Leif Andersen og Jan Holmgaard tør (næsten) love det: Inden udgangen af 2022 er ringborgen med hestebokse renoveret. Der er også kommet et overdækket langhus på 6 x 12 meter, hvor man kan søge i ly for blæst og regn eller sætte en madbod op. De to projekter er ved at blive skudt i gang på Hedeland.

En heste- og naturbase på Sjælland

For dig, der hverken kender ringborgen eller Hedeland, er ringborgen en rund staldbygning skabt som en kopi af Trelleborg.

Hedeland er et 15 km2 rekreativt naturområde i en nedlagt grusgrav ved Tune og Hedehusene, 30 kilometer vest for København. Stedet besøges af spejdere, mountainbikere, gående, løbende, ridende og mange andre brugergrupper. Der er blandt andet et amfiteater, en gammel togbane og en naturlegeplads.

Dansk Islandshesteforening lejer for 30 år ad gangen et areal på Hedeland, hvor et udvalg bestående af frivillige kræfter står for drift, administration, udlejning af banerne samt planlægning af og fundraising til nye faciliteter.

Ringborg med bokse

Hedelands ringborg rummer p.t. 80 hestebokse i træ bygget ind i en cirkelformet jordvold. Borgen er i dårlig stand og i fare for at styrte sammen. Egentlig skulle den fjernes, men de ni medlemmer i det netop nedsatte Hedelands-udvalg (der skulle nye kræfter ind, siger Leif) har besluttet at renovere den i stedet, og de har lige fået ok fra Dansk Islandshesteforening til planerne om at renovere.

Det er Jan og Leif glade for.

De to var med til at lægge omfattende planer for området tilbage i 2015. I dag, adskillige ansøgninger, tegninger, budgetter i 25 millioner-kroners-klassen og alen lange beskrivelser senere, er projektet lukket.

Det blev for omfattende, mente nogle. Ærgerligt mener bagmændene. Men nu er de videre. Nyt Hedelandsudvalg. Nye planer. Samme dedikation.

Vi giver ikke op

– Efter projektet blev stoppet, stod vi i et dødvande, men nu er vi på vej videre. Vi giver ikke op, for vi vil det jo gerne. Vi er startet på ny i en mindre målestok og befinder os nu i en overgangsfase. Denne gang med et meget mindre budget og nogle mere overskuelige planer for færre byggerier, siger Leif.

Han fortæller, at et nyt Hedelandsudvalg med ni medlemmer netop er konstitueret. Udvalget har hidtil ligget under Dansk Islandshesteforening, det gør det også fremover. Men nu skal det i højere grad stå alene og virke mere autonomt med færre økonomiske tilskud fra DI.

De har allerede holdt en række indledende møder med sjællandske lokalklubber, som bakker fuldt op omkring baneanlægget med arbejdskraft og økonomi. DI har bidraget med et engangsbeløb på 250.000 til det føromtalte ringborg, mens lokalklubben Jørfi Hedelands overskud fra DM i gædingarkeppni går ubeskåret til det nye, overdækkede langhus.

Det tyder godt.

–  Vi ønsker at skabe endnu bedre rammer. Et rigtig fedt anlæg, som bare står knivskarpt. Derfor vil føre Hedeland videre til gavn for de klubber, der bruger stedet som udgangspunkt.

Vi går efter at skabe et dansk islandshestecenter. Et værested med faciliteter, der også kan styrke bredden. Bredden indtænker vi bl.a. via alrid-klubben, som er tilknyttet og de fantastiske muligheder for turridning her. Vi vil fortsat gerne kunne afholde DM og Nordisk Mesterskab i sportsklasser.

Nogle af tingene er allerede på plads. I 2020 og 2021 blev der afholdt DM i gædingarkeppni på Hedeland.

– Baneanlægget er jo klar, og vi kan sagtens håndtere et stævne med 150 deltagere! Vi har brugt 750.000 kroner fra DI og de sjællandske lokalklubber på banerne, og vi har nu fire velfungerende baner. 250 meter ovalbane til sporten, en 20×60 meter dressurbane, 300 meter pasbane og 300 meter gædingakeppnibane. Det arbejder vi videre på. Så mangler vi bygninger. På den del har vi nedskaleret i forhold til de store planer fra 2016. Det betyder også, at ringborgen skal renoveres i stedet for at rives ned.

Kone og datter rider

Banerne er tilgængelige for islandshesteryttere og de øvrige brugere af naturområdet Hedeland. Man må benytte banerne, hvis man er medlem af DI eller lokalklub, men det koster mange penge om året at vedligeholde baneanlæg og klubhus. Nogle af de midler kommer ind via udlejning af anlægget. Andre kommer via Jørfi Hedeland, hvis formål er at støtte vedligehold og opgradering af Hedeland.

Frivillige arbejdstimer investeres også – både i lokalklubberne og i Hedelandsudvalget. Her er det især Jan, der trækker i det praktiske arbejdstøj. Han har været med i udvalget siden 2008, hvor hans kone, Susan, også var aktiv frivillig.

Der er over 40 km ridesti i Hedeland Naturpark.

Jan er uddannet elektriker, og han er ikke ligefrem aktiv rytter, fortæller han. Baggrunden for hans engagement kommer via familien.

– Min kone har haft islændere, siden starten af 1970´erne, og vores datter har redet på landsholdsniveau gennem nogle år. Selv er jeg ikke nogen ivrig rytter, men jeg var ude for en trafikulykke i 2001 og blev derfor førtidspensionist i 2003.

– Jeg skulle finde noget at bruge min tid på. Dette viste sig at være min passion, så jeg er blevet hængende. For mig er det vigtigt at vi har et fantastisk anlæg i god stand, som islandshesteklubberne kan råde over og have stor glæde af nu og fremover.

Kører traktor flere timer om ugen

– I dag står jeg for drift og baneanlæg på og er en slags vicevært. Det betyder, at jeg er derude mindst et par gange om ugen for at se til stedet og holde øje med, om alt er ok. Lige nu er banerne ikke i brug. De kan ikke holde til at blive brugt om vinteren, hvor de på grund af underlagets beskaffenhed bliver for mudrede, tunge og ødelagte.

I sæsonen går mange af Jans timer med banepleje, for det skal være en fed oplevelse at sidde i sadlen som rytter på Hedeland.

– Banerne skal hele tiden holdes ved lige og køres over, så jeg bruger normalt 4-5 timer om ugen på at køre baneanlæg derude. Til hverdag bliver det 4-5-6-timer om ugen.

Så er der stævnerne, og dem er der nogle stykker af om året. Her står jeg for meget af det praktiske. Der er en del forberedelse: Højttaleranlægget skal gøres klar, banerne skal køres op til stævnestand, jeg hjælper med tidtagningssystemet osv, fortæller han.

For Jan handler dedikationen også om det sociale samvær. Og han går meget op i, at banerne har en høj standard.

– Jeg bliver motiveret af sammenholdet omkring islandske heste. Det er fascinerende, at man kan knytte venskaber på kryds og tværs. Hvis jeg tænker på hvor mange mennesker jeg har mødt, siden 1989, og hvor stort et netværk, der har åbnet sig…

– Man er også nørdet, for jeg kan godt lide, at den bane står fint. Jeg kan godt lide at sætte mig ind i tingene og finde ud af, hvordan man helt praktisk laver et baneanlæg, som fungerer. Vi har lavet fire anlæg gennem tiden, og nu duer de! Det er et stort skulderklap, når folk siger, at de er gode at ride på.

Kritik skal man kunne tåle

Alle islandshesteryttere ved, at ansvaret for en ovalbanes stand og beskaffenhed kan være øretævernes holdeplads. Nogle ryttere mener, at en bestemt bane er god. Andre bryder sig ikke om den samme bane. Det kan være udfordrende, erkender Jan.

– Ja, man skal kunne tåle, at nogen kritiserer. Sådan er det, når man stikker næsten frem. Men vi har prøvet nogle ting, og det her fungerer hos os. Vi har lagt banerne i en gammel grusgrav, hvor gruset jo er væk, og der er fyldt råjord i. Derfor bliver den blød om vinteren, så vi må lukke banen.

– Men jeg kan godt lide de perioder, hvor der rider nogle derude dagligt. Banen skal kunne tåle at blive brugt hver dag, og den skal være så god, at man skal kunne holde et DM på den.

Stævneform kræver ekstra tid til banen

Der er forskel på den daglige brug og at køre banen op til stævneform, når vi vander og tromler den. Det tager altså 2-3 timer at få den op i stævneform. Men vi har som sagt fundet en baneløsning, som formår de ting, og den får meget ros af rytterne omkring stævner. Det er dejligt.

Trods mange timer på traktoren, dage med træthed og de 27 kilometer fra sit hjem til Hedeland, bliver Jan hængende som frivillig. Han kan ikke lade være.

– Efter ulykken i 2001 klarer jeg mig, selv om jeg ofte har en begrænset mængde energi. Jeg har svært ved at sige nej.

Men jeg har lært, at jeg skal lige tænke mig om. Jeg er efterhånden blevet bedre til at sige, at jeg skal holde en pause og hvile mig. Det er meget vigtigt for ikke at brænde ud.

– Nogle gange, når jeg sidder derhjemme en søndag efter mange timers arbejde tænker jeg: Det var måske lige hårdt nok. Hvorfor gjorde jeg egentlig det? Men det er glemt næste gang, for der er et fællesskab og nogle arbejdsopgaver, som jeg rigtig godt kan lide.

– Man skal nok ikke regne i timer eller sætte tid på. Jeg gør det, fordi jeg synes, at det er sjovt.

Leif skriver og administrerer

Mens Jan kører traktoren, får banerne til at spille og optimerer de fysiske rammer, står Leif primært for den administrative del af Hedeland.

– Jeg skriver Hedeland, kan man sige, og jeg er administrativ tovholder. Jeg har været frivillig i mange sammenhænge og frivillig i islandshesteverdenen siden 1996, da jeg fik min første islandske hest.

– Jeg kom for alvor med i Hedeland i 2015, hvor jeg blev formand for Hedelandsudvalget, fortæller Leif Andersen.

Han er aktiv rytter og ivrig sportsrytter og bruger en stor del af sin tid som frivillig. Ingen holder rigtig tal på timerne. Det giver ikke mening. Men tæller man sammen, drejer det sig om dage, uger, måneder. År.

– Indimellem er det både et halvtids-, heltids- og fuldtidsjob. Man kan lægge utrolig mange timer i det, især med det store projekt, som vi arbejdede med for nogle år siden. Det har taget flere år, siger Leif og ser alligevel ud som om, han glæder sig til at gå i gang de kommende opgaver.

– Jeg gør det blandt andet for at skabe rammer for ryttere og hjælpere, så de gerne vil være med til at drive dette fremover. Så vi kan få nogle flere involveret. Det nytter jo ikke, at det kun er os, der er frivillige. Jeg gør det for at skabe fællesskab i de sammenhænge i en positiv ånd. Det positive vægter jeg meget i vores arbejde, ellers duer det ikke, mener han og tilføjer:

– Selvfølgelig bliver vi også uenige af og til, men vi må tage konflikterne henimod et fællesskab, hvor sammenholdet er vigtigt. Mit mål er også, at vi skaber glæde og hjælper sjællandske klubber og ryttere med vores arbejde. Det oplever jeg også, at vi gør. Samtidig giver vi dem, der kommer her nye oplevelser, ny inspiration og gode indsigter i, hvordan vi gør tingene.

At gøre gavn

For Leif gælder det om at gøre størst gavn på det organisatoriske og administrative felt. Som tidligere gymnasielærer har han stærke kompetencer indenfor skrift og tale. Dem bruger han i sit frivillige arbejde. I det hele taget ser han sit frivillige virke som en måde at gå foran og agere som et godt eksempel.

Mange klubber udtrykker frustrationer over, at de unge kan være svære at hverve og fastholde som frivillig arbejdskræft. Det bekymrer ikke Leif.

– Jeg er ikke så bekymret. Ved siden af Hedeland er jeg selv aktiv rytter. Jeg rider DM og bruger meget tid på stævner, hvor jeg er glad for, at jeg som deltager har frivillige til at køre et sportsstævne. Det er rigtigt, at de unge kan være svære at inddrage, men efterhånden som de bliver ældre, får de mere tid. Jeg synes ikke, at vi skal punke dem for, at de ikke går ind i frivilligt arbejde, for de kommer igen. Det skal nok gå, tænker jeg. Vi skal gå foran med et godt eksempel, så de kan se, hvor vigtigt det er, at alt fungerer omkring os.

– Ja, vi oplever også at være blandt den gruppe af Tordenskjolds soldater, som altid stiller op, men nu er det lykkedes os at få andre med. Vi har lært, at man måske skal være en smule skarpere, når der skal hverves hjælpere. Det handler om at forklare, hvad vi gør og hvorfor, så det bliver konkret og attraktivt.

Uden frivillighed sker der ingenting

De frivillige i islandshesteverdenen får små og store ting til at ske. De frivillige driver arrangementer og projekter. De frivillige er uundværlige, pointerer Leif.

– Uden frivillighed kan vi godt pakke det hele. Det gælder også Hedeland. Derfor vil vi selvfølgelig gerne have flere med, for det er ikke en lukket forening, og vi tager godt imod nye hjælpere til fx praktiske opgaver som at passe og ordne baner, stille op til arrangementer osv.

– Dog er det klubberne, der afvikler stævner og møder op med de fleste frivillige. Vores opgave er at skabe rammerne for deres arrangementer.

I det hele taget gør det Leif og Jan glade at se, hvordan Hedeland udvikler sig ved fælles hjælp som en synergieffekt mellem Hedeland og klubberne. Og selv om det store projekt kuldsejlede, har det bragt noget godt med sig:

Lærerige projekter

– Vi har lært meget af processen. Jeg har blandt andet lært, at vi ikke skal sætte målet alt for højt, så nu må vi være mere realistiske og nedskalere vores projekter. Selv om Dansk Islandshesteforening er en stor forening med mange klubber under sig, findes der jo ikke en kasse, der bare indeholder en masse penge, som man kan bruge på stort tænkte projekter. Pengene skal hentes hjem fra fonde og donationer, og det kan være sværere og mere tidskrævende, end man regner med.

– Vi har også oplevet, at når man nævner ”heste” og ”ryttere”, møder man ofte modstand hos fondene. De støtter mest almennyttigt og mener tit, at ”heste” er for smal en målgruppe.

– Selv om vi mente, at vi havde en fantastisk idé med et trailcenter, som kunne ramme mange brugere – cyklende, gående, kennelklubber, motionister og mange andre, var det svært at skaffe fondsmidlerne.

Man skal ikke være i tvivl om, at der også kommer andre frivillige på banen end Leif og Jan.

– Vi arrangerer 1-2-3-arbejdsdage om året, hvor vi laver hegn, hiver brandbæger op på hestefoldene eller maler klubhus. Her kan vi godt være 20 mand, for man skal også sørge for, at det ikke er en selv, der skal lave det. Det er vigtigt.

Hvor tit er de to mænd i kontakt med hinanden?

– Leif kan skrive og tale, og jeg kan køre traktoren, svarer Jan og fortsætter:

– Nogle gange i kontakt med hinanden flere gange om dagen. Vi mødes ofte, og det er meget sjældent, at der går uger imellem, at vi ses.

– Jeg var dog lige ved at være i tvivl, om jeg magtede Hedeland for 3. gang. Men jeg tager lige en tur mere, og der kommer andre med nu, som aflaster og byder ind.

Leif:
– Det er nok stadigvæk os to, der er primus motorer i Hedelandsudvalget, men i den nye gruppe har vi aftalt en flad struktur, hvor man hver især byder ind med forskellige ting. Der er allerede etableret flere grupper, der står for hver deres område. Det er vigtigt, at alle føler et ejerskab til projektet.

– Det bliver for sårbart, hvis en nøgleperson bliver syg eller melder sig ud, så vi skal have flere med i organisering og ledelsen af grupper. Der er også en reel risiko for, at man brænder ud. Det må ikke ske, og det er vi meget opmærksomme på.

– Da det store projekt røg, skulle vi på den igen. Vi kunne jo ikke bare droppe det, for mange havde støttet det, så det var ikke rimeligt at stoppe der. Folk er heldigvis med på at tage en tur til. For det er noget, vi gerne vil.

Jan:
– Man kan bruge sig selv meget, og nogle gange lidt for meget. Det er vigtigt at mærke efter, om man har tid og lyst – eller om man har lyst til at bruge sin tid på noget helt andet. Men det er jo sjovt at være med i. Hvis ikke jeg gad og syntes, at det var sjovt, gjorde jeg det ikke. Så skal man sige stop og tak for denne gang.

TÖLT: Hvad skal I lave, når vi har afsluttet samtalen her?

Leif:
– Jeg skal have konfirmeret de ting omkring det nye langhus og renovering af ringborgen, som vi har i tankerne med projekt Hedelandsudvalg via DI. Det er jo DI´s baner i bund og grund, så vi holder løbende bestyrelsen informeret. Men planen er, at vi skal være mere og mere autonome. Vi skal desuden arbejde med at få forlænget lejekontrakten, hvor DI også skal med indover. Den udløber først i 2027, men det er vigtigt at være på forkant, så vi får papirer på og er helt sikre på, at det vi laver, bliver stående.

Jan:
– Jeg skal have møde med en tømrer om, hvordan vi griber renovering af ringborgen an. Der er gang i den, jeg skal også have kontakt til Friluftsrådet. Jeg vil have styr på nogle praktiske ting, hvor jeg bl.a. skal starte traktoren op og sørge for, at ting ikke blæser væk.

Kommer I nogensinde i mål?

Leif:
– Vi har mindre og færre delmål nu, men vi bliver aldrig færdige. Det er heller ikke meningen, for Hedeland er ikke statisk. Vi kom stort i mål med baneanlægget, og vi er godt på vej til det næste mål med det nye Hedelandsudvalg. Det er som sagt et mindre projekt nu, men vi er lige så ambitiøse med det, vi laver. Vi vil arbejde på at gøre det her attraktivt for alle som et samlingspunkt.

Hvad sker der på Hedeland i løbet af 2022?

– Indenfor et år er ringborgen renoveret, og langhuset står til afbenyttelse. Ellers skal vi overveje situationen. Først skal vi søge byggetilladelse til langhuset og finde ud af, hvad der helt præcist skal ske med ringborgen. Så skal vi søge nogle flere frivillige til at lave det. Det hele ser bare så spændende lige nu.