I maj 2020, ville Rebecca gerne videre med sin ridning.

Hun var 14 år og følte sig klar til at skifte sin søde hoppe ud med en bedre hest. En 
talentfuld hest, der kunne nå længere på konkurrencebanerne end sport D, som er de
 letteste klasser i islandshestesporten.

Hoppen havde Rebecca og hendes mor købt for omkring 30.000 kroner. Rebecca red lette
 konkurrencer og fik lidt mere for den, end hun havde givet. Summen indgik i købet af en 
ung, talentfuld hoppe købt direkte fra avleren.

Hurtig tølt på Tindra

Den nye hoppe hedder Tindra fra Kirstineholm. Hun har vendt op og ned på sin ejers hesteliv.

– Tindra var fem år gammel og kun redet i tre måneder, da jeg fik hende. Det var den 
første hest, vi så på. Hun var femgænger og ikke firgænger, som jeg egentlig gerne ville 
have. Men hun havde mega god og hurtig tølt og mega god skridt. Og så ville hun bare 
frem, frem, frem. Det var enormt sjovt at ride på hende, fortæller Rebecca, mens hun
 sadler den sortbrune hoppe op på staldgangen.

– Jeg vil gerne vise andre juniorer og ungryttere, at man ikke nødvendigvis behøver et kæmpe budget eller en færdig konkurrencehest for at kunne ride på eliteniveau i sporten.

Hvis man er heldig med sin hest, målrettet og arbejdsom kan man nå langt ved selv at uddanne den samtidig med, at man får hjælp og vejledning fra en dygtig træner, slår hun ivrigt fast.

En outdoorhest

Tindra er lige hentet ind fra løsdriften, hvor hun går i en blandet flok på en af Rebeccas 
veninders gård udenfor Sabro, en lille by tæt på Aarhus.

Tindra går ude hele året og ligner én, der lever det perfekte hesteliv: godt huld, skinnende,
 blød pels, vågent blik, nysgerrig og udadvendt med ørerne vendt opmærksomt ud mod sine artsfæller, som man kan høre tæt ved stalden.

Hun har været på fuld græs sommeren igennem, drikker vand fra bækken på marken og
 står aldrig på boks. Al daglig træning foregår udenfor på en ridebane, hvor man kan tænde 
lys. Her er der intet ridehus.

Al træning i hverdagen foregår udendørs. Tindra står i løsdrift året rundt, drikker vand fra bækken og er fuld af power.

– Tindra er en rigtig outdoorhest, konstaterer Rebecca, der går i 1.G i Aarhus, har fritidsjob 
i Brugsen i Sabro og træner sin egen hest cirka fem gange om ugen i al slags vejr.

Ud over det rider hun af og til heste for bekendte i området. Hun underviser også, og det er med til at give penge i hestekassen. Hun har travlt. Men hun kan overkomme meget, fortæller hendes mor, Camilla.

Efter skole suser Rebecca fra hjemmet i Sabro ud til Tindra på sin elcykel. Nogle gange
 når hun lige på job inden ridning, og udsigten til efterårets regn og rusk får hende ikke til at tage en pause.

– Vejret betyder ingenting for mig. Jeg er ligeglad med, om det regner, jeg vil bare gerne
 træne Tindra, siger den ambitiøse ungrytter.

Fem gange om ugen er Rebecca i stalden for at træne Tindra.

Kompedal med pasløb

I 2021 deltog parret på DI’s Aktivitetslejr i Kompedal ugen efter deres første DM i T.1 og 5.1. De to hyggede sig på skovture sammen med venner og veninder, og Kompedal bød på en skelsættende oplevelse:

– Her prøvede jeg at ride pasløb på grusvejene med Jón Stenild som underviser. Det var virkelig sjovt og gav mig blod på tanden, husker Rebecca.

Hun ville videre og lære mere. Meget mere.

Det begyndte for alvor på CHC Master Class´ sommerlejr i 2020. Efterfølgende fik Rebecca plads på CHC Master Class Young Rider Team hos Christina Johansen og Hans-Christian Løwe i Hadsten.

Camilla:

– Jeg sagde egentligt, at det var for dyrt at komme med på det hold. Men det ville Rebecca bare, siger hendes mor samtidig med, at hun ryster kærligt på hovedet ved tanken om datterens vedholdenhed.

Rebecca forklarer:

– Jeg har altid gerne ville være den bedste, og jeg vil gerne vinde. Jeg er meget
 præstationsorienteret. Det motiverede mig helt vildt fra starten, at jeg kunne nå de små
 mål, som jeg satte for Tindras træning til CHC Master Class, som har været og stadigvæk
 er en kæmpe hjælp for mig. Og så er jeg selvfølgelig utrolig taknemmelig over min mors opbakning og store engagement i min sport.

I den røde landsholdsjakke.

– Jeg trænede altid. For jeg kunne se, at det kunne blive rigtig godt. Tindra blev meget bedre, end jeg havde forestillet mig. Efterhånden gik det op for mig, at vi kunne komme langt i femgangskombination, som er blevet vores niche.

– Tindra er god i femgang, når det går godt. Hun har generelt gode grundgangarter og er superhurtig i pasløb. Hun er enormt villig, positiv, lærenem og cool. Derfor kan hun komme rigtig langt i femgangskombination.

Femgang er sjovt og udfordrende

Yndlingsdisciplinen er femgang. Når det vel at mærke fungerer.

– Det er bare så svært at ride 5.1. Jeg troede faktisk ikke, det ville være SÅ svært. Først
 rider du en runde i tølt, hvor der skal være høj energi, spændstighed og god fart. Så skal
 du ned i trav, hvor hesten skal være mere afslappet. I skridt skal hun slappe heeelt af og
 tage lange skridt. I passen bagefter er der fuld fart og høj energi. Galoppen til sidst skal være mere afslappet.

– Det er svært at få det hele til at gå op – og at ride og kombinere så mange 
forskellige discipliner med vidt forskellige opgaver og krav. Men det er også helt utroligt sjovt.

Rivende udvikling

Rebecca og Tindra gik det første år af deres samarbejde fra at ride D-klasser til at ride DM
 i juniorklasserne. I 2022, det første år som ungrytter, gik ekvipagen fra at deltage i B-klasser til at være på landsholdet til NM.

Det har været en rivende udvikling, og den er nærmest kun lige begyndt.

Makkerparret får stadig undervisning hos Christina Johansen og Hans-Christian Løwe på
 deres forløb, CHC Master Class. For tiden er det cirka en gang om måneden. Den 
sparring betyder alt for Rebecca, der vinteren over fortsætter med at træne lydighed og
 grundtræning.

– 80 procent af tiden rider jeg langsomt og træner lydighed.

Langsomt, langsomt, langsomt

– Kontrol og langsom ridning bruger jeg meget som forberedelse til stævnerne næste år. Tindra er så villig, så det er vigtigt, at hun er 100 procent lydig. Jeg rider langsomt cirka 80 procent af tiden, hvor vi
 træner lydighed. At hun skal vente på mig. At hun skal slappe af, være afspændt og lytte.

– Jeg rider fx skridtøvelser og langsom tølt, hvor hun skal sænke farten og stoppe for signaler
 fra mit sæde. Hun skal være helt eftergivende og lytte efter indvirkningerne fra mine
 hjælpere – sæde, hænder, tøjle, ben. Efterhånden putter jeg mere energi, større 
bevægelse, mere spændstighed på, forklarer Rebecca og tilføjer:

– Jeg elsker den udvikling, og jeg er stolt af, at det her fungerer.

Men det motiverer mig også, når det ikke fungerer. For eksempel kan vi vise pas i en femgangsudtagelse til 0,0,
 når det går dårligt og til 7,0, når det går godt.

– Jeg elsker også at sætte mål, og jeg vil opnå dem. For mig er det og har altid været 100
 procent heste. Hvis der er rideundervisning samtidig med en gymnasiefest, vælger jeg
 ridning. Her har jeg også fået mange gode, tætte venskaber med de andre på holdet.

Træningssamlinger og NM har været med til at give Rebecca tætte venskaber.

Hun afslører, at nogle af hendes mål for den kommende sæson handler om at opnå
 konkrete karaktergennemsnit i sporten.

– Jeg tør ikke sige mine mål højt, griner Rebecca og trækker Tindra ud på ridebanen til en kort
 træning for journalistens skyld.

Wrooom! Det går hurtigt i speedpas. Det blev til en bronzemedalje til NM 2022.

Landsholdsplads er det vildeste

At være med på landsholdet for at repræsentere Danmark til Nordisk Mesterskab på 
Ålandsøerne i Finland, beskriver hun som en kæmpe oplevelse.

– Jeg har altid tænkt, at en landsholdsplads er det vildeste. Efter Aros Gait event i juni
2022 lå jeg godt i speedpas og stilpas. Jeg kunne regne ud efter det, at landsholdet kunne blive en
 mulighed.

– Til DM i Herning i juli kiksede det for os, men jeg blev nummer tre i speedpas P2. Det var spændende at vente på at få at vide, om jeg var med på landsholdet eller ej… Og så blev jeg udtaget.

Til Ålandsøerne med en hest

Camilla indskyder:

– Alt, hvad vi prøver i sporten og denne verden, prøver vi for første gang. Det var fx
 virkelig svært at navigere i at få en hest og os selv hele vejen til Finland – endda ud på en 
ø. Jeg havde ikke trailerkørekort, så vi kunne ikke køre selv. Heldigvis fik vi et lift hele
 vejen med Palma Sandlau og hendes mor, og det gik rigtig godt.

– Jeg vil også sige, at holdlederne, de professionelle ryttere, de andre deltagere og forældre var en uvurderlig hjælp under Nordisk.

– Efter turen til Finland, som var en helt fantastisk oplevelse, er vi bedre forberedt, hvis noget lignende skulle ske igen. Jeg har taget et trailerkørekort. Vi har også en lille trailer, så vi kan køre selv.

Finland var en fantastisk oplevelse, fortæller både mor og datter.

Camilla fortsætter:

– Jeg havde ikke forestillet mig, at alt dette kunne ske. Det har været ret vildt, og det er
 Rebeccas fortjeneste og store drivkraft, der har fået det til at rulle.

Hun understreger, at Rebeccas udgave af at være eliterytter er på et helt andet og lavere 
budget end mange af de andre unges. Alligevel er det omkostningstungt at deltage i stævner, få undervisning, holde hest og opdatere udstyr.

Rebecca byder selv ind med nogle af de penge, som hun tjener i Brugsen og på sine hestejobs. På den måde kan det ved fælles hjælp lade sig gøre.

Pres på til Nordisk

Tilbage til oplevelsen i Finland, fortæller Rebecca:

– Der var totalt pres på til Nordisk. Det er mit første år som ungrytter, så jeg ville gerne 
præstere så god som muligt. Samtidig er det enormt svært at kombinere de discipliner,
 som jeg rider for at få en god placering i kombinationen (femgangskombination består af et
gennemsnit af femgang, tølt og pasdiscipliner). T.1, 5.1, speedpas og stilpas.

– Jeg red femgang F.1 og tølt T.1-udtagelse på samme dag. Dagen efter red jeg stilpas.
 Så var der et par dages pause, før jeg red speedpas. Jeg fejlede i første gennemløb, 
gennemførte i andet gennemløb og fik en bronzemedalje i speedpas P2 og en samlet 5.
plads i femgangskombination. Det var så fedt.

Næste års mål

I 2023 vil Rebecca deltage i stævner, sætte små og store mål og naturligvis ride en hel
 masse. Det er VM-år, men indtil videre fylder drømmen om en landsholdsplads ikke så 
meget, siger hun. Der er kun få pladser til ungryttere til den store begivenhed i Holland, og 
konkurrencen er benhård. Målet står alligevel klart.

– Jeg føler, at Tindra kan blive rigtig, rigtig god. Hun er stadigvæk meget ung, kun syv år.
 Mit overordnede mål er at udvikle mig selv og min hest så godt som muligt og at komme
 så langt som overhovedet muligt.