Debatten om ryttervægt  har kørt i årtier i islandshesteverdenen. Hólar University og Sveriges Landbrugsuniversitet er i gang med et projekt, der skal bidrage med viden og fakta til emnet.

Denise Söderroos står for et nyt forskningsprojekt, som skal udforme sig i en PhD-afhandling om islandske hestes kapacitet til at bære vægt. Alle feltundersøgelserne foregår på Hólar University College i Island i et samarbejde med Sveriges Landbrugsuniversitet, Uppsala.

Har heste med en bred ryg en bedre evne til at bære vægt? Det undersøger Denise Söderroos blandt andet i sin PhD. Her står hun med to af de turridningsheste, som indgik i test i oktober 2022.

Denise Söderroos fortæller:

– Jeg er husdyragronom og hestepige og har altid gerne ville beskæftige mig med heste. Jeg vil også meget gerne forske, og samarbejdet mellem Sveriges Landbrugsuniversitet og Hólar University om at undersøge islandske hestes kapacitet til at bære vægt, er oplagt.

– Vi arbejder videre på den forskning, som Guðrún Jóhanna Stefánsdóttir tidligere har lavet på Hólar. I  Guðrúns forskning var der indikationer på en korrelation mellem hesteryggens form og evnen til at bære vægt, og det vil vi undersøge nærmere.

Hypotesen er, at heste med bredere rygge kan bære mere.

– Vi sammenligner den fysiologiske respons fra testen på skridbåndet (uden vægt) med vægtbæringstest for at se om der er korrelation mellem de to test. Det er for at se, om hestens kapacitet til at bære vægt hænger sammen med hestens generelle fysiske form.

– Vi håber på at kunne finde et eksteriør, der kan kobles til evnen til at bære vægt. Her fokuserer vi først og fremmest på ryggen, men vi har selvfølgelig også målt mange andre ting som mankehøjde, ryglængde mv.

Træning af vægtbærende kapacitet til sommer

Denise fortæller om nogle af de undersøgelser, som forskerholdet lavede i oktober 2022:

– I efteråret brugte vi turheste til vores test af fysiologisk respons på træning med forskellig vægt . De havde gået i turridningen hele sommeren. De virkede stærke, så vi tror på, at de er trænet til at kunne bære vægt.

Undersøgelserne i oktober foregik både på ridebane og på et skridtbånd. Lokationen er Hólar University, som samarbejder med Sveriges Landbrugsuniversitet om projektet.

Svaret er ikke oplagt, understreger hun.

– Vi ved ikke, om hestenes styrke beror på deres baggrund som turheste eller på deres eksteriør – om de er bedre genetisk stillet. Det vil vi gerne teste sammenhængen mellem. Det er dog svært at se en kobling mellem eksteriør og vægtbæringsevne. For eksempel var den stærkeste hest i forsøget i efteråret ikke særlig stor. Den var 22 år og kun 134 cm i mankehøjde.

Tesen om, at heste kan optrænes til at kunne bære mere bliver også sat under lup. I løbet af sommeren 2023 vender Denise Söderroos tilbage til Hólar med en træningsplan.

–   Vi tror, at man kan træne heste til at kunne bære mere. Derfor laver vi også et træningsprogram, der undersøger effekten af træning med vægte. Vi måler, om hestene bliver stærkere af træning gennem en periode.

Hun fortæller, at hun i øjeblikket er ved at planlægge forsøget og finde heste til det. Muligvis bliver det Hólars egne heste, der skal bruges. Turhestene er i gang med sommerens arbejde hos deres ejere, og alle forsøgshestene skal helst have samme træningsmæssige udgangspunkt. Derfor skal de helst have en lang pause inden træningsforløbet.

Projektet slutter i 2025. I løbet af det næste års tid udkommer der forskningsartikler med resultater af undersøgelserne.

Hvorfor er det vigtigt at undersøge mere om islandske hestes kapacitet til at bære vægt?

– Emnet engagerer mange mennesker, og der findes mange meninger og myter om det. Én af myterne er, at robuste heste er mere vægtbærende. Men hvad mener man med det, og hvad er robust egentlig?

Hun uddyber:

– Der findes meget lidt forskning på området, og vores mål er at tilføre fakta og viden og danne et mere videnskabeligt billede.

Denise tilføjer, at perspektivet om hestens velfærd er den afgørende motivation. Men hun kan ikke give et standardsvar på et bestemt spørgsmål, som islandshesteryttere ofte stiller:

– Der er mange, som vil have et svar på, hvor meget man må veje, hvis man rider på en islandsk hest. Men det er et utroligt komplekst spørgsmål, som er umuligt at svare på.

– Vi kommer aldrig til at kunne give en maksimal vægt for ryttere på islandske heste, siger hun og pointerer:

– Det er så individuelt mellem hestene, og er mange andre aspekter end den vægt, de skal bære, der spiller ind. Det handler bl.a. om intensiteten på arbejdet, hestens fysiologi og anatomi, og hvordan den håndteres i øvrigt.

Hvordan responderer heste på at få tilføjet mere vægt på sadlen? Det undersøger en PhD, hvor hestene fik øget vægt på – her i form af blylodder og rytter – i alt op til 35% af hestens kropsvægt.

– Derfor er det bedre at kunne gå efter, om fx heste med bred ryg kan bære mere og at finde en måde at måle deres vægtbærende kapacitet.

Hvis forsøget også viser, at man kan træne hesten op  til at kunne bære mere, er det en god information til alle hesteejere.

Hele projektet forventes afsluttet i 2025. Forskerne har indsamlet data, som nu analyseres, og der bliver forfattet artikler om forskningen. Nogle af artiklerne og resultaterne bliver tilgængelige i 2023.