I et nyligt blogindlæg på Det Dyreetiske Råds hjemmeside peger formand Bengt Holst overordnet på, at det er vigtigt at gøre op med ridesportens syn på hesten som en ”glad atlet”.
Bengt Holst skriver bl.a.:
”I al ridesport handler hestens deltagelse udelukkende om menneskers interesser og ambitioner, der udleves gennem hesten. Og det er en meget vigtig skelnen, da det er velkendt, at elitesport kan have store fysiske og psykiske omkostninger for udøverne. Men for os mennesker er det selvvalgt, og man kan til enhver tid stoppe, hvis det bliver for meget. Det samme gælder ikke for hestene, og derfor har udøverne og organisationerne bag et stort ansvar for på alle måder at sikre, at sporten ikke går ud over hestenes velfærd.
Generelt er der brug for langt større fokus på kontrol af skader og brug af fysisk og psykisk vold før, under og efter hestenes deltagelse i konkurrencer. Der er brug for større kendskab til hestenes naturlige adfærd og ikke mindst deres konfliktadfærd, som er nøglen til at aflæse hestens øjeblikkelige reaktion på de signaler, rytteren sender. Og det kendskab bør smitte af på vurderingen af hestens præstationer, så kun præstationer, der sker uden udvisning af konfliktadfærd eller tegn på smerte eller andet ubehag præmieres, uanset, hvor fejlfrit eller hvor hurtigt hesten ellers er kommet igennem konkurrencen.
Og i den lidt grovere ende bør der være mere fokus på brug af forskellige former for udstyr. Udstyr som bid, sporer og pisk bør kun benyttes til at vejlede og korrigere hesten med, aldrig som straf. Det er alle enige om i teorien, men desværre ikke altid i praksis, når først hesten skal præstere. Her bør der også være større kontrol både før, under og efter konkurrencen”
Bengt Holst afslutter sit indlæg med at henvise til Det Dyreetiske Råds anbefalinger i ”Udtalelse om brug af heste til sport”.
DIs formand Sus Ulbæk siger:
– Hestevelfærd får stadigt stigende opmærksomhed og var allerede højt på dagsordenen i Dansk Islandshesteforening længe før Dyreetisk Råds rapport. Men rapporten har gjort, at vi nu speeder tiltag op, som har været under udvikling. Det er helt afgørende for os, at vi hæver niveauet for hestevelfærd på alle områder. Det her omhandler ikke kun sporten, men om os alle – i alt hvad vi gør med vores heste.
Et e-learning kursus i hestevelfærd, som længe har været undervejs, bliver snart tilbudt alle DI´s lokalklubber i en tilpasset klubversion.
Klubberne får tilbuddet om at afholde en temaaften med en uddannet instruktør og sammen gennemgå de mange aspekter af hestevelfærd med afsæt i den nyeste viden på feltet.
— Medlemmerne vil få mulighed for at drøfte, hvad det betyder for hvordan, vi hver især kan styrke velfærden for vores heste. Forhåbentlig vil det få klubber, ryttere og hesteejere til at ønske at vide mere og dykke ned i det større e-learning materiale om hestevelfærd, forklarer Sus Ulbæk.
Hun forklarer også at Dansk Islandshesteforening, sammen med de øvrige hesteorganisationer organiseret i Forum for Hestevelfærd, drøfter forskellige yderligere tiltag. DI drøfter også med de Nordiske lande tiltag i FEIF.
Afslutningsvis siger formanden:
— I DI besluttede vi, baseret på Dyreetisk Råds anbefaling om mere udstyrskontrol og overvågninger til stævner, at iværksætte et pilotprojekt i 2023 med et tilbud til stævnearrangørerne om at lave 100 procent udstyrskontrol – særligt med henblik på at registrere skader i hestens mund og på hestens ben. Vi afventer fortsat resultatet heraf, men når det foreligger, vil vi se på om, og hvordan det indsatsområde kan styrkes, siger Sus Ulbæk.
Data fra pilotprojektet i 2023 er endnu ikke bearbejdet. Det er til gengæld data fra 2019-2022, som du inden længe kan læse om på TÖLT.
Læs også: Dansk Islandshesteforenings formand: En hests præstation må aldrig kompromittere dens velfærd