Efter et udbrud af hestekønssygdommen CEM sidste sommer blandt populationen af islandske heste i Danmark, blev et nyt screenings- og forskningsprojekt iværksat i bedækningssæsonen 2021.
Projektet skulle belyse sygdommens udbredelse, og den omfattende screening af CEM i populationen af islandske heste i Danmark, er nu afsluttet.
Der blev i sommerens løb analyseret test fra i alt 2730 islandske heste, heraf 2353 hopper og 377 hingste og vallakker.
Bakterien er der stadigvæk
“Ud af de 2730 heste var 55 CEM-positive. 11 handyr (hingste og vallakker), 44 hopper. Tallet indikerer helt klart, at bakterien er ”derude”, idet ingen af de 55 CEM-positive individer viste tegn på infektion. Hvis ikke de havde været med i screeningen, var de ikke blevet fundet. Hver især kunne de have startet en ny smittekæde. – En stærkt foruroligende tanke.
De inficerede dyr har været, hingste, vallakker, hopper samt føl født af CEM-positive hopper. Ingen grupper gået fri. Det er et faktum til eftertanke for os alle.”
Sådan skriver sekretariatsleder Kristiane Klindt i en nyhedsopdatering på Dansk Islandshesteforenings hjemmeside.
Hvad gør vi fremover?
Det næste, der skal ske i projektgruppen (Statens Serum Institut (SSI), Københavns Universitet (KU), og Dansk Islandshesteforening (DI)) hos SSI er, at man nu skal til at kigge på smitteveje og bakterie-isolater for at finde mulige sammenhænge og smitteveje. Alt sammen forhold der skal være med til at gøre det nemmere at undgå og bekæmpe CEM fremadrettet.
I Dansk Islandshesteforening skal den indsamlede viden indgå i overvejelserne om forholdsreglerne for bedækningssæson 2022. Her følger man op med en CEM-strategi for 2022 og et virtuelt avlermøde i forbindelse med det.
Hvad er CEM?
CEM er smitsom livmoderbetændelse hos heste. Bakterien taylorella equigenitalis overføres ved bedækning, men smitten kan også ske ved insemination og indirekte kontakt fx via instrumenter og redskaber.
Hos nogle hopper er symptomerne klinisk smitsom livmoderbetændelse med store mængder væske i livmoderen og eventuelt flåd fra kønslæberne fra 10-14 dage efter smitte. Hos andre hopper vil eneste symptom være, at de ikke bliver drægtige. Det er også beskrevet, at hopper, der er kroniske bærere af bakterien, kan blive drægtige.
Der er risiko for, at drægtige, CEM-positive hopper udvikler en infektion i moderkagen og aborterer føllet. De kan også risikere at føde et levende føl, der er inficeret. Ved udbruddet i sommer havde de fleste smittede hopper uspecifikke eller ingen symptomer.
Lav drægtighedsprocent, manglende indtægter fra bedækninger og udgifter til prøvetagning og behandling betyder, at CEM er et dyrt bekendtskab, der let kan løbe op i + 10.000 kroner per dyr.
Sådan smitter CEM
1. Hingstene bedækker/inseminerer ofte adskillige hopper og er smittespredere. De er bærere af bakterien på penis og forhud. Hingste er symptomfri.
2. Én inficeret hoppe, der bliver bedækket, kan være kilden til at alle andre hopper, som bedækkes/insemineres af samme hingst, udsættes for smitte.
3. Indirekte smitte sker blandt andet via instrumenter.
Mange heste har ingen symptomer, og det kan være svært at vide, om man har et smittet dyr. Derfor anbefaler Dansk Islandshesteforening, at alle hopper, der skal avles på, testes.
