Den tidligste avl i Danmark

Rita Geertz zoomer ind på arbejdet med at få gjort rammer og regler klar til den første avl af islandske heste i Danmark. Det første stambogsreglement blev vedtaget i foråret 1969 og sikrede blandt andet renracet avl.

Da DI blev stiftet i 1968 var foreningens fokusområder: avl, sport, ridning, kultur og hestehold alle under samme hat.

Bestyrelsen var klar over, at det var nødvendigt med klare retningslinjer og regler for den kommende avl af islandske heste i Danmark, for i efteråret ’68 ventedes 150 drægtige hopper, samt en række unge hopper, at ankomme til Esbjerg Havn. Og i foråret 69 ville der komme flere hopper samt et par hingste til landet. Så det første stambogsreglement måtte udarbejdes.

Absolut ren avl

Et af de vigtigste punkter for stambogsreglementet var at sikre, at stambogen for islandske heste blev en lukket stambog. Det vil sige, at der kun måtte avles på ubetinget renracede islandske heste, der i alle slægtsled kunne føres tilbage til Island. Der måtte ikke finde nogen indblanding af andre hesteracer sted. Den islandske hest var gennem tusinde år blevet bevaret i Island som et stykke nordisk kulturhistorie fra vikingetiden, der både fungerede som kulturbærer og samtidig havde tilpasset sig den moderne brug. Dette skulle bevares og styrkes og ikke gives køb på under nogen omstændigheder.

I Island havde hestefolk længe haft den grundholdning, at avl af islandske heste bedst fandt sted i Island. Men med hjælp fra den islandske landskonsulent for hesteavl Gunnar Bjarnason og den danske landskonsulent for hesteavl Henning Rasmussen samt en sagfører fik Gunnar og Marit Jonsson stablet det første stambogsreglement i DI på benene. Dette byggede således på de islandske traditioner og var samtidig tilpasset danske forhold og lovgivning. Ved en ekstraordinær generalforsamling den 3. maj 1969 blev reglementet enstemmigt vedtaget og trådte straks i kraft.

Kåret i Danmark i 1969: IS1961184666 Styggur frá Álfhólum DK 1. Kåret med Byg. 8.78, Rid. 8.22 Total: 8.44 Domsord: Fuldt udvokset, velproportioneret og muskuløs hingst af knap middelstørrelse. Med megen karakter og med usædvanlig gode galop- og springanlæg. Tölten noget træg og kun helt taktren i jævnt tempo. Gangviljen middelstærk og sind og temperament næsten fejlfrit. Eksporteret til Sverige 1970.

De første stambogsregler

Nu kunne foreningens stambogsfører udstede attester på føl, hopper og hingste i avlsklassen samt udfærdige bedækningslister og alt andet vedrørende kåringerne. Det må lige bemærkes her, at kun medlemmer af DI kunne få deres heste registreret. Ligesom udelukkende kårede hingste måtte anvendes i avlen. Men to og tre års hingste kunne, efter en bygningsbedømmelse, få en etårig begrænset bedækningstilladelse. Der fandtes imidlertid ingen muligheder for dispensation. Kåring af avlshopperne blev anbefalet, men var frivilligt og ofte vanskeligt, da hopperne var utæmmede.

Stambogen bestod således af en kåringsklasse bestående af alle heste, der var kåret eller afkomskåret; en avlsklasse bestående af alle hopper fra tre år efter avlsberettiget hingste, samt hingste i kåringsklassen og unghingste med bedækningstilladelse; og en registerklasse bestående af vallakker, ikke-avlsberettigede hingste, hoppeplage og føl samt hopper, der ejedes af ikke DI medlemmer.

Kåringssystemet

Der blev ligeledes udarbejdet en racebeskrivelse med hjælp fra islandske eksperter samt et bedømmelsessystem for kåring af avlsdyrene, der, inspireret af det islandske, byggede på et særligt karaktersystem.

Islændingene havde nemlig allerede i 1940’erne udviklet et bedømmelsessystem for alle avlsdyr og vallakker baseret på talværdier med enkeltkarakterer mellem fem og ti point for enkeltdele af bygning og inden for rideegenskaber, samt en særlig vægtning af de forskellige delkarakterer og et gennemsnit af disse.

I Island blev der indtil 1979 givet tre bygningskarakterer: én for hoved, hals og overlinje, én for proportioner og endelig én for lemmer, led og hove. Under rideegenskaberne dømte man ikke skridt, men alle andre gangarter, sind, vilje og form under rytter.

Islændingene regnede totalkarakteren ud ved at lægge gennemsnit for bygning og rideegenskaber sammen og dividere med to, modsat danskerne som tog et gennemsnit baseret på et forhold 40/60. Idéen med dette talbaserede bedømmelsessystem var et ukendt fænomen inden for andre hesteracer.

Gennem årene har der fundet flere revisioner og ændringer af stambogsreglementet sted, således det til enhver tid er tilpasset forholdene. Én væsentlig forskel er, at det i dag ikke længere er et krav, at man skal være medlem af DI for at avle. Men den lukkede stambog står ved magt.

Ønsker du at vide mere om den tidlige avl, kan jeg anbefale Marit Jonssons bog ’Dansen på knivsæggen – Islandsk hesteavl i Danmark gennem 30 år’ samt alle de gamle stambøger.

Kåret i Danmark 1969: IS1964157677 Sokki IS662 frá Krossanesi. Kåret med Byg. 8.00 Rid. 7.75 Total: 7.85. Sokki får kåret afkom og et afkom DK1974101004 – Vængur fra Højbjerg – vinder firgangskombinationen ved EM i 1985. Domsord: Velbygget ridehestetype med god tölt og anlæg for alle gangarter. Endnu noget uudviklet i bygning og rideegenskaber, men kunne med den rette træning nå væsentligt højere i bedømmelse.