Fuldkåring 2: Foreløbig er flere danskavlede hingste blandt de højest bedømte heste udenfor Island i 2022

Af: Kristina Christenen

Foto: DI Avl og kåringers Facebookside

13 juni 2022

Årets anden fuldkåring i Herning er netop gennemført, og ser man udelukkende efter danskavlede heste på listen over de foreløbig højest kårede heste i 2022, er der tre hingste, der står frem. Den ene som den højest kårede 4-års hingst bedømt udenfor Island. Den anden og tredje som den næsthøjeste kårede 5-års og 6-års hingst bedømt udenfor Island. Indtil videre.

I weekenden afviklede Dansk Islandshesteforenings avlskomité og kåringsudvalget FEIF Fuldkåring 2.

50 heste var tilmeldt, og det var hovedsageligt danske avlere og hesteejere, som var repræsenteret.

Som altid efter en kåring er det interessant at dykke ned i WorldFengurs altopslugende og fascinerende univers. Ser man udelukkende på danskavlede heste, der indtil videre er bedømt i år, så står tre hingste frem. De to kan du læse om nederst i artiklen.

Resultater fra fuldkåring 2

Ved weekendens kåring var det blandt de danskavlede heste DK2016100459 Húni fra Stutteri Sonne, fremvist af Agnar Snorri Stefansson, der opnåede den højeste totale score på 8,28 med delkarakteren 9 i ridbarhed med kommentarene villig, meget samarbejdsvillig og positiv.

 

DK2016100459 Húni fra Stutteri Sonne
BYG: 8.24
RID: 8.3
TOT: 8.28
Far: IS2006187114 Spuni frá Vesturkoti
Mor: IS2010287118 Glæða frá Vesturkoti
Hesteejer: Nanne Lykke Graff 34% Jens Peter Sonne 33% Marianne Sonne 33%
Avler: Marianne Sonne.
Fotoet fra hans kåring i maj 2021. Han er foreløbig den højest kårede danskavlede  6-års hingst bedømt udenfor Island i år.

 

Kåringens højest bedømte danskavlede hoppe blev DK2017200059 Ólivía fra Vindhøj med en total score på 8.07. Ólivía blev fremvist af Sys Pilegaard.

 

DK2017200059 Ólivía fra Vindhøj
BYG: 8.43
RID: 7.87
TOT: 8.07
Far: DK2011100431 Abel fra Tyrevoldsdal
Mor: DK2009200579 Bjóla fra Vindhøj
Hesteejer: Kathrine Ryelund Nielsen 50% Hesteejer: Anne Vanggaard 25% Hesteejer: Henning Jensen 25%
Avler: Henning Jensen 50%
Avler: Anne Vanggaard 50%.

 

Kåringens højst bedømte hest blev IS2017188026 Krókur frá Háholti, avlet af Margrét Steinþórsdóttir og ejet af Bent Melvej, Sys Pilegaard og Sigurður Óli Kristinsson i fællesskab.

 

IS2017188026 Krókur frá Háholti
BYG: 8.29
RID: 8.52
TOT: 8.44
Far: IS2008187983 Hreyfill frá Vorsabæ II
Mor: IS1998288025 Önn frá Háholti
Hesteejer: Bent Melvej 50% og Sepi I/S v. Sys Pilegaard & Sigurður Óli Kristinsson 50%
Avler: Margrét Steinþórsdóttir

 

Dommer-ryttermøde gav mulighed for at få svar på spørgsmål

Formand for DIs avlskomite Rune Hansen fortæller, at avlskomiteen havde arrangeret det sådan, at rytterne/fremviserne havde mulighed for at mødes med dommerne og spørge ind til hestenes bedømmelser:

-Det er en god anledning til dialog og forståelse ryttere og dommere imellem. Personligt synes jeg, at stemningen var rigtig god til denne her kåring, og det er min opfattelse, at mange hesteejere og fremvisere forstod baggrunden for dommernes bedømmelser på dagen, siger han.

Se resultater fra kåringen på Worldfengur

Se masser af billeder fra kåringen på avlskomiteens Facebookside HER

Kóngur fra Teland genfremstillet 

Ved bygningsbedømmelsen i Herning d. 9. april i år blev DK2018100150 Kóngur fra Teland. bygningsbedømt med 8,43 og fik kommentaren “Hingsteemne bør genfremstilles”.

Steffi og Rune Svendsen, indehavere af Stutteri Teland, havde valgt at følge avlsdommernes opfordring. Således genfremstillet i weekenden hævede han sin bygningsbedømmelse, og er nu den højest kårede 4-års hingst bedømt udenfor Island i 2022 indtil videre.

DK2018100150 Kóngur fra Teland
Far IS2013156107 Kleó frá Hofi
Mor DK2014200386 Samba fra Teland
Hesteejer Rune Svendsen 50%
Hesteejer Steffi Svendsen 50%
Avler Rune Svendsen 50%
Avler Steffi Svendsen 50%

 

Kóngur fra Teland har IS2006187114 Spuni frá Vesturkoti og IS1995184968 Jarl frá Miðkrika som henholdsvis farfar og morfar. Hans farmor er IS2004256111 Kantata frá Hofi, som også er mor til Konsert fra Hofi , der blev bedømt med 10 for tølt som 4-års. Kóngur blev fremvist af Søren Madsen.

Ligeledes er DK2017100317 Baltasar fra Guldbæk foreløbig den højest kårede danskavlede 5-års hingst bedømt udenfor Island i år. Han er ejet af John Siiger Hansen og blev fremvist af Rasmus Møller Jensen ved årets første fuldkåring i maj.

Her kan du i øvrigt læse mere om, hvorfor der står ”kan” eller “bør genfremstilles” eller ”bør kastreres” på unge hingstes bedømmelser

 

Relaterede artikler