Auður kommer ikke fra en familie af hestefolk. Men hun brugte hele sin tidlige ungdom i en stald og på ryggen af mange forskellige heste. Derfor lå valget lige til, og der var ikke andre uddannelser i spil: Da hun blev student, søgte hun ind på hesteuddannelsen på Hólar University College, der ligger på Nordisland.
– Jeg var meget interesseret i heste som ung. Mens jeg gik i gymnasiet, red jeg hos Bergur Jónsson på Ketilsstaðir, som dengang var en af Islands største hestegårde. Med 40 heste på stald fik jeg lov til at ride alt det, jeg overhovedet ville og havde tid til, husker Auður.
Hun trænede både ungheste og rideheste og red konkurrencer. Blandt andet fik hun lov til at låne en tophoppe, som hun opnåede en finaleplads på i gæðingakeppni til Landsmót, ungrytterklassen.
Ridning og heste var det vigtigste i hendes liv og en altoverskyggende interesse.
– Jeg har været meget heldig med at få lov til at lære så meget af Bergur og andre utroligt dygtige hestemennesker. Jeg arbejdede også hårdt for det. Jeg var hele tiden i stalden – hverdage, weekender og ferier.
Passionen var ikke uden omkostninger, men dengang følte hun ikke, at hun valgte noget fra.
– I dag kan jeg nogle gange godt tænke på, at jeg missede utallige sociale sammenkomster, ferier, fødselsdage og familiefester, fordi jeg valgte at ride. Jeg ville meget hellere være i stalden, og jeg fik lov til at gøre det og køre mit eget løb af mine forældre.
I hendes familie er det normen at tage en længere videregående uddannelse, gerne en universitetsuddannelse. Faderen er ingeniør i en lederstilling, moderen er kulturchef. Alligevel følte Auður sig aldrig presset til at vælge den akademiske vej. Hun skabte sin egen bane.
Uddannelsen på Hólar University College hed ”ridelærer,” og hun valgte at tage samtlige semestre, i alt 2,5 år.
Et barn fik hun også, mens hun læste. Men skolen gav hende det sociale fest- og ungdomsliv, som hun ikke deltog i under gymnasietiden.
– Hólar var virkelig fedt. Jeg forestiller mig, at det minder om at gå på en dansk højskole. Nogle elever kommer fra udlandet for at tage et semester eller to og blive bedre til at ride og træne heste. Du bor i hus sammen med andre, som deler din interesse. Der er et stort fællesskab blandt de studerende, fortæller hun.
Det faglige handlede om alt fra regnskab til rideteori, skoning, sygdomslære og foder. For Auður var og blev ridning og det at tilbringe tid i stalden stadigvæk den altoverskyggende beskæftigelse.
– Det var sjovest at ride. Der var så nem adgang til heste, og jeg tror ikke, der findes en uddannelse i verden, hvor man får så meget og så intens undervisning og hjælp. Når du red en hest, var der altid nogen, der kiggede på. Havde du brug for input, kunne du spørge en af eksperterne.
– Vi havde nogle rigtig dygtige og erfarne ridelærere, fx Eyjólfur Ísólfsson, Anton Páll Nielsson, Þórarinn Eymundsson og Mette Mannseth. De havde vist heste på topplan og var store navne, så der var stor respekt for dem. De var meget engagerede og tilgængelige for os elever, når vi havde brug for råd og vejledning.
Praktiktiden foregik hos Bergur Jonsson, der nu var flyttet fra Ketilsstaðir og sammen med Olil Amble til gården Syðri Gegnishólar.
Her skulle hun i et forløb på 5-6 måneder tilride en håndfuld rå ungheste og uddanne træningsheste.
Endelig, efter 2,5 års intensivt forløb, var hun færdig som ”ridelærer” fra Hólar og kan derfor i dag kalde sig FEIF Level 3-instruktør. Det højeste niveau, der findes blandt instruktører i Danmark.
Færdiguddannet og med et lille barn på armen, rejste Auður til Danmark i 2006 med sin daværende kæreste, Agnar Snorri Stefánsson.
De startede en træningsstald op, hvor de begge trænede heste et par år, før de gik fra hinanden, og Auður fik job som rytter hos Stutteri Guldbæk ved Aalborg. Efter endnu to år som rytter, underviser og træner hos Guldbæk og i eget regi, var hun mere end klar til, at der skulle ske en forandring.
– Jeg blev helt ærligt træt af at træne heste og træt af at ride. Jeg trængte til en pause fra det, som jeg havde lavet i mange år. Jeg tænkte også meget over, hvilke jobmuligheder, jeg ville have, når jeg blev ældre.
Selv om hun var anerkendt i hesteverdenen, var det svært at forestille sig et langt liv som professionel rytter.
– Heste er en usikker levevej, og det er meget få, der kan leve af at ride, træne heste og undervise. Ikke at jeg levede dårligt af det, men jeg var alenemor, og du skal arbejde rigtig mange timer og meget hårdt som rytter – også når det er koldt, mudret og blæsende.
For at komme videre i sit liv, ville hun tage en ny uddannelse.
– Jeg begyndte at undersøge, hvilke uddannelser jeg kunne bruge i forbindelse med ridning. Jeg fandt ud af, at fysioterapeut passede perfekt til et langsigtet mål om, at jeg gerne ville være hestefysioterapeut.
Hestefysioterapeut er en fuldtidsuddannelse i Sverige og en privat, kursusbaseret uddannelse i Danmark, som man kan tage, hvis man har en baggrund som fysioterapeut eller dyrlæge.
Derfor begyndte hun sin plan med at søge ind på fysioterapeutuddannelsen i Aalborg.
I studietiden boede hun i Godthåb udenfor Aalborg. Samtidig med, at hun skulle passe sine studier, havde hun et barn, heste, hund og underviste i ridning i weekenderne.
– Det var stressende i starten. Jeg var jo ikke vant til at læse og sidde ved en computer, for jeg havde arbejdet praktisk som rytter i mange år. Jeg var helt ærligt i tvivl, om jeg kunne klare det. Men af natur bliver jeg meget fokuseret på det, jeg gør – og så gør jeg det bare uden at se mig tilbage.
Den naturlige evne til fokuseret ”bare at gøre det,” trak efterhånden Audur ind i studiets muligheder. Hun oplevede en rød tråd og sammenhæng mellem faget og de erfaringer, hun havde med sig fra hesteverdenen. Efterhånden stod det mere og mere klart for hende, at heste- og menneskefysioterapi kunne kombineres til noget godt for både heste, ryttere – og hendes arbejdsliv.
– Jeg ville noget andet og mere end at ride. I takt med, at jeg kom mere ind i fysioterapifaget, begyndte jeg at interessere mig for det og kunne kombinere ny viden og mine år som træner, konkurrencerytter og rideinstruktør.
– Mange ryttere har problemer med knæ, hofter, lænd og ryg. Som fysioterapeut og erfaren rytter kunne jeg forstå, hvilke problemer, du kan få, hvis du rider ensformigt og belaster bestemte strukturer i kroppen. Nu kan jeg hjælpe folk med at forebygge skaderne eller gøre noget ved dem, siger Auður.
Som nyuddannet fik hun job som fysioterapeut og rytter i Pandrup. Samtidig videreuddannede hun sig gennem to år som certificeret hestefysioterapeut og hesteosteopat. Det betyder, at hun i dag kan træne både heste og ryttere på en anden måde. Især træningen af hesten – som en holdbar og stærk ridehest – har hendes fokus.
Hun siger:
– Vi stiller store krav til vores rideheste og konkurrenceheste i forhold til fysisk formåen og biomekanik. Det er så vigtigt at tilpasse mængden og intensiteten af træning og sørge for korrekt opbygning af dens struktur. Jeg er optaget af grundtræning, kondition, restitution, stærk overlinje og samling.
Fysioterapi til heste tager udgangspunkt i hestens anatomi og fysiologi og behandler ledmobilitet og ubalancer i såvel muskler som i knogler.
Osteopati er en mild form for led-manipulering, som er effektiv til at genoprette fuld bevægelighed og balance i leddene.
Kilde: Danske Hestefysioterapeuter
Auður er netop startet på et nyt job i Randers. Her skal hun arbejde fire dage om ugen på en privat fysioterapeutklinik. De resterende ugedage bruger hun i sit eget firma, hvor hun tilbyder undervisning, hestefysioterapi/osteopati og rytteranalyser. Det giver hende en god økonomisk ballast, flere ben i sit arbejdsliv – og en hel masse arbejde.
– Jeg føler, at jeg de senere år har fundet en god kombination, hvor tingene går op i en højere enhed for mig. Ja, jeg arbejder meget, men jeg synes virkelig, det er spændende. Jeg brænder for det. Jeg kan bruge mine uddannelser, teori og erfaring til at mikse min viden og mine kompetencer, når jeg underviser, laver rytteranalyser og behandler heste, siger hun og forklarer, hvad rytteranalyse er:
– De fleste har fokus på, at deres hest har det godt. Men det er også vigtigt at være opmærksom på, at de begrænsninger, blokader eller skævheder, som de fleste mennesker har i bevægeapparatet, kan påvirke hestens mulighed for at bevæge sig optimalt.
Som regel foregår en rytteranalyse uden hest. Den inddrages senere i en undervisningssession.
– En rytteranalyse er af en test af, hvordan rytterens opstilling og sæde fungerer under ridning. Jeg foretager også en balancetest på to vægte, hvor jeg undersøger symmetri og vægtfordeling. Endelig kigger jeg på rytterens kropsbevidsthed og bevægelighed af sædet, forklarer Auður.
Indsigterne fra fysiologiens verden har ændret hendes egen måde at ride og undervise på. Fx er hun blevet mere bevidst om betydningen af restitution hos heste i konkurrencetræning.
– Jeg tror, at mange ryttere uden at vide det træner hesten ved for høj intensitet og for høj puls. Efter træning med høj puls har en hest brug for 48 timers restitution. Derfor træner jeg nu en hest 2-3 dage i træk med en mere varieret intensitet og giver hesten mere tid til at restituere. Det styrker den på en anden og bedre måde, siger hun.
Som underviser tager Auður også nye perspektiver og metoder i brug ved at kombinere sin faglige viden og sin erfaring som underviser og rytter.
– Din ridelærer har helt sikkert sagt til dig, at du skal træde eller presse hælene ned. Men det kan meget nemt give en fejlopstilling og problemer i forhold til din opstilling og sædets indvirkning, fordi du kommer til at spænde eller blive stiv i dine hofter.
I virkeligheden skal dine schenkler være afslappede. Når de er det, bliver dine hofter mere bevægelige, og dine hæle kommer naturligt nedad, det er nyt for mange ryttere at få den vinkel på det, og det giver dem mange gange en aha-oplevelse, forklarer hun og tilføjer:
– Jeg føler, at tingene går op i en højere enhed for mig nu. Der virkelig sjovt og meningsfuldt for mig at opleve, når det lykkes at forbedre samspillet mellem rytter og hest.