Materialet viser omfanget af røde og gule kort, skader, forkert brug af udstyr og hårdhændet ridning ved stævner fra 2019-2022. Hensigten er fortsat at sætte fokus på hestevelfærd i islandshestesporten.
Én af anbefalingerne i Dyreetisk råds udtalelse fra marts 2023 om brug af heste til sport vedrører mere udstyrskontrol.
Her står bl.a. at:
”Det Dyreetiske Råd er overordnet set bekymret for, om den praksis, der i nogle tilfælde ses, når heste presses i forbindelse med udøvelse af hestesport, lever op til intentionerne i lovgivningens krav om, at hesten bl.a. skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse og væsentlig ulempe, og at udstyr ikke må påføre hesten skader eller anvendes som tvangsmidler. Forekomsten af sår og skader som følge af brug af udstyr eller andet er efter Rådets mening uacceptabelt. ”
– Og det kan man jo kun være enig i. Det er helt uacceptabelt, at heste påføres skader eller oplever smerte i forbindelse med ridning, siger Dansk Islandshesteforenings formand, Sus Ulbæk.
Hun forklarer, at DI i mange år har samlet data om resultater af udstyrskontrol bl.a. ved større stævner – herunder Danmarksmesterskaberne i sport.
Relativt få tilfælde, men data de dækker ikke alle stævner
Overordnet viser de tal, som Dansk Islandshesteforening nu lægger frem, og som du kan se nederst i artiklen, relativt få tilfælde af sår i munden, blod på kroppen, stramme kæder eller for stramt næsebånd i forbindelse med udstyrskontrol ved stævner afholdt i perioden 2019-2022.
Data stammer fra de hoveddommerrapporter, som er aflagt efter stævnerne.
Men, forklarer Sus Ulbæk: – Dataene er ikke systematiske, og de dækker ikke alle stævner, da enkelte stævnearrangører/hoveddommere desværre ikke altid får sendt hoveddommerrapporter ind. Men de giver alligevel et billede af situationen, og for at se om dette billede også holder stik, besluttede vi at gennemføre 100 pct. udstyrskontrol på enkelte stævner i efteråret.
– Dog foreligger disse tal ikke endnu. Næste år vil dyrlæge Mette Uldahl som led i sin forskning også se på udstyrskontrol hos de islandske heste, siger Sus Ulbæk.
Skades- og udstyrskontrol kan blive bedre i islandshestesporten
I udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd giver rådet i store træk hestebranchen et år til: ”At iværksætte tiltag vedrørende ex. registrering og indsamling af data vedrørende skader på alle heste, der deltager i konkurrencer”, og her kan Dansk Islandshesteforening forbedre sin indsats, siger formanden:
– DI har i mange år registret skader, fx i hestenes munde til udstyrskontrollen ved stævner. Men vi har ikke en samlet database eller systematisk skadesregistrering. Vi har heller ingen sanktioner knyttet til f.eks. gentagne skader på heste af samme rytter.
I islandshesteregi er det sådan nu, at der tjekkes for og registreres alle skader på alle heste ved kåringerne. Ved stævnerne er der ligeledes udstyrskontrol – men kun af udvalgte heste svarende til ca. 10-30 pct. af deltagende heste – minimum 25% ved WRL stævner og 100% i finaler.
Registrering af skader på hesten ved WRL-stævner
Det er Sus Ulbæks forventning, at der vil skulle etableres et system, som indebærer registrering af skader på heste ved stævner på alle niveauer.
I FEIF regi arbejder man f.eks. med at opdatere WorldFengur, således at skader på hesten ved WRL stævner kan registreres, ligesom det i dag sker ved alle kåringer, forklarer hun, og siger:
– Det vil være et effektivt redskab til at undgå skader, da ingen jo ønsker at være registreret for skader. Der er også diskussioner i forskellige fora om, at gentagne skader skal føre til sanktioner, f.eks. udelukkelse fra at deltage i stævner i kortere eller længere tid.
– Man kan hævde, at med det system, vi har nu, har vi set en positiv udvikling. Det afgørende er, at opretholde fokus på, at ridning ikke må påføre hesten smerte under nogen omstændigheder. En række tiltag er her nødvendige og kontrol og registrering er et af midlerne. Vi skal blive bedre til at ride, og vi skal have en tydelig kultur i islandshestesporten, der kort og klart fastslår, at hestens velfærd går forud for præstationer og rosetter.
“Det afgørende er, at opretholde fokus på, at ridning ikke må påføre hesten smerte under nogen omstændigheder. En række tiltag er her nødvendige og kontrol og registrering er et af midlerne. Vi skal blive bedre til at ride, og vi skal have en tydelig kultur i islandshestesporten, der kort og klart fastslår, at hestens velfærd går forud for præstationer og rosetter”
Vi kan helt sikkert blive meget bedre til skadesregistreringer. F.eks. registreres sår i munden kun ved det stævne, hvor skaden opdages til en udstyrskontrol, og det kommer med i hoveddommerrapporten. Det bliver bare ikke brugt fremadrettet, forklarede næstformand i Sportskomiteen, Trine Winther til TÖLT under Icehorse Festival 2023.
FAKTA
Alle stævner, der anvender DI uddannede dommere, forventes at indsende en hoveddommerrapport efter et stævne.
Hoveddommerrapporter indeholder data om skader på heste i forbindelse med afholdelse af stævnet.
En hoveddommerrapport består af 3 dele:
Del 1: Dommernes evaluering af stævnet
Del 2: Dommernes egen evaluering
Del 3: Gule og Røde kort (inklusiv skader)
Formålet med hoveddommerrapporten er at give dommere, ryttere og stævnearrangører en fælles ramme at tale ud fra, hvis der opstår problemer undervejs i et stævne.
Rapporten afspejler stævnet set fra dommerens synsvinkel inkl. registreringer af bl.a skader og forkert anvendt udstyr samt dommerens vurdering af fx faciliteter og organisering.
Tal fra hoveddommerrapporter giver en pejling om situationen
De data, som Dansk Islandshesteforening har fra hoveddommerrapporterne i 2019-2022, og som ses herunder, er ganske dækkende, idet de omfatter data fra ca. 70-80 pct. af stævnerne i tidsperioden, forklarer Ole Olsdal, sportsdommer gennem 23 år og tidligere formand for dommerudvalget.
Det betyder, at tallene i graferne skal læses som tendenser, men det er Ole Olsdals opfattelse, at de giver et godt billede af situationen.
– Der er i 2021 registreret 5 røde kort for heste med skader i munden, mens der er registreret 17 gule kort for hård ridning. Og meget få registreringer af ”for stramt næsebånd” – 3 registreringer i 2021. De fleste røde kort gives ikke for skader på heste, men for ”Fejl i program”, eller fordi hesten kommer ud i græsset eller rytteren står af, forklarer Ole Olsdal.
Ved udstyrskontrol bestemmes skaderne på hestens krop og i munden ud fra FEIF Vetform 2.
I øvrigt skal tallene også læses med det i mente, at det ikke har været muligt at opgøre præcist, hvor mange heste, der er blevet kontrolleret, da det veksler fra stævne til stævne, idet 10 % af ekvipagerne udtages til udstyrskontrol ved DRL/mindre stævner, 25 % ved WRL-stævner og 100 % ved DM, samt alle deltagere i finaler, plus at dommerne kan bede om at ekvipager udtages til kontrol.
Figur 1.
Figur 1 viser antal røde og gule kort givet i alt i sæson 2022, 2021, 2019. Pga. Corona-restriktionerne er der ingen tal registeret i 2020.
Figur 2
Figur 2 viser det gennemsnitlige antal af røde og gule kort givet pr. stævne i 2022, 2021, 2019. Pga. Corona-restriktionerne er der ingen tal registeret i 2020.
Figur 3.
Figur 3 Den blå søjle viser antallet af kort i % af antal ryttere i 2022, 2021, 2019. Herefter de røde og gulekort andel i %. Pga. Corona-restriktionerne er der ingen tal registeret i 2020.
Figur 4.
Grafen i Figur 4 viser årsager til henholdsvis rødt og gult kort i år 2022. Til højre er der – til sammenligning – tal fra 2019 og 2021 (2021 er markeret med gult i parentes). Data i alle figurer er indsamlet på grundlag af udstyrskontrol på 10 % af ekvipagerne ved DRL stævner, 25 % ved WRL-stævner og 100 % ved alle finaler. Derudover har dommerne kunnet udtage ekstra ekvipager til kontrol. Pga. Corona-restriktionerne er der ingen tal registeret i 2020.
I dommergruppen har hoveddommerrapporterne gennem flere år været genstand for drøftelse om, hvordan stævnesæsonen er gået, forklarer Ole Olsdal.
– Ud fra tallene kan vi se, at vores fælles arbejde i samarbejde med rytterne har båret frugt. Det er glædeligt. Som dommere møder vi stor forståelse fra rytterne, når vi registrerer skader og laver udstyrskontrol. Det er min oplevelse, at rytterne kun er interesseret i det bedste for hesten. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at registreringer af skader skal fortsætte. Hidtil er disse data ikke blevet brugt til andet end til os selv i dommergruppen, så det er bestemt rimeligt, at offentliggøre disse tal en gang om året, så alle kan følge med i udviklingen.
“Det er min oplevelse, at rytterne kun er interesseret i det bedste for hesten. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at registreringer af skader skal fortsætte. Hidtil er disse data ikke blevet brugt til andet end til os selv i dommergruppen, så det er bestemt rimeligt, at offentliggøre disse tal en gang om året, så alle kan følge med i udviklingen”
Ole Olsdal præsenterer de indsamlede data fra 2023 på sportsdommernes efterårsseminar på Vilhelmsborg d. 5. november. Data vil blive præsenteret på TÖLT efterfølgende.
