Lokalklubben Skinfaxi dækker Sydsjælland og Øerne. Et stort geografisk område. Klubben har hverken bane eller klubhus men fokuserer på at holde aktiviteter forskellige steder – tæt på medlemmerne.
Nina Andersen har siddet i bestyrelsen i mere end 25 år. Hun blev formand i 1999 og drives af fællesskabet omkring den islandske hest, spændende aktiviteter og den positive stemning blandt de efterhånden 200 medlemmer.
TÖLT har talt med Nina Andersen i anledning af jubilæet.
– I sin tid var der gode vikingefolk i klubben, men der skete efterhånden en udvikling med hestene og interessen omkring dem. Den gik lidt fra turridning og vikingeaktiviteter til, at vi ville noget andet og mere. Der kom også fokus på avl, konkurrencer, foredrag og ridekurser. Nogle af de idéer havde jeg dengang, så jeg sprang til formandsposten.
– Klubben udvikler sig fra at være en mindre klub med stort geografisk område til at få mange nye medlemmer. I dag er vi omkring 200, og der er en støt medlemstilgang. Det betyder, at vi kan lave flere aktiviteter med flere deltagere. Her er jeg meget bevidst om, at vi ikke kun har aktiviteter i ét område, men at vi dækker hele området fra Køge til Nakskov.
– Vi vil gerne levendegøre vores klub og få folk til at deltage. For at det kan lade sig gøre, bliver man nødt til at satse på, at arrangementerne kan rykke rundt og skiftes til at komme tættere på nogen lokalt.
Vi har hverken klubbane eller klubhus, så vi holder arrangementer rundt omkring på de forskellige baner, der findes i omkring os. I dag er det blevet nemmere i takt med, at der er efterhånden kommet flere fine, private ridebaner, ovalbaner og ride huse rundt omkring.
– Jeg tror, at det er meget vigtigt, at man lytter til medlemmer og spørger, hvad de har lyst til af arrangementer og aktiviteter. Helt konkret sker det i Skinfaxi, når der kommer et forslag på generalforsamlingen. Vi griber forslagene i bestyrelsen og prøver at finde ud af, hvad der er mulig at sætte i gang. Hos os kan man selvfølgelig også sende idéer på mail, ringe eller skrive til medlemmer af bestyrelsen eller aktivitetsudvalget.
– Jeg tror på, at en klub udvikler sig bedst med en stabil bestyrelse, og hvis medlemmerne kan se sig selv i sammenhængen, er aktive og deltager i forskellige arrangementer. Et eksempel er, at vi denne vinter har haft kæmpe succes med kurset om ”longering gennem ligeudretning.” Det var tre aftenarrangementer, hvor en underviser gennemgik teorier og praktiske øvelser og fortalte, hvad metoden kan gøre for din hest.
– Longering gennem ligeudretning rammer bredt blandt medlemmerne, fordi det bygger på, at man løser op for spændinger i hesten og får den til at bruge sin ryg og bagpart rigtigt. Kurset var meget populært. Vi havde 30 mand igennem de tre aftener. Her afprøvede og lærte de metoderne på heste, som allerede var trænet i det, og efterfølgende var der et helt weekendkursus i april, hvor deltagerne havde deres egne hest med og øvede sig på dem.
– Når jeg fremlægger på generalforsamlingen, har vi haft 40-45 aktiviteter året igennem, og der er ikke en måned, hvor vi ligger stille. Vi er også en billig klub at være medlem af, det koster kun 150 kroner om året.
Vi har været her i mange år, så vi har formået at spare lidt op, så der er råd til at lave aktiviteter hvor vi kan holde deltagerprisen nede, fordi klubben giver tilskud. Vi har også stadig klubblad som vi sender ud fire gange om året med historier, fortælleringer, billeder og aktiviteter.
– Efter kurserne har vi oprettet brugergrupper i de forskellige områder, hvor man laver kurser med instruktøren fra Longering gennem ligeudretning. Det er med til at gøre det levende og holde det i gang i vores store område.
– Siden 2004 har vi lavet en årlig klubtur. Det er vi blevet meget kendt for, også i Dansk Islandshesteforening. Vi rejser til et ridested ude i verden, som arbejder med turheste og ture og har kapacitet til at rumme mange mennesker med overnatning og heste. Her rider vi i nogle dage og dyrker det sociale fællesskab, mens vi ser og oplever nogle helt andre ting end hverdagen.
– Vores rejser har bragt os langt omkring, men det er blevet meget dyrt at tage til Island eller Canada, som er nogle af de store steder, hvor vi har været. Det er ikke længere for de fleste, og vi vil gerne holde et rimeligt prisniveau på vores klubture, men vi er også kommet dertil, hvor vi gerne vil have det lidt bekvemt – god mad, gode heste, gode oplevelser. Derfor har vi på generalforsamlingen vedtaget, at nu er vi hvert andet år på Krogbækgård på Læsø og hvert andet år i Sverige.
– I år tager vi til Sverige den 16.-18. september, og pladserne var solgt på under 4 timer. Hvis medlemmerne har lyst til at rejse længere ud, Island fx, opfordrer vi dem til at gøre det på egen hånd i mindre grupper.
– Medlemmerne er bredt repræsenteret. I 1990´erne og først i nullerne var der omkring 70 unge. De unge er jo blevet ældre, så vi har færre af den gruppe nu. Men det begynder at komme. I 10 år havde vi nedlagt ungdomsarbejdet, men nu prøver vi igen at lave aktiviteter målrettet yngre. Vi har en stor gruppe, som er mellem 50 og 70 år, og så har vi – som noget nyere – et segment af tilflyttere.
– Aktuelt er det en fordel for os, at mange flytter ud fra de store byer, finder et landsted, får et par islandske heste og søger råd og et fællesskab omkring det. Her kan man kontakte mig i forhold til gode råd, når man skal købe hest, begynde med at avle, finde de rigtige hingste. Vi rådgiver gerne, for vi er meget bevidste om, at det er meget vigtigt, at man finder det helt rigtige match mellem hest og rytter. Man bør se sig godt om og gerne have rådgivere med omkring et hestekøb. Den rigtige hest er afgørende for, om man oplever succes som rytter og hesteholder.
– Jeg oplever lige nu, at prisudviklingen på islandske heste giver udfordringer. De er blevet væsentligt dyre, og når man vil starte op, kan det være svært for mange at skaffe pengene til to heste. Det hører jeg tit.
– Jeg er oprindeligt storhesterytter, og mit møde med islandske heste skete i starten af 1980´erne, da jeg tilfældigt købte et islænderføl. Jeg gik og kiggede på hesten i fire år og ventede på, at den skulle rides til. Det tog for alvor fart, da jeg blev bidt af det og oplevede, hvordan sammenholdet omkring hestene er enormt vigtigt og sjovt.
– I 1990´erne begyndte min søn og jeg at etablere hestehold i Island. Vi importerede heste til Danmark red konkurrencer og avlede gode heste. Min søn, Kim Andersen, arbejder professionelt med islandske heste i Sverige og har været mange år i Island. Det giver os mulighed for at have og avle godt hestemateriale.
– Jamen, hvordan er 25 år gået så hurtigt? Jeg tænker meget over det, og hvad der driver mig. Jeg tror, at det er godt at være nogle mennesker sammen, som deler interessen. Det er godt hele tiden at være med. Det er godt, at vi udvikler os omkring vores hest og vores hestehold, for der er sket meget med både den islandske hest og dens ryttere gennem de 40 år, hvor Skinfaxi har eksisteret.
– Jeg kan ikke lade være med at engagere mig i arbejdet med den islandske hest og dét at skabe noget sammen omkring den fælles interesse. Jeg går glad hjem fra et arrangement, hvor jeg mærker opbakning fra medlemmerne, og jeg er glad for, at der ikke kun sidder to på generalforsamlingen, men halvdelen af medlemmerne har lyst til at møde op.
– Det er godt, at man har ideer, at medlemmerne kommenterer og giver feedback til bestyrelsen, når vi har afviklet – eller inden vi skal afvikle noget. Alle de der små succesoplevelser er med til at drive et lederskab. Vi skal ikke have splid, ballade, intriger, den slags er vores forening slet ikke præget af. Det er med til at drive mig.
– Hvis medlemmerne bliver bedt om at gøre noget, så gør de det gerne. Men det er selvfølgelig langt hen ad vejen meget bestyrelsen og aktivitetsudvalget, der arbejder. På fællesrideturene er folk søde til at planlægge ture i deres rideområder og nu, hvor vi snart har en stor jubilæumsfest, byder flere medlemmer ind. Det styrker mit engagement, når vi laver noget sammen.
– Vi laver mange forskellige ting!
– Når jeg kigger på vores aktivitetsliste, har vi kvadrille, kursus i ligeudretnig, fastelavnsridning, hestehårssmykker, fællesture, tur til Horsepark Sjælland, Store-rideweekend, Sverige, Islandshestens dag med jubilæumsridt, orienteringsridt, tøltclinic, miljøtræningskursus med en politirytter og meget mere. Det er spændende, og jeg glæder mig til det hele.
– Vi har et aktivt kvadrillehold med 18 ryttere, der træner en gang om måneden. Når vi skal opvise, er det mere intensivt. Den 26. juni skal vi opvise på Bregentved Dyrskue, og så træner vi en gang om ugen i fire uger op mod dyrskuet. Jeg leder kvadrilleholdet, hvor der er plads til alle – ingen optagelseskrav til hverken heste eller ryttere.
Selvfølgelig skal vi lave noget pænt og præcist, men fællesskabet og sammenholdet er mere vigtig, end at den ene hest løfter benene højere end den anden. Jeg forsøger at placere lokationen til træningen midt i området, lige nu træner vi i Stensved. Alle skal ud at køre for at være med, men de skal ikke køre så langt.
– Vi er ikke en decideret stævneklub, men vi laver for-sjov-stævner, hvor man kan øve sig lidt inden de store stævner på Hedeland og andre større steder. Stævneudvalget står for det. Mange har aldrig redet en ovalbanedisciplin, så man skal lige vide lidt om det og lære reglerne. Det er efter vores erfaring godt at lære hjemme i egen klub, inden man står derude.
– Vi har stor succes med at forberede vores ryttere på de større stævner, for det er sjovt at forberede sig, og det er sjovt hjælpe rytterne til at blive dygtigere og høre, at de efterfølgende har haft en god oplevelse til en konkurrence. Jeg synes, det er et klubarbejde, selv om vi ikke så mange konkurrenceryttere. Det foregår som træningsseancer, hvor man får hjælp til at ride programmet og bliver bedømt af en DI-sportsdommer.
– Vi har også et nyt samarbejde med Nykøbing Falster travbane, hvor medlemmerne nu kan træne for 50 kroner per gang på banen i midten af den store travbane. Den er lidt større end en islandsheste-ovalbane, men man kan få fornemmelsen af at skulle rundt, og underlaget er godt. Vi prøver i det hele taget at finde ind de steder, hvor vi kan få et nemt og fint samarbejde.
– Fremtiden er, at der stadigvæk er medlemstilgang og at foreningen vil opleve en fortsat udvikling, med spændende kurser, tiltag, foredrag og arrangementer, som vi kan trække til vores klub og som tilfører vigtig viden eller giver noget socialt.
– Jeg har ingen planer om at stoppe som formand, men jeg er åben overfor, at der altid er plads, hvis der er en ny, der gerne vil. Det fylder da meget, og der er hele tiden i fokus omkring klubben, men jeg får også tid til at ride.
– Jeg tænker ikke ret meget over, at jeg er formand. Jeg er mere medlem af en forening, hvor jeg godt kan lide at være, og hvor vi har det godt sammen. Så længe bestyrelsen er stabil og god, tager jeg gerne formandsposten. Der er jo én, der skal have kasketten, og jeg er god til at uddelegere.
– Det vigtigste er et socialt engagement omkring den islandske hest, fællesskabet og den gode tone. At vi vil noget sammen. Det driver værket.
Se klubbens hjemmeside og omfattende aktivitetskalender her.