Naturmødet i Hirtshals er ”the-place-to-be”, når du vil flage din dagsorden i den danske naturdebat. Her bliver du klogere på dem, der mener det modsatte af dig. TÖLT tog med og oplevede natur- og dyresyn i konflikt. Det er nu lokale rytterne skal være vakse ved hegnslågerne i spørgsmålet om adgang til ridning i de nye naturnationalparker.
Efter to år med onlinemøder og digitale aktiviteter vendte det fysiske Naturmøde tilbage til Hirtshals havn sidst i maj 2022.
Naturmødet er et politisk folkemøde, der har været afviklet siden 2016. Her samles interessegrupper, organisationer og enkeltpersoner med interesse for natur til debatter og oplæg om biodiversitet, natursyn, arealanvendelse, bynatur, havmiljø, mennesker i naturen, naturen og klima, natur og landbrug, naturnationalparker og vandløb og meget andet.
Naturmødet er ”the-place-to-be”, når du vil flage din dagsorden i naturdebatten i Danmark, men det er også et sted, hvor du kan blive klogere på dem, der mener det modsatte af dig.
Caroline Seehusen t.v. sammen med Tove Urup Madsen t.h.
Dansk Islandshesteforening vil begge dele, forklarer formand for Natur- og breddekomiteen, Caroline Seehusen. Sammen med Tove Urup Madsen, projektleder i Ridespor-danmark.dk repræsenterer hun Dansk Islandshesteforening i Friluftslivets telt på havnen i Hirtshals.
Begge kvinder er til Naturmøde for at have fingeren på pulsen i den danske naturdagsorden. Bl.a. ved at deltage i store debatter, møde beslutningstagere og netværke med andre friluftsorganisationer, der ligesom rytterne er udfordret af adgang til de nye naturnationalparker og ugennemsigtig lovgivning på adgangsområdet. En lovgivning, vi vender vi tilbage til.
Bro eller barriere
Temaet på det tre dage lange nationale folkemøde er Bro eller barriere.
Ifølge Miljøminister Lea Wermelin skal debatten om den danske natur nemlig ikke skal være et spørgsmål om enten-eller, men om både-og.
I sin åbningstale sagde hun:
“På det seneste har vi lidt fået en tendens til at se alting som ”enten-eller”. Enten natur eller friluftsliv. Enten bar mark eller biodiversitet. Men jeg tror, at når vi taler med hinanden. Så opdager vi, at der ofte findes et både-og. Det betyder ikke altid, vi bliver enige. Men vi bliver forhåbentlig klogere.”
Tove Urup Madsen t.v. og Caroline Seehusen t.h. før debatterne om rewilding og naturnationalparker.
Debatter, der får den naturpolitiske puls til at hamre derudaf
TÖLT var med, da Det Dyreetiske Råd havde inviteret til debat om de konkrete udfordringer for dyrevelfærd ved udsætning af dyr til rewilding og anden naturpleje.
I teaseren lød det: Hvor går grænserne ift. dyrevelfærd, og hvordan afspejles de i forvaltningen af de udsatte dyr? Kan man opnå de ønskede effekter på naturen uden risiko for dyrs velfærd? Hvilke tiltag er acceptable – fx proaktiv/reaktiv regulering, flytning af dyr til stald/andre arealer, tilskudsfodring? Hvilken huldscore og hvilke skader/sygdomme kræver indgriben? Hvilken grad af tilsyn skal der være krav om? Hvad er et godt dyreliv?
Flertallet i diskussionspanelet herunder formand for Dyreetisk råd, Bengt Holst syntes at mene, at det var fagligt forsvarligt og derfor også i orden at fritage staten for forpligtelsen med dagligt tilsyn med dyrene i medfør af dyrevelfærdsloven.
Dernæst fulgte en debat om Naturnationalparkerne, der på papiret skal give naturen plads til at være natur og samtidig give spændende nye naturoplevelser for de besøgende. Men som på trods af gode intentioner for både biodiversitet og friluftsliv, har skabt stor debat og uenighed blandt besøgende, lokalsamfund, naturentusiaster og dyreelskere.
Især blev mødet mellem mennesker og de udsatte dyr diskuteret, og det stod klart, at myndighederne arbejder med en model, hvor indgang til naturnationalparkerne bliver på eget ansvar.
Staten skal tage ansvaret for dyrene på sig
Begge debatter giver stof til eftertanke, forklarer Caroline Seehusen, og hun giver et præcist eksempel på, hvorfor det er vigtigt at Dansk Islandshesteforening er med til Naturmødet:
-For mig er det helt galt at høre – her ved den sidste debat – at man stadig arbejder med en model, hvor adgangen til naturnationalparkerne bliver på eget ansvar. Staten bør da vedholde sig sit ansvar for at sætte nogle dyr ud i naturnationalparkerne, som jeg trygt kan sige ja til at færdes blandt?
– Det kan da ikke passe, at jeg kan risikere at blive stillet personligt til ansvar for at tage en gruppe rideelever med ind i en naturnationalpark? På samme måde vil en børnehavepædagog også kunne blive stillet personligt til ansvar for at tage en gruppe børnehavebørn med på udflugt i en naturnationalpark, i det tilfælde, at der sker ét eller flere af børnene noget i mødet med de indhegnede dyr?
-Det er simpelthen for billigt at høre, at man bare vil sætte et skilt op med adgang på eget ansvar til naturnationalparkerne – det holder bare ikke! Staten skal da tage ansvaret for dyrene på sig! Det vil også give Naturstyrelsen et større incitament til at holde et vågent øje med hvert enkelt dyrs trivsel samt adfærd og tage eventuelle dyr ud, der kan udgøre en fare, hvis de bliver for opsøgende eller for tamme.
Den problemstilling peger Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund i øvrigt også på i to nyligt publicerede artikler.
Læs også: Angrebet af rasende ko: Hyggetur med børnene blev til mareridt
Læs også: Naturnationalparker splitter pædagoger: Begejstrede eller bekymrede
-Det bliver vi simpelthen nødt til at gå i dialog med Naturstyrelsen om, ligesom jeg også fortsat vil opfordre til, at man lokalt engagerer sig, de steder man berøres af de nye Naturnationalparker, siger Caroline.
Det har en række lokale ryttere i øvrigt allerede gjort og det varer ikke længe før de samles.
Målet med at samle rytterne er at få en status på hvordan, det står det til med at arbejde for rytteres adgangsforhold i de nye naturnationalparker, samt at give rytterne en mulighed for at udveksle er erfaringer med hinanden.
Det sker altsammen til et virtuelt netværksmøde d. 8. august i en erfagruppe, som Dansk Islandshesteforening har samlet og afholder i samarbejde med DRF og Ridespor.dk.
Rytterne møder flere barriere end broer, når de dyrker sin fritidsinteresse i naturen
Rytterne er blandt de mest restriktivt regulerede naturbrugere, så på Naturmødet handler det for Caroline Seehusen og Tove Urup Madsen også om møde andre interessenter fra friluftsorganisationer, der ligesom rytterne er udfordret af adgangslovgivningen:
Her Thomas Larsen Schmidt, der er konsulent i DGI og arbejder med udvikling af friluftsliv, rekreativ infrastruktur og bedre adgang til naturen.
Adgangslovgivningen – den er helt hen i skoven, og vi skal igen og igen skal gøre opmærksom på det – fx ved at være til stede her på Naturmødet, forklarer Caroline
-Ryttere diskrimineres i naturen forhold til gående, løbende, cyklende og dem, med hunden i snor. Bl.a. derfor har Dansk Islandshesteforening og Dansk Ride Forbund for nylig i fællesskab indsendt bemærkninger til den aktuelle gennemgang af adgangslovgivningen, forklarer Caroline og Tove.
Lovgennemgangen skal undersøge, hvordan reglerne for færdsel og ophold i naturen kan forbedres, og med lovgennemgangen forventer rideorganisationerne, at der tages hånd om dette således, at ridende sidestilles med øvrige brugere af naturen.
Konkret peger Dansk Islandshesteforening og Dansk Rideforbund i sine indsendte bemærkninger på behov for følgende ændringer af lovgivningen:
-Ridning sidestilles med cykling i de private skove, herunder fonde, stiftelser og pensionskasser
-Ridning tillades på veje og stier i det åbne land
-Ridning tillades på cykelstier i det åbne land
-Ridning tillades på udyrkede arealer, som er egnet til færdsel til hest og hvortil der er lovlig adgang fra vej, sti eller strand
-Ridning skal være tilladt på stranden hele året under hensyntagen til de badende
Flemming Larsen, Bestyrelsesmedlem i Friluftrådet og Caroline Seehusen diskuterer sagen om en nordjysk lodsejer, der har chikaneret og jagtet en lille flok ryttere på en skovvej. Nu er lodsejeren dømt både i byretten og landsretten for at sætte rytternes liv og førlighed i fare. Caroline kalder det et uhyggeligt eksempel på, hvordan uklar lovgivning om adgang til ridning i naturen kan skabe konflikter. Læs om sagen på TÖLT her.
Friluftsrådet bakker rideorganisationerne op
Tilbage i Friluftslivets telt står Flemming Larsen, bestyrelsesmedlem i Friluftrådet.
Caroline og Flemming diskuterer sagen om en nordjysk lodsejer, der har chikaneret og jagtet en lille flok ryttere på en skovvej. Nu er lodsejeren dømt både i byretten og landsretten for at sætte rytternes liv og førlighed i fare. Caroline kalder det et uhyggeligt eksempel på, hvordan uklar lovgivning om adgang til ridning i naturen kan skabe konflikter.
Ligesom DI og DRF har Friluftsrådet også indsendt kommentarer til lovgennemgangen for bedre adgangsforhold.
Friluftsrådet bakker op om bedre adgangsforhold, og at lovgivningen om offentlighedens ret til at færdes og opholde sig i naturen er enkel og letforståelig, forklarer Flemming.
Noget som også Friluftsrådets kampagne Gå Nye Veje tager stilling til, og som man kan ikke undgå at støde ind i på Naturmødet, hvor den råber til de forbipasserende, at mange naturbrugere i landets friluftsorganisationer møder og lader sig begrænse af ulovlige skræmmeskilte.
Har du mødt et skilt, en bom eller en anden barriere i naturen, som du er i tvivl om er lovlig?
Her er det værd at bemærke, at hvis du også har mødt et skilt, en bom eller en anden barriere i naturen, som du er i tvivl om er lovlig, så kan du registrere den på www.gaanyeveje.dk
I følge Friluftsrådet har hundredvis af danskere allerede indberettet barrierer, de møder i naturen, som led i kampagnen . Adgangssag nummer 400 er allerede sendt fra Friluftsrådet videre til behandling i kommunerne.
Det eneste du skal gøre er at tage et billede af barrieren, uploade det og udfylde information om hvor barrieren er placeret.
Så foretager Friluftsrådet en vurdering af, om sagen er relevant, og dem der er, bliver sendt videre til behandling og afgørelse hos den pågældende kommune.
Skilteskoven ved Friluftslivets telt, der råber til de forbipasserende, at mange naturbrugere i landets friluftsorganisationer møder ulovlige skræmmeskilte. De sidste seks måneder har kampagnen fået hundredvis af danskere til indberette barrierer, de møder i naturen. I denne uge blev adgangssag nummer 400 sendt videre til behandling i kommunerne.
På den måde kan du ligesom Tove og Caroline være med til at slå et slag for og gøre opmærksom på, at vi er mange ryttere, der dyrker vores fritidsinteresse i naturen.
Læs også: Adgang til naturen er ikke en selvfølge
Vidste du?
Da lovforslaget om rammerne for de kommende naturnationalparker på statslige områder blev sendt i offentlig høring, var Dansk Islandshesteforening medunderskriver på 2 høringssvar, der knytter sig til de debatter, TÖLT oplevede på Naturmødet, som handlede om rewilding og naturnationalparker.
Det ene høringssvar, som Dansk Islandshesteforening var medunderskriver på, blev lavet i samarbejde med de øvrige hesteorganisationer i Forum for Hestevelfærd, og vedrører primært forslaget om at ændre i dyrevelfærdsloven §§ 3 og 9 for heste udsat i Naturnationalparker.
§ 3 og 9 handler om, at man ønsker at fritage staten fra at fodre, drage omsorg og føre tilsyn med dyrene i Naturnationalparkerne. Hovedærindet i høringssvaret var at påpege, at organisationerne ikke finder det fagligt forsvarligt og ej heller nødvendigt at fritage staten for forpligtelserne overfor dyrene i medfør dyrevelfærdsloven i skabelsen af Naturnationalparkerne.
Se høringssvaret her
Det andet høringssvar er udarbejdet sammen med Dansk Rideforbund og fokuserer primært på rytternes fortsatte uhindrede og reelle adgang i de kommende naturnationalparkerne.
Det bygger på årtiers indsats i DI for at skaffe adgang for alle slags ryttere – unge som gamle – til at ride i naturen. Noget som rigtig mange af os benytter os af dagligt.
Se høringssvaret her
Lovforslaget om rammerne for de kommende naturnationalparker på statslige områder blev fremsat i Folketinget d. 29. april, og d. 3. juni blev det tredjebehandlet. Ved tredjebehandlingen blev lovforslaget stemt igennem.
