Det er derfor, vi er i gang. Nu vi skal videre, siger DIs formand som reaktion på ministermøde.

Af: Kristina Christensen

Foto: Presse Fødevareministeriet

21 august 2024

Følger du den politiske debat på Christiansborg om hestevelfærd i ridesporten? Senest har Fødevareministeren meldt ud, at han ønsker hårdere straffe, når ryttere ikke behandler sine heste ordentligt.

Dansk Ride Forbund og Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V) har onsdag d. 21. august haft møde på Christiansborg.

På ministerens initiativ.

I følge dr.dk har Fødevareministeren ”indkaldt forbundet til en snak om arbejdsmetoder og hestevelfærd hvor han vil sende et signal om, at jagten på medaljer ikke må ske på dyrenes bekostning”.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen.

Vil skærpe kontrolbesøg i de danske hestestalde

Det fremgår af DR´s hjemmeside, at ministeren ønsker hårdere straffe til ryttere, der ikke behandler deres heste ordentligt.

Ministeren ønsker også, at der gøres mere for, at forholdene i de danske stalde bliver bedre belyst.

Ikke på grund af enkeltsager, udtaler ministeren og uddyber, at ”Fødevarestyrelsen skal ud og kontrollere, fordi det er en del af den dyrevelfærdsaftale, der blev indgået i foråret”.

I én af artiklerne retter ministeren også fokus på, hvem, der skal politianmelde, hvis ryttere udøver vold mod heste.

Dansk Rideforbund skriver også om mødet på sin hjemmeside. Det kan du se her

Følg debatten

Formand i DI, Sus Ulbæk, opfordrer til at følge debatten og siger:

– I DI vi er enige med ministeren. Man skal IKKE præmiere ridning og omgang med heste, som kompromitterer hestes velfærd. Noget som også Dyreetisk Råd anbefaler, at der tages et opgør med i Rådets udtalelse om brug af heste i sport fra 2023.

– At ministeren indkalder Rideforbundet viser med al tydelighed, at det er vigtigt, at vi handler. Og at vi handler hurtigt. Det gør vi i Dansk Islandshesteforening, og det skal vi fortsætte med.

– Det er bl.a. beskrevet i vores svar til Forum for Hestevelfærd som opfølgning på Dyreetisk Råds rapport. Ud af adskillige initiativer arbejder vi lige nu med en række nye etiske retningslinjer, som vi skal i dialog med medlemmerne om i dette efterår. De handler bl.a. om, at sanktionsregimet, der knytter sig til de eksisterende retningslinjer, ikke er tydelige for rytterne eller for dommere. Der er generelt behov for at udvikle dette, herunder gøre det mere nuanceret.

DI har i foråret 2024 iværksat en diskussion af nye og klarere etiske retningslinjer for omgangen med hestene og
for omgangen med hinanden, da disse to ting hænger sammen. Målet er at skabe en kultur, hvor det er naturligt
at drøfte hestevelfærd på en sober og saglig måde til gavn for hestene, forklarer Sus Ulbæk.

Konkret vil nye etiske retningslinjer blive lagt ud til dialogmøder (webinarer) og til drøftelse på klubniveau i efteråret forud for Generalforsamlingen i november 2024.

Læs om om Dansk Islandshesteforenings tilgang til hestevelfærd og status på igangsatte tiltag og initiativer med henblik på at styrke hestevelfærd i Dansk Islandshesteforening lige her.

Relaterede artikler