Forbedr træningen: Ny dansk oversættelse af ISES principper

Af: Kristina Christensen

Foto: Canva.com

22 oktober 2024

Hvad skal jeg bygge min træning på for at skabe god hestevelfærd og opnå optimal kommunikation med min hest?

Det kan du finde svaret på i en vigtig opdatering for danske ryttere og trænere. For nu er de internationale træningsprincipper fra ISES (International Society for Equitation Science) officielt blevet oversat til dansk.

Det er principper, der bygger på videnskabelig forskning, og som er designet til at sikre god hestevelfærd og fremme optimal kommunikation mellem hest og rytter.

ISES, der er en international non-profit organisation, arbejder målrettet for at styrke båndet mellem heste og deres ryttere gennem oplysning om, hvordan heste trives bedst muligt i alle typer af træningssituationer.

Organisationen har udviklet ti grundlæggende træningsprincipper, som anbefales som basis for ethvert træningssystem.

Formålet er at hjælpe med at undgå kommunikationsproblemer, der kan føre til frustration og som kan resultere i mindre hestevenlig adfærd.

Principperne fortæller, at hvis træning skal lykkes, bør den ske under hensyntagen til hestens velfærd og sikkerhed. Hvis trænere mangler forståelse for hestens natur og adfærd, eller ikke anvender læringsteori korrekt, kan det føre til misforståelser og konflikter.

Den danske oversættelse gør det nu lettere for ryttere og trænere at implementere principperne i deres daglige træning. Hæng dem op i stalden som en påmindelse om, hvordan du kan træne på en tryg og effektiv måde med videnskaben i ryggen.

De kan hentes lige her

 

 

 

Relaterede artikler