Vi er nok lidt bindegale, når vi bruger så meget tid på det her. Men det føles enormt godt at være med til at løfte sådan et stort arrangement. Det siger Trine Winther og Andras Hejndorf, der har stået i spidsen for årets DM i Sport og Gæðingakeppni.

Stævneleder Andreas Hejndorf og sekretariatsleder Trine Winther tjekkede ind på stævnepladsen i Herning mandag d. 11. juli kl. 14.00 og stemplede først ud igen søndag d. 17. kl. 21.30.

De to har brugt en hel ferieuge med 4,5 timers søvn per nat, arbejdsdage med 18 timers knoklen og knap 170.000 skridt (137 km) rundt på stævnepladsen i Herning. Frivilligt.

85 frivillige bag DM

Ud over Andreas og Trine arbejdede en hel hær bestående af omkring 85 frivillige time efter time både før, under og efter det store stævne. Bagefter står det igen klart: uden de frivillige kræfter ville hverken DM eller mange andre stævner i Danmark være realiserbare.

Nu, et par dage, adskillige små og store opgaver og disciplinafholdelser senere, gør Andreas og Trine status over årets danske mesterskaber.

Trine:

– Min overall-følelse er, at det er gået rigtig godt. Tilfredse ryttere i godt humør, glade frivillige, nogenlunde vejr uden regn, tidsplaner, der holdt, og ingen protester fra rytterne.

– Ja, jeg synes, det er er gået skidegodt, stemningen har været god, men det er også “bare” NM år og ikke et VM år, hvor der ofte er endnu større pres på rytterne.

Hvordan gik det med at afholde DM i Sport og DM i Gæðingakeppni – to store begivenheder – til samme stævne?

Andreas:

– Det gik også virkelig godt med at holde DM i Sport og DM i Gæðingakeppni til samme arrangement. Vi har prøvet den form før, og vi valgte at køre det som ét samlet stævne med ét sekretariat. Vi håndterede det derfra med to speakerhold og to dommerhold. Gæðingakeppni-programmet varede kun tre dage, så det fyldte lidt mindre, end vi havde håbet på, og der var desværre lidt færre deltagere, end vi havde budgetteret med.

– Men det kørte uden de store problemer, og de to sideløbende konkurrencer forstyrrede ikke hinanden. Tidsplanen hang sammen, så alle rytterne kunne nå det, de skulle.

Trine:

– Jeg har kun hørt om en enkelt rytter, som havde problemer med at få det til at hænge sammen, men der fandt man en løsning. Flere af deltagerne har sagt til os, at de var imponerede over at det gik op.

Hvad har været den største udfordring i år?

Andreas:

– Økonomi interesseret mig ikke ret meget, men det interesserer mig at lave et fedt stævne, hvor alting spiller. Noget af det hårdeste ved at holde stævnet i Herning er, at det er dyrt, så alle beslutninger skal overvejes i forhold til økonomi. Hvad koster det? Man skal hele tiden kigge på budgettet og tænke på, hvor man kan spare, og hvor man kan skære ned. Det fylder meget, og det er med til at trække tænder ud.

Hvordan oplevede I det at hverve frivillige til DM i år? 

Andreas:

– Det var faktisk svært at hverve nok frivillige, da vi startede med det. Vi syntes selv, at vi gjorde meget for at få folk til at melde sig på. Til sidst havde vi alligevel nok, og de sidste 14 dage inden DM, hvor vi egentlig havde lukket ned for, at man kunne melde sig, væltede det ind med folk, der gerne ville hjælpe alligevel.

– Det var meget godt, for der var nogle hjælpere, som måtte melde fra i sidste øjeblik, fx var der 10 personer, som havde været til Landsmót i Island og kom hjem med COVID-19.

Trine:

– Vi fik desværre ikke plads til alle dem, der gerne ville hjælpe. Det er vigtigt at sige, at når arrangementet er i Herning, er det dyrt at have frivillige hjælpere. Det koster omkring 2.000 – 2.500 kroner per frivillig med mad, tøj og camping. Det er bl.a. på grund af maden maden, fordi den køber vi af Landsskuet, og campingpladsen udlejes af Messecenter Herning.

– Kost og logi til frivillige er en af de helt store poster i budgettet, så vi vælger primært de hjælpere, der kan være med hele dagen, det er ren økonomi. Nu håber vi bare, det giver et lille overskud til klubberne Tvistur og Saga, som står bag arrangementet.

– Der var flere tilskuere, end vi havde regnet med. Vi solgte 100 partout billetter, knap 100 endagsbilletter både torsdag og fredag, 200 lørdag og søndag mere end 300 dagsbilletter. Det var mere end vi havde håbet på. Tribunen var fyldt under gæðingakeppni-finalerne, hvor folk også stod langs tribunen. Det var over vores forventning og rigtig godt at se.

– Gæðingakeppni fik også meget positiv opmærksomhed ved finalerne, fordi der ikke kørte noget på sportsbanen samtidig.

Trine:

– Det er meget vigtigt at få sagt en kæmpe tak til de frivillige. Der er ikke noget stævne uden frivillige. Både dem, der kommer før stævnet og sætter baner op, alle dem, der hjælper med alle mulige opgaver under hele stævnet, og dem, der bliver og rydder op bagefter.

– Der har været en meget positiv stemning. De har været mega gode til at komme og hjælpe, når det brændte på, og vi har fået så mange tilbagemeldinger fra frivillige, der har følt sig godt behandlet og rost, hvordan vi sammen fik løst de ting, der ikke lige kørte undervejs.

– Men selvfølgelig også en kæmpe stor tak til rytterne, dommerne og publikum. Det er ikke muligt at holde et stævne uden dem!

Hvad er det, der får jer til at arrangere DM og bruge en hel ferieuge på det?

Andreas:

–  Vi er nok en særlig slags og lidt bindegale på det punkt. Men når man står søndag eftermiddag, hvor det hele spiller, finalerne kører, og tribunerne er fyldt med publikummer, er det en helt særlig følelse: Det her har vi fået op at stå sammen.

Trine:

– T1-finalen er den sidste finale om søndagen. Da der blev spillet Kim Larsens ”Om lidt bliver her stille,” stod vi frivillige med kuldegysninger. Der var så mange mennesker, stemningen var magisk, vejret var godt, der var syv fantastiske sorte heste på banen, og vi havde fået så meget ros. Det giver et rush. Det kører værket. Man kommer hjem og føler sig både tom og fyldt. – Hvad skal man nu give sig til om aftenen?

 Hvad skal der ske nu?

Trine:

– Der kommer noget arbejde i efteråret i Sportskomitéen: Hvad skal et DM skal være, hvordan skal setuppet være, og hvad er det vi vil med DM? Lokalklubberne Tvistur og Saga har stået for det i minimum tre år, så vi skal også se på, om der måske er andre, som har lyst til at byde ind.