Forebyggelse og behandling af orm hos islandske heste

Orm kan ikke udryddes, uanset hvor meget og hvor ofte man ormebehandler, men man kan begrænse belastningen ved at lægge en plan – en ormestrategi! Uden en plan kan der handles forkert, og det kan få alvorlige konsekvenser.

Alle heste får orm, og heste kan sagtens have en let ormebelastning uden at udvikle symptomer. Bliver ormebelastningen for stor, kan det medføre sygdom, og så skal der handles!

Ormestrategi hænger  nøje  sammen med forebyggelse, fortæller hestefagdyrlæge Klavs Rønn. Han driver sin virksomhed Skovdalens hesteklinik ved Aalborg både som klinik og som udkørende hestepraksis. I forhold til orm hos heste, oplever han hyppigt, at hesteejere beder om en omgang “bredspektret” ormekur én gang om året, gerne i forbindelse med den årlige vaccine. Men helt så simpelt er det ikke at behandle orm hos heste, og med forårets komme, er der god grund til at sætte fokus på emnet.

TÔLT giver her i samarbejde med Klavs Rønn gode råd om, hvordan du planlægger en indsats mod parasitter i din besætning.

Ét af de steder du bør tage fat er på folden.

Foldhygiejne eller slum?

Det nytter ikke meget at behandle sine heste for orm, hvis ikke også man er opmærksom på smittetrykket på sine folde. Et kritisk blik for, og en aktiv indsats på dine folde er den bedste ormekur og den mest forebyggende metode til at undgå et højt ormepres i din hestebesætning.

Optimalt har du i dit hestefold flere folde at skifte mellem. Det kan være en vinterfold, en forårsfold og sommer/efterårsfold. Jo flere heste på en mark – jo større er smittepresset. Derfor bør antallet af heste stemme overens med det areal, du har til rådighed.

En overbefolket fold eller det faktum at hestene konstant går på små uomlagte folde betyder, at hestene lever i og græsser i sin egen gødning. Dette medfører et konstant højt smittepres qua en ubrudt smittecirkel.

Hvordan holdes folden ren?

Begrebet foldhygiejne betyder, at du skal være opmærksom på hvor “rene” dine folde er. Medicinsk behandling mod orm er derfor ikke tilstrækkeligt, hvis ikke også du sørger for at holde dine folde rene.

Der er flere metoder til at holde sine folde rene. Afhængig af hvor store foldene er, kan du gå til maskinelt til værks eller anvende den gode gammeldags metode – håndkraft.

Håndkraft betyder frem med trillebøren og kartoffelgreben – ud på folden, og så ellers i gang med at fjerne eller flytte hestepærer. Det skal du gøre hele året og hyppigere i de lunere forårs-, sommer-, og sensommer- måneder, da udviklingen fra æg til larver foregår her.

”ET MUST ER AT MUGE SINE FOLDE OG SAMTIDIG – MED FÅ ÅRS MELLEMRUM AT FÅ OMLAGT DVS. PLØJET SINE FOLDE. BEGREBET KALDES “FOLDHYGIEJNE”

Har du mulighed for at gå maskinelt til værks er der to fremgangsmåder at skifte mellem. En genial løsning til en større besætning er en såkaldt hestepæresuger. Det er en kostbar investering, men den kan over tid tjene sig hjem, ved at du undgår dyrlægebesøg ved nedsat præstation og sygdom. Er man gode venner med sin nabo eller har man flere bekendte, der deler glæden ved hestehold, kunne man også forestille sig at gå sammen om et indkøb, og på den måde dele om investeringen.

Har du ikke maskiner til rådighed er håndkraft vejen frem. Det er både bedre og billigere end et sygebesøg af dyrlægen udløst af ormeinfektion. Sørg for at komme i bund og hold derefter foldene rene ved udmugning ca. en gang om ugen.

Udmugning kan også godt betyde flytning af alle pærerne til ét hjørne til kompostering. Det vigtigste er at huske, at det er meget vigtigere at muge ud på folden end at muge ud i din boks!!

Det er tilrådeligt mindst én gang hvert tredie år at omlægge sine folde, dvs. pløje, harve, så og tromle. På en nyomlagt fold er der ingen smittepres, idet æggene forsvinder, når de er blevet pløjet ned i ca. 20 cm’s dybde. På en nyomlagt fold – en såkaldt “jomfrufold” kan man starte på en frisk og lægge sig en plan over besætningens ormestrategi.

”DET ER MEGET VIGTIGERE AT MUGE UD PÅ FOLDEN END AT MUGE UD I HESTENS BOKS”

Når hesten er behandlet for orm, kan den komme på sommerfold – eller kan den?

Den hyppigste rækkefølge blandt mange hesteejere er at lukke hestene nybehandlede for orm ind på jomfrufolden – det kan være den nyomlagte eller nyudmugede forårs- eller sommerfold, der har ligget uberørt af heste vinteren over. Man benytter her princippet: “dose and move” – dosér og flyt. MEN DET ER EN MISFORSTÅELSE!

Der vil nemlig altid vil være en lille superresistent population tilbage i hesten efter behandling. Gør man ovenstående er det lige præcis dén superresistente population, som hesten tager med sig ind på jomfrufolden via sin gødning!! Man får gennem årene derved en opformering af superresistente orm.

I stedet skal du benytte princippet move and dose – flyt og dosér.

Det betyder, at hestene flyttes ind på jomfrufolden inden behandling. Her lægger hesten så hestepærer med et mix af de få superresistente og alle øvrige larver. Efter ca. 14 dage på folden behandles hestene (efter dyrlægens anvisning udfra resultaterne af ægtællingen og larvedyrkningen) og på sigt vil den superresistente andel af larver udgøre en forsvindende andel af de resterende larver. Der er tale om en fortyndingseffekt, som er vigtig at have for øje.