Han er FEIF Level 1-instruktør og unghestetræner. Han er faktisk også murer. Lasse Grønberg Jensen bruger alle sine færdigheder i driften af det kendte rideferiested Krogbækgaard på Læsø.

– Mød Lasse i serien om, hvad islandshesteinstruktører og trænere bruger deres uddannelse til.

Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund for at drive Krogbækgaard?

– Jeg havde besluttet mig for at få en håndværkeruddannelse, og det faldt på murer. Håndværket bruger jeg rigtig meget her på stedet, selv om jeg ikke har arbejdet som murer, efter jeg blev uddannet. Vi har lige renoveret stuehuset fra top til tå. Vi rev det hele ud – vi kunne ride inde i stuen – og lavede nyt tag, nyt gulv, nye vinduer, ny rumfordeling. Alt. Huset er også gået fra energimærke G til A.

– Mange har spurgt mig, hvorfor vi ikke rev det ned og byggede et nyt i stedet for. Men det kunne jeg ikke nænne. Der står Krogbækgaard 1930 på facaden ind mod vores store gårdhave, hvor der ofte sidder over 100 mennesker om sommeren til vores buffeter, og det er en charmerende bygning med en historie.

– Siden jeg besluttede at blive på Læsø og arbejde på Krogbækgaard, har jeg taget instruktørkurser og trænerkurser under Dansk Islandshesteforening.

Hvornår begyndte du selv at få undervisning?

– Min far underviste mig meget, da jeg var barn. Han gik især op i løsgjorthed og afbalancering af gangarterne, og jeg havde mulighed for at bruge min krop til at balancere takten. Jeg er glad for, at han lærte mig den måde at ride på – at skabe lethed og balance i gangarten – i stedet for tidligt at fokusere på hestens samling.

Er der nogle af de ting, han sagde, du husker og bruger i dag?

– Den måde at ride på gjorde, at jeg havde en meget stor glæde ved ridningen. Det var en leg at mærke efter, afbalancere og holde takten ren i alle gangarterne. Det er i hvert fald noget af det, jeg husker fra dengang.

–Min far sagde også tit: Hvis man ikke kan styre holdningen, kan man ikke styre gangarten – det er en enkel måde at sige det på til et barn. Men det er også rigtigt i en stor del af træningen, tænker jeg i dag. Jeg har nok været 10-12 år på det tidspunkt, og siden er ridningen blevet anderledes hen ad vejen.

Hvornår begyndte du selv at undervise?

– Da jeg flyttede hjem til Læsø igen efter min mureruddannelse. Efter at have redet noget tid på gården, begyndte jeg at undervise andre, fx gæsterne her. Det gør jeg stadigvæk meget.

– Her er der altid en form for undervisning, uanset hvilket ophold, man er på. Vi er meget interesseret i, at vores gæster altid får den bedste ridetur. For os er det ikke bare op på hesten og af sted. Vi rider for det meste på siden og hjælper folk godt i gang med den hest, de har fået til turen.

Hvad instruerer du mest i?

–  Jeg instruerer typisk i at kunne adskille gangarter, primært i forhold til tølt. Når man får en god start på turen og finder ud af, hvilke signaler man skal give, får man en bedre forudsætning for at kunne holde gangarten undervejs og have en god ridetur.

– En anden ting er, at hvis ikke vi gør det, skal vi vedligeholde vores turheste mere. Når du sætter dig op på en hest, vil du altid enten forbedre eller aflære lidt hos den. Det er vi meget bevidste om.

– Ingen hest er bare færdig og forbliver bare på samme niveau. Heller ikke vores turheste, selv om de er trænet til det gennem lang tid. Man skal understøtte det, hesten allerede har lært, ellers begynder man at aflære i stedet. Vi gør vores bedste for at få folk godt i gang, så vi undgår, at hestene bliver stive eller går imod biddet, og niveauet hos den enkelte hest er nogenlunde ens hele sæsonen.

Hvad gjorde, at du fik lyst til at uddanne dig til træner og instruktør?

– Da jeg kom hjem til Læsø efter min mureruddannelse og gerne ville fortsætte med arbejdet på gården, tænkte jeg, at jeg hellere måtte komme med på nogle af kurserne under Dansk Islandshesteforening. Det var primært for at få papirer på, at jeg kan finde ud af at tilride og undervise. Jeg har fået en hel masse fagligt med, men kursusbeviserne trak i første omgang mest.

Hvilke uddannelser har du taget, og hvordan bruger du dem i dag?

– Jeg har taget B-instruktør (kaldes også FEIF Level 1 instruktør) og C-træner (kaldes også unghestetræner). Jeg startede vist helt tilbage i 2010, men jeg husker og bruger måden at undervise på. Instruktøruddannelsen handlede fx meget om at være på niveau med dem, man underviser. Det går jeg stadigvæk op i. At forenkle tingene, så instruktionerne er letforståelige, og din elev kan følge dem. Ellers har man ikke gjort jobbet godt nok.

– Jeg husker også, at det var sjovt at være sammen med andre hestefolk, som havde samme interesse. Man får vendt mange ting fagligt, man dyrker netværket og finder sparring i forhold til at udvikle og forbedre sin undervisning.

– I dag holder jeg en del ridekurser her på Krogbækgård. Jeg har også undervist udenfor øen, men det er ved at være længe siden, for jeg har nok at se til. Alle vores forlængede weekendophold er kurser med turridning, baneundervisning og teori i praksis. Det kan også foregå, hvor jeg rider og forklarer, eller Katrine rider, mens jeg forklarer, hvad hun gør, og hvad der sker. Det ligner faktisk lidt et kursus i DI-regi, hvor vi er der i flere dage og går i dybden, så jeg har helt sikkert taget noget med fra instruktøruddannelsen i forhold at lave sådan et kursus.

Hvor henter du inspiration til at blive en endnu bedre underviser?

– Der er mange ting, som har påvirket mig til at blive den underviser, jeg er i dag, og instruktøruddannelsen har været en del af det. Jeg tænker altid på, at vi skal give den bedst mulige oplevelse til vores kursister og gæster, så hver gang jeg bliver inspireret af noget, skriver jeg det ned. Selv helt små ting og formuleringer. Der er ikke noget, der må gå tabt, for jeg kan bruge det, når jeg underviser, og når vi optager træningssessioner på video.

– Jeg læser meget ridefagligt stof. Jeg synes, det er en god idé at have et par bøger på hylden, som man går til og søger viden i fremfor at finde det på sociale medier. Selv bruger jeg bl.a. Kyra Kyrklund og Bent Branderup, hvis bøger jeg har læst flere gange. Det er to ret forskellige ryttere, men de har flere ens elementer, og det er vigtigt med dressurfaglighed i islandshesteridning, selv om vi træner hestene i gangarterne.

Hvad lægger du vægt på, når du holder kurser?

– Et kursusophold her foregår på vores heste. Jeg taler med folk, inden jeg deler hestene ud og afdækker, om der er noget ridemæssigt, de gerne vil undersøge og forbedre. Så prøver jeg at finde den hest, der giver dem mest muligt brugbart med hjem rideteknisk.

– Det mest almindelige eksempel er, at man har en hest derhjemme, som enten bliver pasagtigt eller er svær at holde i tølt, fordi den gerne vil trave. Så vælger jeg at give dem en hest, hvor de kan fokusere på den udfordring.

– Det kan også være et temperamentsspørgsmål som at kunne holde en hest afslappet eller holde energien oppe. De får ikke nødvendigvis en hest, hvor det direkte er sådan, men det skulle gerne give en fornemmelse af, hvad de fremover kan gøre for at løse det.

– Jeg underviser også, når vi filmer vores træningssessioner med islandske heste. Det er en videoserie med mange forskellige emner som vores tilridnings- og trailertræning. Vi viser også, hvordan vi vedligeholder vores turheste om vinteren. Det er i øvrigt en stor del af vores arbejde at træne og vedligeholde turhestene.

– Generelt er det vigtigt som både som underviser, rytter og hestetræner, at du er struktureret og let at forstå. Det gælder, uanset om du træner ryttere eller heste.

Hvad har du taget med dig fra uddannelsen som unghestetræner?

 – Jeg var ikke ret gammel, da jeg tilred den første hest, men der er forskel på den fremgangsmåde, jeg brugte, og det jeg lærte på træneruddannelsen. Jeg bruger det meget som en del af årets arbejde. Vi avler, tilrider, gangsætter og træner alle vores turheste selv. Jeg træner desuden andres heste.

– Jeg tog med mig, hvordan man i højere grad kan planlægge sin træning og sætte det i system. Unghestene på træneruddannelsen skulle kunne nogle bestemte ting indenfor en bestemt tidsramme. Jeg var derfor nødt til at tænke mig om og strukturere, hvordan jeg trænede dem. Det tænker jeg stadig over og bruger i tilridningen i dag.

– Der hørte også en del teori med, og det var et spændende og udfordrende forløb. Uanset om man har tilredet og trænet meget i forvejen, vil man gerne inspireres og have mere viden.

– I dag tilrider vi vores ungheste, når de er 3,5 år. Det tager 6 uger, og så får de en lang pause på et helt år, før vi gangsætter dem efter nytår. På den tid af året har vi ingen rideferiegæster, så vi er 100 procent fordybet i tilridning og gangsætningen af 5-6 egne heste og en flok udefra. I år lod jeg mine ansatte øve sig på vores egne ungheste for at lære dem vores metode, mens tilred jeg træningshestene udefra.

Hvordan videreuddanner I turhestene efter tilridning og gangsætning?

–  Vores turheste er mellem 6 og 23 år, og jeg kan egentlig altid godt bruge flere at skifte imellem. Men jeg har valgt at have maks. 20-23 gæster ad gangen, så har jeg heste nok.

– Processen med at skabe gode rideheste slutter aldrig. Jeg vil aldrig sælge mine bedste turheste, for de sparer mig for så meget arbejde, og det er svært at finde de rigtige heste. Får jeg en ny ind, tager et måske et år, før den har den rette psykiske balance, trives i flokken, kan gå flere steder i forhold til andre heste og de områder vi rider i.

– Målet er en ridehest med fire adskilte gangarter, som også er i god mental og psykisk balance. En god turhest skal være lidt neutral i forhold til, at der går andre heste foran, bagved og måske ved siden af den – og af og til i et andet tempo. Den skal kunne gå energisk men stadig afspændt sammen med mange heste, for vi skal kunne ride spredt og nyde turen, uden at hestene bliver påvirket for meget af hinanden. Det er ikke givet, at de bare kan det, men de lærer det meste, når de bliver brugt som guideheste.

– Når hestene er gangsat, går de lidt med på turene som 5-års, hvor de kun bliver redet af vores guider. Når de er 6 år, og den rigtige rytter kommer – det sker ofte på kurser – prøver de at blive redet af en gæst.

– Turhestene er meget redet og grundigt trænet, før vi lader dem gå med gæster. Vil ikke have, at de kører for meget ud af eller væk fra den færdige hest, som vi har lyst til at have.

Hvad lægger du vægt på i din egen ridning og i din instruktion af andre?

– I dag lægger jeg vægt på den grundlæggende tanke om at forstå og formidle, at det vi kan gøre, er at lægge tryk på hesten og fjerne trykket. Indvirkning, reaktion, belønning. Ingen indvirkning må være konstant. Hvis først den bliver det, mister indvirkningen eller trykket sin funktion.

– Muligvis skal indvirkning ske ofte, men det er vigtigt, at den ikke er konstant. Jeg har også stort fokus på lethed på tøjlen, når hesten giver efter. Ellers forsvinder effekten af de andre hjælpere. Når hesten er let på tøjlen, kan rytteren bedre koncentrere sig om alt det andet og finde mulighed og plads til de andre indvirkninger.

Er der noget, du altid gennemgår eller har fokus på, når du underviser?

– Når jeg underviser, tænker jeg altid grundlæggende over balancen mellem fremaddrivende og anholdende hjælpere, og det er for at undgå for meget vægt i tøjlen.

– Uanset rytterens niveau er det første, jeg underviser i at lave den hele parade og derefter halve parade. Her er det sjovt undervise begyndere. De kan rykke sig helt vildt hurtigt, fordi de ikke har fået lært nogle dårlige vaner.

– Jeg tænker også meget på perspektivet i at ride og lære. Måske kan hesten alt muligt, når du køber den. Men det er ikke sikkert, at den bliver ved med at kunne det, for en hest er altid påvirket af, hvad vi gør.

– Jeg tror, det er vigtigt at finde glæde i, når noget er svært. Her har du mulighed for at lære noget, og der er ok at have et problem og at have det længe. Når man har accepteret det, er det nemmere at træne med en mere neutral indstilling fra start. For mig personligt ligger glæden meget i træningen og ikke bare, når det lykkes.