EOTRH

Equine Odontoclastic Tooth Resorption and Hypercementosis (EOTRH) er en almindelig tandsygdom hos ældre heste på over 13 år, og vi ser rigtig mange islændere, som udvikler den med tiden.

Sygdommen EOTRH er gradvist fremadskridende og bliver med tiden smertefuld. Tændernes rødder opløses langsomt, og der dannes i nogle tilfælde store mængder tandcement omkring de syge tandrødder. Det er en sygdom, der primært angriber fortænderne og i nogle tilfælde hingstetænderne. Den er også fornyligt beskrevet i kindtænder, men vi ved ikke, om den er sjældnere eller blot er underdiagnosticeret.

Årsag

Den præcise årsag til at nogle heste udvikler EOTRH, mens andre har sunde tænder det meste af livet, kender vi ikke. Der er teorier om, at autoimmune sygdomme kan spille en rolle, men mest sandsynligt handler det om, at ældre tænder, fordi de er kortere, sidder fast på et mindre område end yngre tænder og derfor udsættes for mere biomekanisk stress over et givent areal, når hesten tygger.

Hvis det biomekaniske stressniveau er højt, vil det øge risikoen for, at der opstår små traumer omkring tanden under tandkødet. Når det sker, har bakterier gode vækstbetingelser for at skabe den inflammation, der kan lede til EOTRH. Hvis denne teori er korrekt, er det den enkelte hests anatomiske tandstilling, mængden af slid på tænderne samt dens immunstatus, der afgør om sygdommen udvikles.

Uregelmæssigt tandkød, rødme og tandsten er nogle af symptomerne på tandsygdommen EOTRH (Equine Odontoclastic Tooth Resorption and Hypercementosis).

Symptomer

De kliniske symptomer kan være svære at få øje på i starten, men øget tandstensaflejring og rødme af tandkødet kan være nogle af de første tydelige tegn. Efterhånden ses deformering af tandkødet på grund af aflejringen af tandcement omkring tandrødderne, tandkødet trækker sig tilbage, og foder pakker mellem tænderne, der til sidst bliver løse eller skæve med opbrud af betændelse og nogle af dem knækker. Selv om tilstanden er smertefuld, kamuflerer mange heste det i lang tid. De bruger læber og kindtænder, når de æder fremfor de ramte tænder, og derfor opdager man ikke altid, at hestene ikke har lyst til at tygge med fortænderne. Disse heste vil ofte have sværere ved at bide en gulerod over, end de havde tidligere, og vil forsøge at tage den helt ind i munden for at tygge den med kindtænderne. Nogle heste bliver mere stille eller irritable, men da forandringerne kommer gradvist, kan det være svært at registrere.

Sygdommen kommer snigende og ofte opdager man ikke, at hesten har ondt i tænderne.

Diagnose

Ofte opstår de første mistanker om EOTRH ved rutinemæssige tandbehandlinger. I de fleste tilfælde har ejerne ikke bemærket, at hesten er påvirket. Når mistanken er opstået på baggrund af en mundhuleundersøgelse, kan diagnosen bekræftes på røntgenbilleder. På røntgenbillederne kan man se den begyndende opløsning af tandrødderne og den øgede aflejring af cement.

Røntgenbillede af fortænder, der viser ødelæggelsen af tandrødderne.

Behandling

Når diagnosen er stillet, skal der lægges en plan for hesten. På nuværende tidspunkt har vi ingen videnskabeligt afprøvede behandlingsmetoder, der virker. Derfor består behandlingen i at fjerne de tænder, som man vurderer giver smerter. De øvrige tænder overvåges i form af hyppige tilsyn og tandbehandlinger eventuelt med røntgenbilleder. Med tiden skal flere tænder typisk trækkes ud, og det er ikke usædvanligt, at man ender med at fjerne alle 12 fortænder. Når man fjerner tænderne, er hesten beroliget og der lægges lokalbedøvelse, ligesom hvis mennesker skal have trukket tænder ud. Selve proceduren kan virke voldsom, da man arbejder med noget, der minder om hammer og mejsel, og det bløder en del, men hestene tolererer det rigtig fint. Man kan ikke sy tandkødet sammen over hullerne fra de udtrukne tænder. I nogle tilfælde kan man fylde voks i hullerne mens helingen pågår, men i andre tilfælde er det nødvendigt, at ejeren holder hullerne rene ved at skylle dem, indtil de er tilstrækkeligt lukkede til, at foder ikke længere pakker sig i dem.

Tænderne på røntgenbilledet efter udtrækning, hvor man tydeligt ser de store pålejringer af cement (hypercementose).

Fremtidsudsigter

Heste kan uden problemer leve uden fortænder, og langt de fleste heste kompenserer for de manglende fortænder ved at bruge læber eller gummer til at græsse med. Det er selvfølgelig en forudsætning, at græsset ikke er nedbidt. I mange tilfælde oplever ejere, at hestene bliver mere livsglade, når de syge tænder er trukket ud.