Klæg, mitter og hestebremser er de insekter, der generer heste mest. Her kan du læse fakta om de irriterende kryb og forberede dig på næste års insektsæson.

Indholdet her er supplerende fakta til Janne Winther Christensens artikel om forskning i hestes adfærd under insektsæsonen og hestes brug af skure om sommeren.

Klæger (Tabanidae):

Kraftigt byggede fluer der kan variere fra 5-25 mm i kropslængde.

Hovedet er stort og med øjne, der på levende individer kan gengere i grønlige, rødlige eller purpur farver. Ofte ses bånd, pletter eller zig-zag striber hen over øjnene.

Der findes tre betydende slægter:

1) Tabanus (mellemstore til store klæger) med klare vinger, øjne ensfarvede eller med vandrette bånd (heste- og okseklæger).

2) Haematopota (små klæger) med gråplettede vinger og ofte zig-zag bånd hen over øjne (regnklæg)

3) Chrysops (små klæger) med mørke vingebånd, en trekantet kropsform og med plettede øjne (guldklæg).

Herhjemme er klæger typisk aktive fra sidst i april og til ind i august. Kun hunner af klæger bider heste, da de behøver blod for at kunne modne deres æg.

Deres munddele er udformet som en bedre optakt til en horrorfilm. Der indgår sakselignende, bladformede stiletter og tandede file i værktøjskassen.

Filer sig gennem huden på dyr og mennesker

Angribes en hest (eller rytter) af en klæg, udløser dette øjeblikkeligt en smerte. Klægen forsøger nemlig at klippe og file sig igennem huden for at få blodet til at flyde ud af såret. Blodet, der flyder, labber klægen herefter i sig.

Klæger er dog ikke rigtig i stand til aktivt at suge blodet i sig, men optagelse af blod foregår passivt ved hjælp af simpel kapillærvirkning. Det er en fysisk kraft, der får væsker til at trænge ind og op i rør.

Blodmåltid tiltrækker flere fluer

En klægs blodmåltid kan tiltrække ikke-stikkende fluer og dermed indirekte øge risikoen for uønskede sygdomsfremkaldende mikroorganismer i det væskende sår.

Klæger lægger deres æg i fugtig jord nær bredden af vandløb, damme og søer. Her lever larverne af enten dødt organisk materiale eller som rovdyr på insekter, orme og små krebsdyr. Slægterne Tabanus og Haematopota angriber primært heste og kvæg. Chrysops er kendt for at angribe hjortevildt.

Der er dog ikke tale om en skarp grænse og ofte ses at mennesker kan angribes af arter inden for alle tre slægter. Individer inden for de tre slægter angriber forskellige områder af et pattedyr for at mindske den indbyrdes konkurrence for et godt blodmåltid.

Klæger kan følge objekter der bevæger sig med en hastighed af op til 40 km/timen. De tiltrækkes af mørke farver, forme, dufte (heste, kvæglugt, CO2 mm.) samt varmeudstråling.

Områder og tidspunkter med massive angreb af klæger på mennesker og dyr kan betyde, at hestene bør flyttes indendørs i dagtimerne.

Kan forårsage infektionssygdomme hos heste

Klæger kan direkte være årsag til at heste får infektionssygdomme ved at bakterier eller virus bliver overført, mens de er i gang med at file og save sig igennem huden på hesten. Ligeledes hvis en klæg bliver forstyrret under dens forsøg på blodindtag, angriber den straks igen.

Har en klæg derfor fået bakterier eller virus på sig ved det første bid, vil den lynhurtigt kunne overføre disse mikroorganismer til en ny vært under sit næste forsøg på et blodmåltid. Klæger kan overføre blodparasitiske trypanosomer, f.eks. Trypanosoma equinum, virus som smitsom anæmi eller rickettsia (Q-feber) hos heste.

Herhjemme, er det begrænset hvad der kendes til om klæger og deres overførelse af bakterier og virus til heste.

Hestebremser (Gasterophilidae):

Hestebremser ligner rigtig meget honning- eller små humlebier. Hestebremsens munddele er reducerede, så de hverken kan stikke eller bide deres værter.

Ofte høres at ”bremser stikker/bider i dag”, men det er ikke korrekt. Der er derimod altid tale om klæger.

I Danmark findes fire arter af hestebremser. Alle er kendetegnede ved de steder på hesten, hvor de foretrækker at lægge deres æg i dyrets pels.

Det interessante med hestebremser er, at de aldrig sætter sig på deres vært, men de er i stand til at holde sig svævende et stykke fra hesten og så ”skyde” æggene ind i pelsen.

Den mest almindelige og udbredte art (G. intestinalis) lægger sine æg på benene af hesten – især hestens for skinneben. De tre andre arter (G. inermis, G. nigricornis og G. haemorrhoidalis) foretrækker forskellige steder på hestens hoved til deres æg.

Larver hæfter sig på indersiden af mavesækken

For alle fire arter gælder, at hesten får de nylagte æg med ind i mundhulen, når den grubber sig. I mundhulen vil æggene klække, og larverne borer sig ind i tungens og svælgets slimhinder. Senere glider larverne med ned i maven, og fordi larverne har udviklede torne og mundkroge, hæfter de sig let på indersiden af mavesækken.

I maven opholder larverne sig typisk i 8-12 mdr.

Om foråret følger de fuldvoksne larver med hestenes gødning. Herefter søger larverne ned i jorden eller vegetationen for at forpuppe sig. Puppetiden kan variere fra 20-70 dage. Ved fremkomst af de nyklækkede bremser, kan cyklus starte forfra igen.

Optræder mavebremser i mindre antal, vil de oftest kunne tolereres af hestene. Ved massive angreb opstår fordøjelsesbesvær og værten svækkes. Renholdelse af hestens hårlag er grundlaget for en effektiv bekæmpelse.

Æggene falder ikke af ved almindelig strigling eller vask, de skal enten fjernes hårstrå for hårstrå – eller der kan anvendes en særligt udviklet ru klods til at kradse æggene af.

Hestebremse sætter sig aldrig på sit offer men skyder æggene ind i pelsen.

Mitter, knot (Ceratopogonidae) eller bare Culicoides:

Mitter er nogle af de mindste blodsugende, to-vingede myg i verden med en længde på blot 1-4 mm.

En mittekrop er slank, benene normalt korte og kraftige, og vingerne i hvile lapper over hinanden bagud og ned langs ryggen. Det er kun hunner, der stikker, for at få blod til at modne æg. Hannerne søger oftest pollen.

En hun kan i sin levetid lægge op til 1000 æg. Larverne lever i mudder eller vådt jord med et højt indhold af organisk materiale – såsom kompost, ko- og hestegødning samt i moseområder.

Mange arter findes ligeledes omkring kvæggårde og hestestutterier, hvor jorden kan være indlejret med store mængder gødning, da der kan forekomme mange dyr på et relativt lille areal.

Aktive fra april til oktober

I Danmark klækker de første mitter sidst i april og eller begyndelsen af maj og mitteaktiviteten klinger først af sidst i september/oktober – afhængig af vejrforholdene. Mitter, der generer mennesker og husdyr, er i sommer­månederne som regel skumringsaktive, især imellem 19-21 og igen ved solopgang.

I perioder med lummert og overskyet vejr vil mange mitter også være et problem i dagtimerne. Mitter søger typisk ikke inden døre, og en effektiv foranstaltning imod mitteangreb er derfor at give hestene adgang til indendørs arealer i de perioder, hvor der er massive forekomst af disse små blodsugere. Græssende heste angribes typisk af mitter i bugregionen samt de tyndhudede områder omkring skinneben.

Angriber hale- mankeområdet hos islandske heste

For islandske heste gælder dog, at mitterne også angriber manke- og haleområdet. Dette kan bevirke at hestene får sommereksem, hvor de nærmest klør manken og halehårene af sig.

Mitter kan være vektorer for forskellige virus, hvor bluetongue virus i 2008-20012 er en af de seneste epidemier i Nordeuropa, drevet af mitters tilstede­værelse og aktivitet. Parasitiske rundorme kan ligeledes blive overført fra mitter og til heste.

I England og Frankrig er ”fistuløs halskam” et kendt eksempel på en rundorm (Onchocerca cervicalis), der overføres af mitter.

En direkte bekæmpelse af mitter er meget vanskelig og i flere tilfælde må betragtes som umuligt.

Den bedste løsning er at sørge for, at heste har adgang til indendørsarealer, når de græsser i områder med stor mitteaktivitet.