Danske forskere har opdaget tre nye typer af CEM-bakterien Taylorella equigenitalis, som forårsager hestekønssygdommen CEM. De tre typer er ikke set før. Hverken i Danmark eller i resten af verden. – Bliv ved med at teste, opfordrer bakterieforsker fra SSI.
Forrige år blev der fundet infektion med CEM-bakterier hos 106 islandske heste i Danmark. På baggrund af udbruddet blev der søsat et screeningsprogram i 2021, som skulle afdække, hvor udbredt bakterien er i landets population af islandske heste.
Sideløbende med screeningerne kørte et forskningsprojekt, hvis mission var at undersøge de CEM-bakterier, som findes i landets islandske heste. Et af de mere overraskende fund, som forskerne gjorde, var tre nye bakterietyper.
En af forskerne bag projektet er Branko Kokotovic, dyrlæge og seniorforsker, afdeling for bakterier, parasitter og svampe, Statens Seruminstitut.
Han ridser op, at SSI under screeningen fra februar til oktober 2021 modtog prøver fra 371 hingste/vallakker og 2.332 hopper. Blandt de 2.703 heste fandt man bakterien hos 53 dyr.
Avlere bør fortsætte med at teste for CEM, opfordrer Branko Kokotovic.
Isolerer bakterien for at undersøge den
Når en hest er konstateret CEM-positiv ved en PCR-test, kontakter SSI ejeren og pågældendes dyrlæge og opfordrer til, at de får taget og indsendt nye prøver, som indeholder levende bakterier.
Den slags prøver vil Branko Kokotovic meget gerne have så mange af som muligt. Han bruger dem til at dyrke bakterie-isolater, som er afgørende for, at han kan undersøge Taylorella equigenitalis helt tæt på.
Arvemassen sekventeres
Et isolat er levende bakteriekultur, som isoleres fra prøven. Dyrkning af bakterier er nødvendigt for, at man kan adskille CEM-bakterien fra de andre bakterier, som findes i prøven.
Det dyrkede isolat bruger Branko Kokotovic blandt andet til at undersøge Taylorella equigenitalis´ arvemasse via gensekventering, som afslører bakteriens egenskaber og historie.
– En bakteries arvemasse indeholder et komplet sæt af instruktioner til styring af cellens overlevelse. Den definerer præcist, hvad bakterien er i stand til at gøre. Og så gemmer arvemassen historien om udvikling af bakterie gennem tiden, forklarer Branko Kokotovic.
Overraskende fund
Under arbejdet med arvemasse vakte de første resultater hans opmærksomhed.
Nogle af isolaterne viste sig nemlig at tilhøre en helt ny type Taylorella, MLST-type ST74, som hidtil ikke er set hos islændere eller andre hesteracer, hverken i Danmark eller udlandet.
Tallet 74 fortæller i øvrigt, at typen er nummer 74 i MLST-databasens række med rapporterede Taylorella typer.
Branko Kokotovic forklarer om processen:
– Bakteriens arvemasse korlægges ved genomsekventering. Når sekvenserne af egne bakterieisolater foreligger, kører jeg dem op mod forskellige databaser, bl.a. MLST-databasen. Det gør jeg for at finde ud af, om og hvordan isolatet adskiller sig fra databasens andre isolater.
– På den måde fandt vi ud af, at vores første isolat fra en islandsk hest ikke havde noget match i MLST-databasen. Denne type er siden blevet registreret i MLST-databasen under navnet ST74, siger han.
Tre nye typer i alt
Under arbejdet med bakteriens arvemasse fandt Branko Kokotovic yderligere to genetiske typer, som heller ikke er set hos heste tidligere, hverken i Danmark eller andre lande.
De to typer er endnu ikke navngivet, men de er, fortæller Branko Kokotovic, fjernt beslægtet med ST74.
Det giver et fingerpraj om introduktion og spredning af smitte, konkluderer han:
– Ud fra de tilgængelige data kan vi konkludere, at der i 2021 var mindst tre vidt forskellige genetiske linjer af CEM-bakterier blandt i islandske heste i Danmark. De tre typer af bakterien er sandsynligvis kommet til landet uafhængig af hinanden.
– ST74 er tilsyneladende kommet tidligere end de to andre, så den har haft tid til at sprede sig. Den er formentlig også ansvarlig for 2020-udbruddet, siger han.
Nye typer hjælper ved smitteopsporing
De tre forskellige Taylorella-typer giver det samme sygdomsbillede hos deres værtsheste. Men fundet af nye typer kan være en vigtig brik i arbejdet med at opspore og bekæmpe spredningen af CEM:
– Når vi kender typen, kan vi spore, hvordan den spredes i en hestepopulation, og vi bruger den viden til at forbedre foranstaltninger til at bekæmpe infektionen, forklarer Branko Kokotovic.
Fakta: Udvikling af bakterietype
Bakterier udvikler sig over tid. For at overleve, skal en bakterie dele sig. Hver gang den deler sig, skal den lave en kopi af arvemassen. Under den proces kan der opstå fejl (mutationer) i arvemassen.
Hvis mutationen ikke er skadelig, består den og overføres til næste generation. Med tiden akkumuleres mutationer i arvemassen, som fører til, at særskilte genetiske linjer (typer) opstår inden for den samme bakterieart.
Kilde: Branko Kokotovic, SSI
Hvor kommer Taylorella i danske islandsheste fra?
– Jeg ved det ikke endnu, og det er et rigtig godt spørgsmål. Taylorella spredes kun gennem kontakt, og bedækning er den primære måde at overføre bakterien på. Der er også andre, indirekte måder, men vi kender ikke hel deres betydning endnu.
Mangler flere spor
Her støder Branko Kokotovic til sin store ærgrelse på en blind vej.
– Vi skal bruge flere isolater for at kunne spore, hvor bakterierne kommer fra.
Men vi mangler isolater fra udlandet. Et stort problem er, at der ikke isoleres Taylorella fra islandske heste i andre lande. I litteraturen er der beskrevet PCR-baseret påvisning af CEM-bakterie hos islandsheste i udlandet, men bakterien er tilsyneladende aldrig blevet isoleret fra de smittede dyr.
Han opfordrer derfor til et internationalt samarbejde blandt islandshesteorganisationerne:
– Det er relevant at få islandshestefolk til at se nærmere på det internationalt. Det vil hjælpe gevaldigt på vores forståelse af spredningen af bakterien og arbejdet med at stoppe den.
Hvad har ellers overrasket dig i arbejdet med bakterien?
– I 2020 fik vi et isolat fra en fjordhest. Vi troede, at fjordheste-isolatet var typen, som også havde forårsaget udbruddet blandt islandske heste. Det var forkert.
– Når jeg sammenligner typerne på tværs af islandsheste og fjordheste, kan jeg se, at de to hesteracer har forskellige typer af Taylorella. De forekommer aldrig på tværs. Hvis infektionen stort set kun overføres ved bedækning, kan hver race have sin egen population med mindre, du krydser race, fortæller han.
I litteraturen og databaserne har han dog fundet ud af, at der i andre lande er set og registreret samme type Taylorella hos forskellige hesteracer.
Bliv ved med at teste
Ved interviewets slutning understreger han vigtigheden i, at danske islandsheste- og fjordhesteejere bliver ved med at teste for CEM og tage sygdommen alvorligt.
– Folk bør blive ved med at teste. Det er en meget lille udgift, som er til gavn for både hesteejeren og hesten. Behandlingen af en CEM-positiv hest er meget dyrere, og man risikerer, at bedækningen trækker i langdrag både for hingste og hopper, siger han.
Får en hest påvist Taylorella, vil Branko Kokotovic fortsat meget gerne have prøver til dyrkning, så han kan undersøge bakterien og fortsætte med at udvide den danske samling af Taylorella isolater.
Isolater fra screening har løftet vores viden
– Jeg kan ikke understreges nok, hvor vigtigt er det at få fat i Taylorella-isolater, for det stiller os så meget stærkere. Takket være isolaterne, der er samlet under sidste års screening, er vores viden om diversiteten af Taylorella blandt heste i Danmark, løftet op på et væsentligt højere niveau.
– Uden dem var det ikke sket. Derfor er det meget vigtigt at fortsætte med at indsende prøver til dyrkning af bakterien fra de PCR-positive dyr. Det kan sagtens være, at de holder på flere hemmeligheder, som vi gerne vil have mere viden om.
Forsendelse af prøver fra islandsheste til laboratoriet dækkes af Dansk Islandshesteforening. Dyrkning og analyse hos SSI er gratis.
Læs mere om CEM
