I september 2019 købte Henriette Frami for at træne ham i bueskydning fra hesteryg.
Træningen gik godt. Sidste år debuterede ekvipagen internationalt og præsenterede Danmark ved ”World Grand Prix 21 Postal Tournament” med et fint resultat og ros fra cheftræneren.
Henriette har redet hele livet og begyndte først at ride islandske heste i 2014, hvilket hun betegner som en fornøjelse. Lysten til at lære nyt og styrke dialogen med hesten er hendes fokus under træningen.
Hun siger:
– For en bueskydningshest er den primære gangart galoppen. Hesten bør hvile i sig selv, mens sindet skal være vågent og formbart. Islænderen er af natur hurtig og villig til at kommunikere med sin rytter. En klog hest, der tænker med i det, vi tilbyder den – de egenskaber en stor fordel.
Stærke anlæg for tølt og pas ikke nødvendigvis et stort plus:
– De ekstra gangarter kan gøre afskydningen i galop sværere, for din hest skal kunne finde ud af, at du vender og drejer dig rundt i flere retninger, uden den mister galoprytmen. Det kan betyde, at din islandske hest vælger tølt eller pas, når du rider afsted i galop.
Frami fra Poreyjarnúpis kondition trænes i øvrigt alsidigt på vandbånd, styrketræning i terræn, horsemannship-øvelser og dressur.
Ifølge Landsforeningen HorseBack Archery Denmark bør rytteren have en god kropskontrol og en vis styrke. Yoga, løb, styrke/vægttræning kan være gode supplementer til rytterens træning.
Skal man ride internationalt eller starte en landstævneklasse, er det nødvendigt at kunne galoppere på sin hest uden tøjlekontakt.
Som i T2 rider man for helt løse tøjler, idet begge hænder bruges, når rytteren sender en pil afsted. Som rytter må du i øvrigt gerne have hang til fart. I de høje klasser er nemlig krav om en maks. tid. Der er også bonuspoint, hvis du er ekstra hurtig – og så skal pilen ramme lige på ”target”.
I en af klasserne er der krav om fem pile på fem forskellige skiver i forskellige retninger på maks.14 sekunder. – Det skal man nå over en strækning på 90 meter. Alligevel, skriver Landsforeningen HorseBack Archery Denmark i en pressemeddelelse, er bueskydning for alle. Man begynder altid med skridtklasser eller klasser med håndhest.
Selve skydetræningen kan ske på en dressurbane, ovalbane eller på en af de internationale baner som bl.a. findes på Klimagården ved Sakskøbing, hvor der også er undervisning på hold.
Det kræver plads at skyde udendørs, men det er også muligt at træne i ridehus. Begge steder er sikkerheden som en selvfølge altid i fokus.
En international bane er 110 meter lang, hvor de 90 meter er selve distancen, der skydes på. Tiden og antallet af pile varierer fra klasse til klasse.
Internationalt er der flest mænd, som dyrker sporten, men i Danmark er der flest kvinder repræsenteret. Den danske organisation byder gerne mange flere islandshesteryttere velkommen til at prøve kræfter med bue og pil, skridt, galop eller tølt for løse tøjler.
Hvis der er nok deltagere, som har mod på at ride en tøltklasse, kan det oprettes ved danske stævner, skriver foreningen.
Bueskydning fra hesteryg kaldes “HorseBack Archery” eller bare “HBA”. Sporten har sin oprindelse i fortidens historie, hvor buen blev brugt til jagt, ved kamp og aristokratisk sport.
I sporten mærkes det historiske vingesus i de såkaldte “tracks” (klasser), som alle udspringer af fortiden. Træfsikkerhed, god horsemanship, kommunikationen imellem hest og rytter, er bærende elementer.
HBA er i årevis kun dyrket sporadisk i de lande, hvor det var en del af kulturen. Men i 1980’erne (gen)opstod HBA som en sport i Østeuropa. Det bredte sig til resten af verden.
HorseBack Archery Denmark (HBADK) blev stiftet i 2017. Sporten er endnu ikke så udbredt i DK, men er det i resten af verden og i enkelte lande, er sporten lige så stor som fx ridebanespringning og dressur.
I 2020 blev IHAA medlem af FITE (Fédération Internationale De Tourism Equistre), som også er en del af FEI. Bueskydning til hest er dermed en anerkendt international sportsgren.