Var du til DM i Svenstrup? Her er der glimt fra årets danske mesterskab, som bød på et meget højt niveau af ridning både i junior-, ungrytter- og seniorklasserne. TÖLT ønsker tillykke! – Hvis du vil nørde resultater, ligger de lige her.
Steffi Svendsen blev danmarksmester i V1 (firgang) senior. Hun red 11-årige Sjóli fra Teland og scorede 7,93 i A-finalen.
Steffi og Sjóli ligger nu som nummer to på verdensranglisten efter islandske Jakob Svavar Sigurðsson.
Firgangspodiet med sølv til Dennis Hedebo Johansen og Muni fra Bendstrup, bronzemedalje til Trine Risvang og Hraunar frá Hrosshaga.
T1 senior, æresrunde efter B-finalen, som blev vundet af Steffi Svendsen og Sjóli. Fra venstre: Steffi Svendsen, Emil Fredsgård Obelitz, Dennis Hedebo Johansen, Julie Christiansen.
Jón Stenild blev danmarksmester i F1 (femgang) på hingsten Eilífur fra Teglborg. Ekvipagen er forsvarende verdensmester i disciplinen og vandt finalen med hele 8,07.
Juhuuu! Guld i F1 til Jón Stenild, sølv til Søren Madsen, bronze til Anne Frank Andresen.
Juniorrytter Olivia Kasperczyk havde et forrygende DM. Hun blev juniordanmarksmester i både tølt og firgang på henholdsvis Svipur fra Rødstenskær og Gauti fra Rødstenskær. Derfor nappede hun også guld i firgangskombination.
Glade juniorvindere på podiet til DM.
Liv Egerland blev ungrytter-danmarksmester i T1 på Kolfaxi frá Blesastöðum 1A. 7,28 hed resultatet i A-finalen.
I T2 for ungryttere vandt Catharina Smidth og 23-årige Nökkvi fra Ryethøj guld.
T2 for ungryttere: Guld: Catharina Smidth og Nökkvi fra Ryethøj. Sølv: Rosemarie Wodschow og Léttir fra Hellesylt. Bronze: Almira Rasch Stæhr og Kjalar van de Valge.
Catharina og Nøkkvi.
Ungrytter Liv Egerland fik både blomster og rosetter for den flotte præstation i T1.