I vores tema om følshows kommer vi bredt omkring. Vi taler vi med følejer, arrangør, en dommer, som også er professionel avler og formanden for DI-Avl.

OBS: Artiklen er mere end et år gammel.

Gennem mange år er følbedømmelser foregået ved brug af forskellige skemaer og skalaer. Derfor er det umuligt at trække brugbare data ud til statistik. Nu er et forbedret bedømmelsesskema med karakterer på vej fra FEIF. TÖLT spørger også Rune Hansen, formand for DI-avl og medlem af FEIF Breeding Committee, om følbedømmelser skal ind i WorldFengur? – Og hvad kan vi egentlig bruge dem til?

I Danmark er følshows i lokalklubberne et populære og velbesøgte efterårsarrangementer. De mange shows landet over har en fælles finale til det private arrangement, Best in Breeding, hvor hestene skal kvalificeres med et bestemt antal point for at kunne stille op.

Rune Hansen, der er formand for Avlskomitéen i Dansk Islandshesteforening og medlem af FEIF Breeding Committee anslår, at der er 10-15 følshows om året med tilsammen omkring 100-200 tilmeldte heste. Deltagere og publikummer har som regel en god dag. Når de har fået deres føl eller unge hest bedømt, læsser de hestene og tager hjem med nye øjne på deres avl. De finder inspiration og deler erfaringer med andre avlere.

Spørgsmålet er, hvad man reelt kan bruge følbedømmelserne til avlsmæssigt, og hvorfor måden, som dommerne dømmer på, ikke er ens.

Rune Hansen, medlem af FEIF Breeding Committee og formand for Dansk Islandshesteforenings Avlskomité.

Forskellige måder at dømme føl på

Der findes ikke officielle tal på, hvor mange føl og ungheste, der bedømmes årligt. Og ifølge Rune Hansen finder der heller ingen statistik, som viser sammenhæng mellem følbedømmelser og senere fuldkåringer. Baggrunden er, at dommere til følshows bruger forskellige skemaer og skalaer og har gjort det længe. Derfor har det gennem et par år været på FEIFs dagsorden i højere grad at ensrette og standardisere måden, som føl og ungheste bliver bedømt på.

Forbedret bedømmelsesskema med karakterer er på vej

Et nyt, revideret skema med karakterskala (det eksisterende FEIF-skema, som blev udarbejdet for ca. tre år siden, har ikke karakterer) og dommervejledning er på vej til foråret. Ifølge Rune Hansen er det nye bedømmelsesskema et punkt på dagsordenen, som kan besluttes til det næste FEIF-møde i starten af februar 2023.

Hvordan har bedømmelserne af føl foregået indtil nu?

– Det kan være lidt svært at sige overordnet, for bedømmelserne af føl er foregået lidt forskelligt. Nogle dommere har brugt gamle skemaer, nogle har regnet i procent, nogle har brugt nye skemaer og givet point fra 0-5 eller fra 5-10. Jeg kender til tre forskellige metoder, så bedømmelserne har ikke været sat i system.

Hvorfor har man ikke samlet brugbare data fra de mange shows?

– For nogle år siden kiggede man på en meget stor mængde følbedømmelsesskemaer, som var samlet sammen fra følshows. Målet var at finde ud af, om man kunne trække data ud af dem. Det var ikke muligt, for bedømmelserne var ikke standardiseret nok.

Bedste føl bedømt i 2023. Ham kan du læse om i artiklen her.

Hvordan vil I sikre via FEIF og DI, at dommere bruger samme metode?

– Vi har aktivt taget stilling til i DI´s avlskomité, at vi ikke vil trække noget ned over hovedet på klubberne, som arrangerer følshows. For det er fedt, at der er så mange positive oplevelser for deltagerne, og at der sker så meget godt omkring det. Det ønsker vi ikke at forstyrre. Det er en balancegang at inspirere og opfordre til at bruge samme bedømmelsesmetoder og skemaer uden at presse det ned over nogen.

– Men vi vil fortsat uddanne dommere og opfordre klubberne som følshowsarrangører til at bruge FEIF-skemaet, så resultaterne måske kan bruges i et større perspektiv.

Jeg ved, at flere avlere gerne vil have resultaterne ind i WorldFengur. Er det et mål?

– Umiddelbart er det ikke planen lige nu, at resultaterne skal ind i WorldFengur.

– Først vil vi prøve at standardisere måden, man dømmer på. Målet er, at vi siden kan kigge på, om data kan bruges og om det vil give mening – og være en mulighed – at føre resultaterne ind i WorldFengur.

Hvorfor vil det i givet fald være en god idé, mener du?

– Det vil være for at gøre flere data tilgængelige og bruge dem i avlsvurderingerne. Måden, som BLUP-systemet og WorldFengur fungerer på er, at jo mere data, man kan tilføre om den enkelte hest, jo flere informationer og input er der, som man bruge i avlsvurderingssystemet.

Hvilken værdi har følshows og bedømmelserne i avlen?

– Følshow er en god ting at starte med som avler, fordi det ofte giver deltagerne blod på tanden mere interesse i avl. Her ser man mange af årets føl. Man får inspiration og input. Man sammenligner sine egne føl med andres. Følbedømmelserne kan også være med til at løfte især hobbyavlerne, når de får øje på nye positive og negative sider af deres og andres føl og ungheste.

– Men indtil videre findes der som sagt ikke data eller undersøgelser, der viser sammenhængen mellem føl- og unghestebedømmelser og fuldkåringer senere i hestens liv. Avlsvurderingsmæssigt har de endnu ikke værdi. Derfor vil vi gerne standardisere bedømmelserne, så vi kan vurdere, om man kan bruge dem til i forhold til en avlsværdivurdering.