I denne og en række kommende artikler dykker vi ned i Gæðingakeppni, konkurrencegrenens udspring og rejse over Atlanten fra Island til Danmark. Artiklen er fra TÖLTs arkiv og blev publiceret første gang i juli 2017.
I al den tid vi mennesker har redet på heste, har vi brugt dem i forbindelse med konkurrencer, hvad enten det har været bag dem i vogne eller på deres rygge. På Island har konkurrencekulturen ligeledes haft sit virke omkring den islandske hest. Her opstod konkurrenceformen Gæðingakeppni i 1950’erne, som stadig den dag i dag handler om at finde frem til den bedste Gæðingur.
Datoen er den 6. juli år 1950, og vi befinder os til det første Landsmót 40 kilometer øst for Reykjavík – nærmere bestemt i nationalparken Þingvellir.
Året inden, i 1949, er der, af forskellige mindre rideklubber på Island, blevet stiftet en fælles sammenslutning kaldet Landssambandi Hestamannafélaga, med det formål at etablere et nationalt stævne – et Landsmót. Et sådan Landsmót kunne ikke afholdes hvor som helst. Derfor blev det besluttet, at det skulle holdes på Þingvellir – det gamle Alting på Island, der for islændingene symboliserer fællesskab og national identitet.
I dagene op til stævnet ankom der omkring 133 heste, enten drevet, redet eller kørt dertil for at deltage. Stævnedisciplinerne var galopløb, pas, avlsevaluering og så en ny disciplin kaldet Gæðingakeppni.
En ny måde at finde den bedste hest på
Gæðingakeppni, der på dette tidspunkt var en helt ny måde at konkurrere og fremvise hesten på, adskilte sig betydeligt fra de tidligere konkurrenceformer med islandske heste. I hidtidige konkurrenceformer var fart den vigtigste faktor, samtidig med at hesten beholdte samme gangart gennem hele ridtet. Således var de konkurrencer med islandske heste, der fandtes indtil 1950, forskellige løb over afmålte distancer på tid.
“Gæðingakeppni, der på dette tidspunkt var en helt ny måde at konkurrere og fremvise hesten på, adskilte sig betydeligt fra de tidligere konkurrenceformer med islandske heste”
Med Gæðingakeppni var det markant anderledes. Her ønskede man at finde en rigtig Gæðingur – den ultimative og prægtigste ridehest. Derfor måtte man have dommere, der kunne dømme hestene og deres gangarter.
Til dette formål nedsatte man en dommerkomité på tre dygtige ryttere og hestemænd med en blandt islændinge kendt og dygtig rytter i spidsen, Eggert Jónsson.
Jónsson forklarede i et senere interview, at man allerede fra start var klar over, hvad Gæðingakeppni-konkurrencen skulle omhandle: Ifølge Gunnar Bjarnasson i Ættók og saga 2 er de basale elementer god vilje, smuk bæring af hovedet og blødhed og eftergivenhed i tøjlen. Alle gangarter må være korrekte og fjedrende. Det overordnede billede må vise en god ridehest med frie og elegante bevægelser.
På denne måde startede Gæðingakeppni som en konkurrencedisciplin ved siden af galopløb, pasløb, og evaluering af avlsheste, og til det første Landsmót kom der mere end 5000 tilskuere.
“God vilje, smuk bæring af hovedet og blødhed og eftergivenhed i tøjlen. Alle gangarter må være korrekte og fjedrende. Det overordnede billede må vise en god ridehest med frie og elegante bevægelser”
Det stod allerede nu klart, at Gæðingakeppni skulle være en fast disciplin ved Landsmót, og fire år efter afholdtes der atter Landsmót med Gæðingakeppni på programmet.
De første Gæðingakeppni-konkurrencer blev afholdt som den første disciplin, hvor en dommerkomité på tre dømte hestene på et plant stykke jord ud fra det fokus at finde den perfekte Gæðingur.
Gæðingakeppni som hovedattraktion
I disciplinens spæde start fandtes der kun én disciplin, nemlig den vi i dag kender som A-klassen. Efter 1960 blev der også indført B-klasser og senere C-klasser, børne-klasser, teenage-klasser og ungrytterklasser.
Samtidig blev der udviklet en skala, der skulle ligne avlens evalueringsskema, så man kunne give hestene objektive bedømmelser på gangarterne og på hestens vilje, udstråling og fremdrift. Alt imens dette skete, fandt man også ud af, at hestene skulle rides på en ovalbane, så konkurrencen tog sig mere harmonisk ud, og så hestene undgik at skulle vende om efter at have vist gangarten.
I dag er Gæðingakeppni hovedattraktionen ved Landsmót, der afholdes hvert andet år på forskellige lokationer i Island. Gæðingakeppni ved Landsmót må sammen med VM siges, at være det mest prestigefyldte mesterskab, som man kan vinde, og til Landsmót strømmer der mere end ti tusind islandsheste-entusiaster fra alle afkroge af verden til Island for at overvære nogle af verdens bedste heste udfolde sig på konkurrencebanen i Gæðingakeppni.
