Har din hest sand i tarmene?

Af: Christina Kryder

Foto: Kristina Christensen

01 november 2019
Sundhed

Har din hest sand i tarmene?

Kostvejlederen: Kolik, fordøjelsesproblemer og præstationsproblemer kan alt sammen stamme fra en kronisk ophobning af sand i tarmene. Nogle heste bliver tilnærmelsesvis uridelige eller aggressive i forbindelse med den smerte, der kan opstå, når hesten skal bevæge sig med sand i tarmene.

 

Når heste går på jordfold, får grovfoder på jorden, går på nedbidt græsfold eller får grovfoder slået på sandholdig jord, kan der være større risiko for, at de indtager mere sand. Sandet falder til bunds i hestens tarmsystem specielt i bagtarmen, hvor det virker som sandpapir og kan irritere tarmens slimhinde.

Mild sandkolik opstår ofte sammen med diarré, hvilket både kan være forbipasserende eller en mere kronisk tilstand. For den Islandske hest er jordfold eller nedbidt græsfold mere almindeligt end stor græsfold på grund af racens meget effektive energistofskifte, og derfor er det vigtigt, som ejer af en Islandsk hest, gennem de daglige rutiner at forebygge ophobning af sand i tarmene.

Hvordan finder jeg ud af, om min hest har sand i tarmene?

Det er muligt at teste gødningen ved at hælde lidt gødning i en pose med vand, hvorefter sandet så falder til bunds i posen. Men testen giver desværre ikke altid et korrekt billede af, hvad der allerede er aflejret inde i hesten.
Dyrlægen kan lytte til hestens tarm og kan ud fra dette høre, om der er sand i tarmen. Dette kræver dog en vis erfaring fra dyrlægens side, da det kan være svært at vide, hvor sandet er ophobet. Derimod er røntgen af hestens bug den eneste metode, der er 100 procent brugbar for at undersøge, om hesten reelt har sand i tarmene. Det kræver et kraftigt røntgenapparat, da der skal tages røntgen gennem tykt væv, og derfor anbefales det, at hesten køres til klinikken, hvis der er mistanke om sand i tarmene.

Hvordan fjerner jeg sand i tarmene?

Er  der  konstateret  sand i tarmene hos dyrlægen gennem en klinisk undersøgelse og røntgen, så vil det ofte ende med, at dyrlægen vælger at give store mængder vand, loppefrøskaller, sommetider også olie og salt i sonde direkte til mavesækken hver dag i tre dage. Herefter undersøges hesten så igen ved røntgen for at se, om sandet er væk fra tarmsystemet. Denne metode er meget effektiv.

Er der ikke tale om store ophobninger i hestens tarm, kan der tildeles loppefrøskaller eller en kombination af loppefrøskaller, hørfrø og hvedeklid som et måltid for sig selv én gang dagligt i minimum syv dage for at lave en udrensningskur. Denne syv-dages kur har vist sig i de fleste tilfælde at være effektiv, men der kan være tilfælde, hvor syv dage ikke er tilstrækkeligt, og yderligere tildeling kan blive nødvendig. Doseringen kan også variere fra hest til hest, og forskning på området er desværre ikke entydig, hvorfor en generel doseringsanbefaling ikke kan gives.

Loppefrøskaller kan jeg give det forebyggende hele tiden?

Der er en generel misforståelse omkring det med at give loppefrøskaller, da et studie tilbage i 1988 antydede, at hestens tarmbakterier begynder at kunne fordøje fiberdelen i loppefrøskallerne, og loppefrøskallerne derfor mister sin funktion[1]. Heraf blev fremgangsmåden, med en syv-dages tildeling af loppefrøskaller ud af en måned, fastlagt i praksis.

I 2017 blev der udført et studie, som viser, at fibrene i loppefrøskallerne sænker metanproduktionen i hestens tarm, og at produktionen af kortkædede fedtsyrer samt den generelle fordøjelighed af fibre sænkes[2]. Så det ser ikke umiddelbart ud til i dette forsøg, at hestens tarmmikrobiota begynder at fordøje fibrene.
Derudover er det vist i flere forskellige humanstudier, at tildeling af loppefrøskaller dagligt, er medvirkende til at sænke kolesterol og blodsukkeret samt har en mættende effekt, som kan understøtte et eventuelt vægttab.

På heste er det også vist at have en positiv effekt på blodsukker og insulinniveau og dermed kan tildeles til heste med tendens til insulin resistens og PPID[3]. Derudover tyder det også på, at tildeling af loppefrøskaller kan medvirke til at beskytte tarmslimhinden[4].

Hvordan undgår jeg sand i tarmene?

Det kan være svært at undgå sand i tarmene, specielt hvis hesten tilbringer mange timer på jordfold eller får grovfoder på jorden ude på folden. Det er en god idé at undgå at fodre hesten direkte på jorden, men at fodre i en beholder med fast bund eller net i bunden, så sand forsvinder ud af beholderen.

Nedgræssede folde er også med til at øge risikoen for, at hesten får indtaget sand med græsrødderne. Derfor er det vigtigt at se på de daglige rutiner i forhold til at forebygge eller undgå sandophobninger i tarmen.

En daglig tildeling af loppefrøskaller eller en kombination af loppefrøskaller, hørfrø og hvedeklid anbefales. Alle disse råvarer har egenskaber, der enten virker afførende, beskyttende eller fremmende for tarmens bevægelser, så den naturlige afsondring fremmes.
Derudover vil et dagligt måltid med opblødte græspiller, eller anden form for fiberpiller af høj hygiejnisk kvalitet og dermed et lavt sandindhold, være en rigtig god idé for at holde gang i tarmsystemet.

Det handler i højere grad om at ændre på hestens daglige rutiner og miljø for at nedbringe indtaget af sand og i mindre grad om at tildele enkelte tilskudsprodukter, som kan hjælpe på udrensningen. Tilskud kan være en stor hjælp, hvis skaden er sket, men kan ikke i høj nok grad forhindre det, hvis hesten indtager store mængder sand dagligt.

Referencer

[1] J. Bertone, »Diarrhea associated with sand in the gastrointestinal tract of horses,« J Am Vet Med Assoc, pp. 193: 1409-12, 1988.

[2] K. Kanber, »Effect of different level of Psyllium Supplementation to horse diet on in vitro fermentation parameters and methane emsission,« J. Fac. Vet. Med. Istanbul Univ., pp. 43 (1), 12-18, 2017.

[3] S. Moreaux, »Psyllium lowers blood glucose and insulin concentrations in horses,«

J Eq Vet Sci, pp. 31, 4: 160-165, 2011.

[4] A. Sahagun, »Study of the protective effect on intestinal mucosa of the hydro- soluble fiber pantago ovata husk,« BMC Complement Altern Med., p. 15:298, 2015.

 

 

Relaterede artikler