Nyt studie undersøger den islandske hests bevægelsesmønster ved halthed. Forskerne er et skridt nærmere et computerassisteret bevægelsesanalyse-system, der understøtter halthedsundersøgelser af islandske heste.
At observere og mønstre en hest, der viser tegn på halthed, er en kompliceret proces. Små signaler skal på ganske kort tid danne et helhedsindtryk, der leder til en diagnose. Hvis hesten tilmed viser få eller meget svage tegn på halthed, kan diagnosen være endnu vanskeligere at stille. Endnu sværere bliver det hos de islandske heste, der fra naturens hånd bevæger sig i et lateralt gangartsmønster.
Hos alle hesteracer gælder det, at det kan være svært at se, hvilket ben hesten er halt på. Og om den er halt på mere end ét ben. Er du i tvivl, og kontakter du din dyrlæge, vil han eller hun formentlig lægge ud med at mønstre hesten. Måske tages der røntgenbilleder eller hesten MR-scannes. Disse objektive undersøgelsesmetoder sammenholdes med dyrlægens subjektive vurdering.
Mere end øjet kan se
Nogle dyrlæger benytter sig også af computerbaseret teknologi, når halthed skal lokaliseres. Med op mod 200 målinger i sekundet finder teknologien små forskelle i hovedets og bækkenets bevægelser, som det menneskelige øje ikke kan opfatte. Ved hjælp af sensorer, der er spændt på hesten og en særlig software, udformes resultaterne til grafik, der kan ses f.eks. på en iPad.
Computerassisterede bevægelsesanalyse-systemer understøtter altså dyrlægens observationer, når hesten mønstres i trav eller skridt. Men hvad nytter teknologien, hvis hesten ikke kan mønstres i en ren to-taktet trav eller i langsom dvælende skridt? Den problemstilling har den svenske forsker Marie Rhodin fået øje på, og fænomenet er aldrig blevet studeret tidligere.
Studie uden fortilfælde
Marie Rhodin arbejder som forsker og lærer ved Sveriges Lantbruksuniversitet, og hun bevæger sig i fagfeltet ortopædi og klinisk biomekanik hos heste. I samarbejde med øvrige forskere fra Norges Veterinärhögskola, universitetet i Utrecht samt universitetet i Hólar på Island, har hun for nylig gennemført feltstudier på Island i et projekt kaldet ”Objective gait and lameness detection in Icelandic horses”.
Formålet med projektet er at studere, hvordan islandske heste forandrer deres bevægelsesmønster i forskellige gangarter, når de bliver halte. Forskerne ønsker at blive klogere på, hvad man skal se efter, samt hvordan man bliver i stand til at måle halthed hos islandske heste. Målgruppen for undersøgelsen er islandske heste, der ikke naturligt griber traven, når de mønstres for hånd. Altså heste, der bevæger sig i en to- eller firetaktet bevægelse med for- og bagben på samme side af kroppen.
Feltstudierne blev gennemført på Hólar i slutningen af maj 2018 og varede en uge. I studiet indgik i alt 28 islandske heste, heraf fire ”top-level pasheste”, som Marie kalder dem.
– Vi har i dag indsigten i samt teknologien til at kunne måle symmetri i hestes bevægelsesmønster forklarer hun. Objektiv bevægelsesanalyse med sensorer eller kamerateknik anvendes til at måle halthed hos heste. Men der findes ingen forskning i, hvordan vi opdager halthed i andre gangarter end skridt og trav.
– I trav kan vi på hovedets bevægelse måle forbenshalthed, og på krydsets bevægelse måle bagbenshalthed. Men at haltudrede islandske heste kan virkelig være en udfordring, da det ofte kan være svært at se, om hesten er halt, samt hvilket ben hesten er halt på. Det skyldes, at islandske heste ofte har en meget hurtig skridtfrekvens og ikke altid går i en ren totaktet trav, forklarer hun.
Software: Hvad er tølt?
I studiet på Island testede forskerne et hollandsk udviklet sensorsystem med en software kaldet ”Equimove”.
I første omgang skulle systemet ”lære” at klassificere, hvilken gangart hesten gik i. Dernæst skulle systemet lære at måle asymmetri i det laterale bevægelsesmønster. Til dette formål medbragte forskerne videokameraer, som filmede hestene i bevægelse. For at fremkalde halthed hos forsøgshestene, påvirkede man dem kortvarigt, mens de var i bevægelse ved at skabe et midlertidigt tryk mod undersiden af hoven.
– Trykket medfører halthed, der forsvinder igen øjeblikkeligt, lige så snart trykket tages bort, forklarer Marie, der også fortæller, at hun forventer, at kunne publicere studiets resultater omkring november måned.
– Jeg ser spændende muligheder indenfor fagfeltet. Vi kunne med meget nøjagtige målinger registrere tidsforskydningen mellem hvornår hesten lander på henholdsvis bagben og forben i de forskellige gangarter. Sammenholdt med målinger af den islandske hests karakteristiske hovedbevægelse i tølt, er vi kommet et skridt videre i retning af at udvikle et computerassisteret bevægelses-analyse-system, der understøtter halthedsundersøgelser af islandske heste, afslutter hun.
Artiklen er fra TÖLTs arkiv. Den blev udgivet i det trykte magasin i juli 2018.
