Janne er lektor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab under Aarhus Universitet og har tidligere skrevet for Magasinet TÖLT, da det udkom i en trykt udgave. Hun bliver ofte brugt som ekspertkilde i de danske medier, idet hun er forsker i dyrevelfærd, adfærd og stressbiologi hos heste.
Her på redaktionen er vi derfor glade for og stolte af, at hun igen vil bidrage med velformidlet viden.
Inden Janne selv skriver på magasinttolt.dk har vi talt med hende om, hvad der sker i forskerverdenen lige nu. Vi har også spurgt, hvordan har islandske heste har det i Danmark, og hvornår en hest egentlig har det godt.
Det er midt i september og en smuk solskinsdag, da TÖLT er forbi Jannes hjem udenfor Viborg.
På marken foran hendes hus går hendes mørke varmblodshest, Houston sammen med en islænder og en shetlandspony. Det er kun Houston, der er Jannes egen hest. De andre tilhører naboen.
Houston bliver overfaldet af fluer under vores fotosession. Det er svært at få taget et godt foto af Janne og Houston, mens de står tæt sammen. Når den ene kigger mod kameraet, ser den anden væk. Når den ene smiler, slår den anden med hovedet.
Houston er nysgerrig hest og helt frisk på at undersøge kameraet og kameratasken med mulen. Han virker samtidig irriteret over, at de insisterende og nærmest klæbende fluer bliver ved med at sætte sig i hans hoved og omkring hans øjne.
Scenen med fluerne er som taget ud af Jannes nyeste forskningsprojekt, der netop undersøger insektbelastning hos heste og hestes brug af skure under insektsæsonen.
Det emne kan du i øvrigt glæde dig til at læse meget mere om i hendes første artikel her på magasinettolt.dk
Lige nu er der ifølge Janne især to temaer indenfor hestevelfærd, som har øget offentlig interesse.
Det ene er affødt af VM for dressur, spring, voltigering og paradressur i Danmark i august og en hændelse til OL´s moderne femkamp.
En femkæmper piskede den hest, som hun red på, fordi den ikke ville springe, og træneren slog hesten, da den bakkede hen til hegnet. Det er sidenhen blevet meldt ud, at ridning på sigt vil blive erstattet af en anden disciplin i femkamp.
Du kan læse mere om sagen her.
Hestevelfærd i hestesport debatteres livligt, og Janne inddrages som ekspertkilde. Det andet højaktuelle tema er rewilding, hvor heste bliver sat ud i naturen for at afgræsse store arealer og leve vildt i danske naturområder.
Janne har det fint med rollen som ekspertkilde, hvor hun formidler, hvad der er af forskning og viden på området.
– Det er godt at få mere fokus på hestevelfærd i forskellige sammenhænge. Jeg bidrager gerne med det, som jeg kan på det forskningsmæssige område, siger hun.
Lige nu er Janne optaget af et projekt om besøgshunde. Hun undersøger blandt andet interaktionen mellem besøgshunde og plejehjemsbeboere.
Men det er hesteadfærd, der interesserer hende mest, og som forsker bruger hun en hel del tid på at søge midler til nye forskningsprojekter. Det næste projekt, der er i støbeskeen om heste, går ud på at undersøge, hvordan og om man kan stimulere hestes nysgerrighed.
– Vi ved fra tidligere forskning, at nysgerrige heste er dem, der er hurtigst til at indlære. Tænk, hvis man kan øge hestens kognition og indlæring ved at øge dens nysgerrighed tidligt i livet. Det synes jeg er enormt spændende.
– Ser man længere ud i verden, bliver der fx forsket i, hvordan rytteren påvirker hesten i forbindelse med hestesport. Både hvordan rytterens balance og indvirkning med forskellige typer af udstyr påvirker hesten, men også hvordan forskellige træningsmetoder og uddannelse af ryttere i læringsteori påvirker hestens velfærd og præstation, siger Janne.
Hun fortæller desuden, at hendes kolleger rundt omkring i verden også er optaget af hestes kognition. Det handler bl.a. om at finde valide metoder til at undersøge hestens kognition – herunder om hesten er optimistisk eller pessimistisk..
– Vi ved fx, at heste og andre dyr, der er opstaldet under forhold, der ikke tilgodeser deres behov, bliver mere pessimistiske, end heste, hvis behov bliver tilgodeset, forklarer hun.
Janne fortæller kort om, hvordan forskerne er begyndt at validere hestens positive eller negative adfærdsmarkører ved at sammenholde med fysiologiske reaktioner, fx stresshormoner, hjerteratevariabilitet samt – som noget nyt – måling af øjentemperatur.
Øjentemperaturen er nemlig en indikator på, om hesten oplever akut stress..
– Generelt leder vi efter pålidelige positive velfærdsindikatorer hos hesten, så velfærd ikke kun måles ved fravær af negative adfærdsindikatorer, forklarer hun. Man vil altså prøve at finde markører, som viser, at hesten har det godt og dermed er positivt indstillet/optimistisk.
TÖLT vil gerne vide, hvordan islandske heste har det i Danmark set fra et forskerperspektiv.
Janne svarer:
– På management-siden går mange islandske heste i løsdrift året rundt og på græs om sommeren. Det betyder, at de oftere får deres behov for social kontakt og fri bevægelse opfyldt end fx varmblodsheste, der står mere på boks.
– De islandske heste i Danmark er overordnet mere ude. De har mere plads at bevæge sig på, og de har mere social kontakt med andre heste. Endelig har de adgang til grovfoder og græs.
– Det kan dog være en stor udfordring med den type græs, vi har i Danmark. For hestene bliver for tykke. Vores folde i Danmark er simpelthen for gode og for næringsrige. Det er bedre for heste med store arealer, hvor de kan spise næringsfattigt græs.
Janne pointerer, at i forbindelse med træning tilrides de islandske heste forholdsvist sent. Det kan være en belastning for de unge heste, der skal tilrides, hvis de ikke har været vant til menneskekontakt inden tilridningen.
– Dette er selvfølgelig afhængig af de indlæringsmetoder, som træneren bruger, og hvor opmærksom træneren er på konfliktadfærd hos islændere, siger hun og fortsætter:
– Min oplevelse er, at de islandske heste ikke reagerer så kraftigt som en dansk varmblodshest på forskellige belastninger. Når vi har undersøgt hestes frygtreaktioner, har vi f.eks. konstateret, at de islandske heste har lige så høj puls som en dansk varmblod.
– Men de islandske hestes adfærdsreaktioner er til gengæld mindre kraftige. Tilridning og træning af islandske heste kræver derfor en dygtig og erfaren træner, som er meget opmærksom på, om hesten viser små tegn på frustration, smerte eller ubehag.
Generelt set er der ikke forsket ret meget specifikt på islandske heste, for på verdensplan repræsenterer de et lille område.
Men i et andet forsøg dukkede interessant viden om islandske heste op.
Mange islandshestefolk taler om, at islandske heste gennem målrettet avl er blevet højere, har fået længere ben, kortere rygge og en længere og mere højtansat hals. De er blevet mere elegante, men de har bevæget sig væk fra deres oprindelige udtryk.
Den tendens bekræfter Janne:
– I forbindelse med en anden undersøgelse, målte en studerende en masse islandske heste, bl.a. højde, længde, benlængde. Hun så også på forholdene mellem målene og sammenlignede dem med andre racer som sportsponyer, dansk varmblod og shetlandsponyer.
– Hun delte de målte islandske heste op i to typer: Den lette og langbenede nye type og den gamle type.
– Målene viste, at de heste, som var klassificerede som den nye type islandske heste, har samme proportioner som sportsponyer og dansk varmblod. Den gamle type ligner andre koldblodsheste fx shetlandsponyer rigtig meget i deres bygning og proportioner.
Hun svarer:
– Helt kort har en hest det godt, når dens behov er opfyldt, og når dens positive oplevelser overstiger de negative.
Her kigger vi på, om:
Hun understreger, at der stadig mangler validering af flere af hestens adfærdsudtryk under træning.
Men vær opmærksom på:
Janne fortæller i den forbindelse, at forskere typisk har kigget på fravær af konfliktadfærd som indikator for, at hesten har det godt.
– Vi mangler validerede mål for, hvordan hesten viser, at den er godt tilpas. Men lige nu er der et stort fokus på det indenfor forskning i flere dyrearter.
– Nogle dyr kan være apatiske eller depressive, så det betyder ikke nødvendigvis, at et dyr har det godt, fordi det ikke viser tegn på dårlig adfærd.