit engagement?

– Jeg har lovet de andre, at jeg er med i 2023, hvor jeg bliver nødt til at uddelegere mere. Vi har talt om det i styregruppen, for jeg kan ikke lægge så mange timer fremover, men de vil heldigvis ikke undvære mig. Min plan er er at være med til næste lejr om halvandet år.

Hvad laver du under selve Kompedal ugen?

– Der er nok at se til. Min funktion er lejrchef, så jeg slukker en del brande. Vi har meget travlt omkring ankomst, hvor vi sidste år skulle se både coronapas og hestepas. Der er en dyrlæge med til at tjekke hestene.

– Der var et år, hvor otte heste måtte sendes hjem igen. De kunne ikke være med, fordi de ikke var vaccineret ordentligt. Den trælse besked måtte jeg overbringe til hesteejerne. Her vi blevet meget skarpere til at kommunikere ud, at deltagerne skal have styr på vaccinationerne. Vi hjælper også gerne med at tjekke, hvis de sender et billede af vaccinationerne.

– I år måtte én desværre køre hjem. Vi kører det helt efter bogen. Hvis nogen har glemt en vaccination år for syv år siden, er det ikke efter bogen. Så må man desværre ikke være med.

– I princippet har jeg 3-4 timers arbejde om dagen på lejren, men ofte bliver det mere. I ugens løb arbejder jeg i sekretariatet et par timer hver dag. Her kan folk købe kurser, stille spørgsmål og meget mere. Vi planlægger infomøder og velkomst og forbereder andre ting.

– Der er daglige hjælpermøder, hvor vi snakker om, hvad der måske skal løses. I år havde jeg min mor med som barnepige, og en af hjælperne passede også min datter af og til. Men jeg var selv af sted med hende og havde ikke hest med, fordi jeg var gravid.

Har du betænkeligheder eller forbehold ved at arbejde frivilligt?

– Overhovedet ikke. Jeg gjorde det ikke, hvis det ikke gav så meget igen. Jeg får mere end jeg giver. Det er kun, når regnskabet skal afleveres, at jeg tænker: Er det virkelig det værd? I styregruppen tager vi den snak hver gang. Forberedelserne er gode, men at rydde op og ordne regnskab er knapt så sjovt. Det er nogle af de ting, som vi prøver at strukturere bedre, så vi får det afsluttet undervejs.

Hvordan er dit arbejde i Klubkomitéen?

– Hvor Kompedal er en spurt med meget arbejde på kort tid, fylder Klubkomitéen mindre men kontinuerligt. Det handler lige nu om at have kontakt til klubberne. Vi har netop haft møde og talt årshjul og indlagt møder.

Hvad oplever du i dit netværk omkring hvervning af frivillige?

– Klubberne kan have meget svært ved at skaffe frivillige, og det fylder meget i deres hverdag og arbejde. I min egen lokalklub, Dreki, hvor jeg selv har været formand for nogle år siden, vi har snart generalforsamling, hvor der er to ledige poster. Jeg er spændt på, om de bliver besat. Når man ved, hvor meget det giver at være frivillig, kan jeg slet ikke forstå, at folk ikke bruger tid på det.

Hvad tror du, at klubberne kan gøre for at skaffe frivillige?

– Når jeg tænker på Kompedal, handler meget om at få skabt fællesskab og holdånd. Så man føler, at man er en del af noget. At det er fedt at være med til. At man bidrager med et eller andet. Frivilligt arbejde er jo ulønnet, så der skal være en anden gulerod end en timeløn.

– Det handler også om at give ansvar, uddelegere og lade hjælpere og frivillige gøre noget, som de synes er sjovt, og som de er gode til. At man løser opgaver, som man trives med og oplever fællesskabet omkring det.

– I gamle dage var det lettere. Der var altid hænder til at løfte et arrangement, men nu mangler der hjælpere hver gang. Det har ligesom forandret sig indenfor de sidste 5-10 år. Folk vil have value for money, og noget i kulturen omkring klubberne har ændret sig.

Hvad giver et arrangement som Kompedal de frivillige hjælpere?

– Kompedal er enestående, fordi vi har en venteliste med folk, der står i kø for at komme til at hjælpe. De vil gerne være en del af det. Når deltagere på lejren spørger, om de må hjælpe næste gang, siger de, at det ser ud som om, vi har det fedt sammen. Det er tiltrækkende.

– Det er svært at sætte en finger på, hvad vi gør anderledes. Vi får skabt fællesskab, vi er gode til at uddelegere, og alle har en vigtig rolle at spille. Når vi ikke er på arbejde i ugens løb – nogle kan ikke finde ud af at holde fri – siger vi: Smid din hjælpertrøje og sæt dig med en kold øl.

Der skal også være tid til en ridetur, en kold øl eller at hvile sig med en god bog, hvis man har lyst til det.