Der er et underskud af heste i markedet, mener Inge Kringeland. Den internationale avlsleder ser gerne, at avlerne producerer flere føl. Måske har vi ramt en sund balance mellem udbud og efterspørgsel, pointerer formanden for Dansk Islandshesteforening.

I 2010 blev der født godt 17.000 islandske heste, som blev registreret i den internationale database WorldFengur. Siden 2016 har tallet ligget på omkring 11.000 registrerede føl om året. Det betyder, at de mindre årgange af rideheste udbydes på et marked, hvor købernes interesse enorm.

Særligt det seneste år har det været rift om salgshestene, og priserne er steget markant under COVID-19, hvor folk fik tid til at ride og investere i heste.

Inge Kringeland er formand for Avlskomitéen i FEIF, der er den internationale organisation for islandske heste med 22 medlemslande. FEIF er bl.a. bindeled mellem de enkelte landes islandshesteorganisationer.

Norske Inge Kringeland er formand for Avskomitéen i FEIF.

Han fortæller, hvad han oplever som baggrunden for hestemarkedets situation:

– Mellem 2005-2010 var der vældig stor efterspørgsel på islandske heste, og priserne på heste var eventyrligt gode for avlere og sælgere. Der blev født mange føl, og der var en stor tro på fremtiden.

Men så slog finanskrisen ned i 2008 og 2009, også i Island. Som et luksusprodukt i vores rige del af verden er heste noget, som man skaffer sig i perioder med god økonomi. I en tid med økonomisk krise holdt folk op med at investere i heste.

Finanskrisen bremsede avlere

– I FEIF-landene skete der et vanvittigt drop i efterspørgslen, og priserne faldt. Det blev økonomisk udfordrende og meget vanskeligt at tjene penge på eller leve af at avle, opdrætte og sælge islandske heste. Folk stod med adskillige heste, som de ikke kunne afhænde.

– Avlen blev derfor kraftigt reduceret i løbet af 2013-2015. Jeg husker, at vi i 2015 diskuterede situationen i FEIF. Mange var stoppet med at avle og var tilbageholdne med at gå i gang igen.

Små årgange, stor efterspørgsel

Avlernes opbremsning har efterhånden varet længe, og der er nu små tegn på fremgang i avlen, men det tager tid, før de heste, der produceres i dag, rammer markedet for rideheste. Danmark har fremgang i avlen i og stigning i antal bedækninger. I 2020 blev der registreret 2.193 bedækninger, i 2021 var tallet 2.576.

Det danske bidrag er dog ikke nok, mener Kringeland.

– I dag har FEIF-landene overordnet et problem, for konsekvensen er, at der nu er et underskud af heste på et marked med flere og flere købere. Derfor er priserne på heste steget. Det gælder både i og udenfor Island, uddyber han.

Tidligere gik de fleste køberne helst uden om heste importeret fra Island på grund af risikoen for, at de kan udvikle hudlidelsen sommereksem. Det er ikke længere tilfældet. I 2021 satte Island rekord i antallet af eksporterede heste, hvor 3.341 heste blev solgt ud af landet.

Islandske føl registreret i WorldFengur fra 2005 til 2021. I 2005 blev der født og registreret 14.178 føl. I 2010 17.437. Fra 2015 og frem har tallet ligget på ca. 11.000. Faldet som ses på den lave søjle for 2021 skyldes sandsynligvis, at alle føl endnu ikke er registreret.

Flere heste med sommereksem

– Det reducerede udbud af salgsheste betyder, at folk igen søger mod Island, når de skal handle hest. Det gør de, selv om de ved, at heste fra Island, har en højere risiko for at udvikle sommereksem. Derfor vi vil se flere islandske heste, som bliver syge af sommereksem de næste år, forudser Inge Kringeland.

Kringeland påpeger, at islandshesteverdenen venter spændt på, om en vaccine, der har været længe undervejs, bliver en brugbar mulighed indenfor en overskuelig fremtid.

Der forskes intensivt i at udvikle vacciner og kure mod lidelsen. Forskerne er nået så langt, at der for øjeblikket foregår en afgørende test af en vaccine på islandske heste i Schweiz.

Bliver det en succes, skal vaccinen gives til heste, som eksporteres ud af Island for at forhindre, at de udvikler sommereksem. Hvis vaccinen virker og kommer i produktion, vil endnu flere købere sandsynligvis kigge mod Island, hvor udbuddet af heste trods avlsnedgang i landet er større, og priserne på heste er lavere.

Sker det, vil avlerne udenfor Island måske have skruet op for produktionen forgæves.  Alligevel mener Kringeland ikke, at det skal afholde avlere udenfor Island fra at lave flere føl.

Føl født i og udenfor Island. Som noget nyt blev der registreret flere føl født udenfor Island (blå) end i Island (orange) i 2018 5.823 udenfor Island og 5.761 i Island.

Vaccinen er måske langt ude i fremtiden

– Der er en vaccine mod sommereksem på vej, men den er endnu i et forsøgsstadie. Vi ved ikke, om den giver effektiv beskyttelse. Vi ved heller ikke, om den kan blive godkendt, eller om den har så stor kommerciel interesse, at den kan sættes i produktion.

– Man skal absolut have en tro på, at der kommer en effektiv vaccine, men det er farligt allerede nu at basere sin fremtidige avlsstrategi på de usikre forhold og lange udsigter, mener han.

Han ønsker, at avlerne vil investere tid og penge i at producere flere heste til markedet.

– Vi planlægger at tage emnet op på møder med landenes avlsledere. Vi fortæller, at vi er i en situation, hvor vi har for få heste og beder avlslederne om at hjælpe med at få avlerne til at producere flere føl.

Forandringen sker ikke over en nat. Produktionstiden på en islandsk hest er meget lang. Fra hoppen ifoles, til afkommet kan sælges som ridehest, går der 5-6 år.

– Det er en tung båd at vende. Avlere frygter forståeligt nok den situation, de oplevede omkring finanskrisen, hvor de stod med for mange heste, der ikke kunne sælges.

– Den største motivation er uden tvivl gode priser og stor efterspørgsel. Det kender jeg selv til som avler. Når jeg nu får fem henvendelser om ugen fra folk, der ønsker at købe hest, er det motiverende. For bare fem år siden var den interesse utænkelig, fortæller han.

Hvor længe forventer du, at efterspørgslen på islandske heste er så høj?

– Det er svært at sige. Lige nu går det godt, folk har god økonomi og griber til spændende ting som hestekøb. Jeg tror, at vi nu er tilbage til mere sundt og – for avlerne – mere økonomisk forsvarligt marked. Den enkelte avler tænker igen på at forbedre avlen og finde gode hopper til den fortsatte produktion.

– I øvrigt er en af de gode effekter ved avlsnedgangen, at avlerne har prioriteret at bruge de bedste hopper med god genetisk kvalitet. Hopper med lavere genetisk kvalitet har stået ubrugte.

Det betyder, og det er bare min påstand, at den gennemsnitlige kvalitet af føl født de sidste fem år er betydeligt højere end de store årgange, der blev født mellem 2005 og 2010.

Hvad gør FEIF nu?

– Vi skal have et møde med landenes avlsledere, hvor vi vil oplyse om situationen med udviklingen i avl, tal og salgspriser på islandske heste, så det måske kan motivere til flere føl, idet markedsudsigterne ser gode ud.

– Når det er sagt, kan vi kun gætte. Vi ved godt, at økonomiske kriser, pandemier og krige kan forandre virkeligheden fra den ene dag til den anden. Vi ved reelt ikke, hvordan det ser ud om fem eller ti år.

Dansk Islandshesteforening: Vi skal tænke os rigtig godt om

Den tråd tager Sus Ulbæk, formand for Dansk Islandshesteforening op. Hun siger:

– Avlen går stille og roligt opad i Danmark lige nu, og det er positivt. Vi skal tænke os rigtig godt om, før vi i form af Dansk Islandshesteforening bare opfordrer avlerne til at avle løs og producere flere føl. Det giver en risiko for, at vi rammer noget, der ligner tiden efter finanskrisen

Sus Ulbæk understreger, at den aktuelle situation med krig i Ukraine samt stigende priser på energi og råvarer, påvirker verdensøkonomien, folks privatøkonomi og sandsynligvis også priser på heste.

– Det er dyrt at avle og uddanne en hest, som alle kan ride på, understreger Sus Ulbæk.

Hun forudser, at det med den aktuelle verdenssituation bliver endnu dyrere for avlerne at lave en hest, og folk vil få færre penge til rådighed.

– Vi går en økonomisk meget usikker tid i møde, som er præget af ting, der sker i verden omkring os. Måske er vi i virkeligheden landet på et niveau, som giver en sund balance mellem udbud og efterspørgsel, siger Sus Ulbæk.

Antal føl registreret i Danmark mellem 2007 og 2021. Avlen stiger nu. I 2021 blev der registreret 1.761 føl. Året før hed tallet 1.533. Lavest var tallet i 2015 med 1.295 føl. I 2010 fik vi flest føl i perioden: 2.497. Kilde: WorldFengur og Stambogskontoret for Islandske heste.