Heste fortjener at blive forstået

Kærlighed kan defineres som en meget stærk følelse af ømhed og hengivenhed over for levende væsener, man holder meget af. For adfærdsbiolog og lektor ved Aarhus Universitet Janne Winther Christensen har kærligheden til heste altid været der, og den er drivkraften bag hendes karriere som Danmarks eneste forsker i hesteadfærd.

OBS: Artiklen er udgivet første gang i 2018 i den trykte udgave af TÖLT.

Det særlige ved Janne Winther Christensen er ikke alene, at hun er en internationalt anerkendt forsker i hesteadfærd og præsident i organisationen ISES; eller at hun står bag udgivelsen af adskillige internationale videnskabelige publikationer og bøger og har en god del ekspertudtalelser bag sig, når lovgivere, styrelser eller andre myndigheder kalder på hjælp fra en ekspert i hesteadfærd.

Det særlige ved Janne Winther Christensen er også, at hun gerne stiller sig til rådighed for helt almindelige hesteejere, når det handler om at forsøge at forstå, hvorfor heste reagerer, som de gør, og hvordan vi, der tager heste i vores varetægt, skaber det bedst mulige liv for dem. Hun holder gerne foredrag, giver interviews og bidrager ofte som fagekspert i journalistiske fagartikler.
Det gør hun, fordi hun synes, det giver rigtig god mening at bygge bro mellem videnskabelige forskningsresultater og praktisk hestetræning.

Hjemme hos en forsker

– Der er jo ingen grund til at forske i hesteadfærd, hvis ikke resultaterne kommer både heste og hesteejere direkte til gode, siger hun, mens hun holder en nysmurt honningmad op foran munden og smiler, inden hun tager den første bid.

Mens hun gumler, starter hun med at slå fast, at der ingen dumme spørgsmål findes. Det er i øvrigt honning ovre fra en af naboerne, og det synes Janne, er fedt. Det er også naboens to islandske heste, hun har udsigt til fra spisebordet. Her snurrer en bærbar computer mellem notesblokke med skriblerier og et par opslagsværk. Second Edition af den videnskabelige bog om hestevelfærd og træningsprincipper ”Equitation Science”, som Janne er medforfatter til.

De islandske heste uden for vinduet holder Jannes unge varmblodsvallak og familiens shetlandspony ved selskab. Terrassedøren står på klem. Insekterne summer, og husets killing sniger sig ind i køkkenet. Lige nu har Janne orlov fra sin lektorstilling på Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, og hun er i gang med at skrive på et kapitel til en ny international bog om adfærdsbiologi og dyrevelfærd. Hun har sagt ja til at bidrage med et kapitel om hestens adfærdsbiologi. Og hendes deadline er nær.

– Det er nok meget typisk mig. Jeg kommer til at involvere mig og sige ja til for meget, griner hun, mens hun henter to krus til kaffen.

DI’s 50 års jubilæumslogo er trykt på krusene, og Janne fortæller, at hun har fået dem i gave for sit oplæg til DI talks (Dansk Islandshesteforenings foredragsrække under Icehorse Festival, red.) i 2018. Derfor synes hun, at vi skal drikke af dem i dag.

Janne lader herefter bog være bog og computer være computer. Hun smiler og fortæller livligt om, hvor forskellige hestene ude på marken er af sind og væremåde. Om sin opvækst blandt dyr på landet, og at hun allerede som barn gerne ville ”noget med dyr”. Det var derfor, hun søgte ind på biologistudiet på Aarhus Universitet som 20-årig.

Startskud i Givskud

Janne har haft hest siden sin niårs fødselsdag. Der har faktisk ikke været nogen periode i hendes liv, hvor hun ikke har haft hest. Men det var et studieprojekt i Givskud Dyrepark, der blev startskuddet til en fremtid med øje for hesteadfærd og velfærd.

I biologistudierne indgik der et projektarbejde med det formål at sammenligne social adfærd hos tamheste og zebraer. Janne blev opslugt og slået af lighederne i hestearternes adfærd.

– Det var så imponerende at se. De udomesticerede zebraer gjorde præcis de samme ting, som vores domesticerede heste gør ude på folden. For mig var det tankevækkende. De havde nærmest den samme adfærd – også selvom vi behandler dem vidt forskelligt, siger hun.

Iagttagelserne af zebraerne i Givskud får afgørende indflydelse på Jannes valg af kandidatspeciale. Direktør i Givskud Zoo, Richard Østerballe, opfordrer hende nemlig til at gå skridtet videre.
Hvorfor ikke studere adfærdsligheder og forskelle mellem tamhesten og dens nærmeste vilde slægtning Przewalski-hesten? Givskud Zoo havde en lille gruppe Przewalski-heste, som Janne kunne sammenligne med varmblodshingste i forsøgsfolde på forskningscenter Foulum.

Men for at specialet for alvor skulle batte, opfordrede Richard Østerballe Janne til at opsøge det sted på kloden med den største population. Det ville betyde, at Janne skulle studere og arbejde i en længere periode i et reservat i det sydlige Ukraine. Janne var ikke ét sekund i tvivl om, at dét ville hun gerne.

Vilde heste bliver et vendepunkt

Sammen med tre andre forskere gennemfører Janne sit specialestudie blandt de vilde Przewalski-heste i Ukraine. Hun ender med at bo her i to måneder. Hun samarbejder med to russiske adfærdsbiologer. Uden internet og mobiltelefoner. Og kun ringe forudsætninger for at tale sammen. Det var en kæmpestor udfordring.

– Vi boede i et reservat. Der var kun én lille bitte butik og et marked, hvor vi kunne købe lidt syltede eller salte madvarer. Men jeg fik absolut noget med derfra. Det var enormt fascinerende at opleve, hvordan heste lever i det miljø, de er tilpasset til, nemlig steppemiljøet. At opleve, hvordan man via et avlsprogram for truede arter, styrede ind- og udslusningen af haremshingste for at sikre nye gener i avlen. Det var tankevækkende at se, at selvom hingsteflokkene havde enorme vidder at bevæge sig på, så valgte fx 17-19 hingste at stå hoved ved hale. Også tidligere haremshingste viste tydeligt behov for at være sammen med andre heste. Deres sociale behov var SÅ stort, og det var tydeligt, at det var afgørende for dem at have adgang til andre heste.

“…Det var tankevækkende at se, at selvom hingsteflokkene havde enorme vidder at bevæge sig på, så valgte fx 17-19 hingste at stå hoved ved hale”

Vildhestene i Ukraine blev et vendepunkt for Janne. Deres adfærd viste, at hesten som art sikres den optimale trivsel og velfærd, når dens naturlige behov tilgodeses.

Deres adfærdsreaktioner og deres tydelige sociale behov tændte noget i hende.

-Det var vildt at se, så ens de vilde hestes og forsøgsgruppen af hingstes adfærd hjemme i Foulum var. Begge grupper gnubbede, åd, og opsøgte artsfæller i lige høj grad. Det viste meget tydeligt, at vores domesticerede heste har samme behov som deres vilde slægtning.

Forsker i hestes frygtreaktioner

Fra specialet om socialadfærd hos hingste opnår Janne at få to artikler internationalt publiceret, og efter tiden i Ukraine, ansættes hun ved forskningscenter Foulum som forskningsassistent, hvor hun blandt andet arbejder med velfærd hos slagtekyllinger, strudse og mink. Men det er heste, der trækker i Janne, så hun søger og får en såkaldt licentiat-stilling ved Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU). Hun får den akademiske stilling og opnår at få midler til en toårig ansættelse, hvor hun skal udføre forsøg, der søger at forstå og forklare hestes frygtreaktioner.

-Formålet var at undersøge, hvad det er, der særligt får heste til at reagere med frygtreaktioner, så vi undgår, at de kan blive farlige for mennesker. Var det visuelle signaler? Lyde? Rovdyrlugte? Og så videre. Jeg lavede også forsøg med tilvænning og social transmission. Det vil sige, hvordan heste bedst kan vænnes til frygtudløsende situationer, og hvor meget det betyder for hesten at være sammen med en anden hest, som allerede er tilvænnet, siger hun.

Forskere bliver målt og vejet på, om deres resultater anerkendes og udgives i form af internationale artikler. Janne opnår at få to artikler publicereret internationalt efter sine studier i Sverige, og efter ansættelsen ved SLU søger hun midler til at gennemføre en Ph.d. – altså en forskeruddannelse – ved Københavns Universitet.

Janne er fortsat tændt på at dykke ned i hestes frygtreaktioner og i at undersøge social transmission,  men fordi hun har licentiat-graden i forvejen, får hun kun tildelt midler til halvandet års forskning mod normalt tre år. Hun bliver tildelt Ph.d.-stillingen, men hun må ikke genbruge de artikler, der indgår i licentiatafhandlingen fra Sverige. Det giver med andre ord Janne halvandet år til at gennemføre sit ph.d.-studie og få publiceret tre videnskabelige artik er internationalt.

-Men det gik, og jeg fik igen lavet det, jeg skulle, smiler hun stort og slår ud med armene i en begejstret bevægelse.

Siden opnår hun at få finansieret en såkaldt postdoc-forskerstilling af Det Frie Forskningsråd for Teknologi og Produktion i 2008. En midlertidig akademisk stilling for folk med en ph.d-grad, og emnet er fortsat frygtreaktioner hos heste. Emner som dette er det nemlig muligt at få bevilget forskningsmidler til, da det opfattes som en samfundsrelevant problematik, at mennesker kan komme til skade i samvær med heste, forklarer hun.

Janne påmindes dagligt om hestes frygtreaktioner af sin femårige vallak, som hun fik med hjem fra et forsøg med hopper og føl. Som otte måneders føl sprang han hendes testskala for frygtreaktioner. Janne har derfor arbejdet meget med at træne ham i ”farlige” ting. Herunder at gå over en vippe. Det mestrer han nu.

Passion som drivkraft

Janne er i dag fastansat som Lektor ved Aarhus Universitet, men hun skal stadig søge penge til sin egen løn og forskning. Som fastansat Lektor er hun også ansvarlig for undervisningskurser på universitetet, for vejledning af studerende, myndighedsbetjening, og hun deltager i andre forskningsprojekter fx besøgshunde til ældre på plejecentre.
Indtil Janne blev fastansat for få år siden, var hun løst ansat på en række kontrakter. At være forsker i hesteadfærd kan derfor også være forbundet med udsving i økonomi og ansættelsesforhold. Det påvirker nu ikke Janne. Hun har en helt særlig indstilling til sit arbejdsliv, der i høj grad bæres af passion.

-Man skal være lidenskabelig. Det er man simpelthen nødt til. Altså jeg tænker, at alle os, der har med heste at gøre, vi véd, at de gør noget helt specielt ved én, ikke? Man kan jo ikke undgå at holde af dem, siger hun og fortsætter:

-Da jeg lavede mine tidlige projekter, gik det op for mig, hvad hestes biologiske behov er. Det gav mig lysten til at arbejde for, at vi mennesker husker, at en hest i bund og grund bare gerne vil have lov til at være en hest. At den trives bedst i et miljø, der ligner dét, den igennem millioner af år er tilpasset til.

Janne håber derfor, at hun gennem sit arbejde kan skubbe lidt til, at hesteejere og andre, der har heste i deres varetægt, tager nogle skridt i den retning af at acceptere millioner af års udvikling og på den baggrund bliver bedre til at respektere hestens naturlige behov.

“-Det er hestevelfærd for mig. Og når jeg bliver spurgt, hvorfor det er vigtigt at forske i at forstå dyr, og hvorfor det er vigtigt at interessere os for deres velfærd, så jeg mener jeg, at forskning heri må være kronen på værket i et velfærdssamfund. At sørge for at både dyr og mennesker har det godt”

-Det er hestevelfærd for mig. Og når jeg bliver spurgt, hvorfor det er vigtigt at forske i at forstå dyr, og hvorfor det er vigtigt at interessere os for deres velfærd, så jeg mener jeg, at forskning heri må være kronen på værket i et velfærdssamfund. At sørge for at både dyr og mennesker har det godt.

Nogle heste, der præsterer på højt niveau, bliver i dag holdt på en måde, der ligger meget langt fra deres naturlige levemåde. Men heste er enormt gode til at tilpasse sig, så de finder sig i at stå på boks 23 timer i døgnet for at blive taget ud og redet i en time. Det er bare ikke det, de har bedst af. Det kan gøre dem syge og give dem adfærdsmæssige problemer.

ISES skal sikre hestevelfærd

Dyrevelfærd kan være svært at definere. Ordet “velfærd” betyder vel i grunden “at færdes vel” og bruges måske primært i samfundsmæssige sammenhænge. Velfærden i et samfund kan måles på mange forskellige måder.
For Janne gælder det, at det er en etisk og moralsk forpligtelse at sikre dyrs fysiske og psykiske velbefindende. Janne var derfor ikke i tvivl, da hun blev spurgt, om hun ville tiltræde posten som præsident i nonprofit-organisationen International Society for Equitation Science, ISES.

Organisationen udspringer af en stor verdensomspændende adfærdskonference for husdyr/produktionsdyr. Idéen om at oprette en organisation særligt for hesteadfærdsforskere med dertil hørende konference blev først rejst under drøftelser på Havemeyer Foundation Workshop om hesteadfærd og -velfærd i 2002.

Der skulle vise sig at være stor tilslutning til at lave en særskilt konference med det formål at forbedre hestevelfærd på et videnskabeligt grundlag, og Janne var med fra starten. Hun blev valgt som juniorpræsident i 2015 og overtog præsidentposten i 2017.

-Det er da altid skønt med sådan en anerkendelse, men der var altså ikke kampvalg, siger hun og slår en latter op.

Men selvfølgelig var det fint at opleve, at der sad en hel sal og klappede. Det var helt klart et højdepunkt for mig at blive nomineret af internationale kolleger og at få at vide, at det her vil du være god til.
I organisationen ville man gerne have et ”kendt” navn på præsidentposten inden for forskningsverdenen, som havde lavet nogle gode internationale publikationer. Derfor var det skønt, at organisationen på den måde viste, at man anerkender min forskning.

ISES er altså en af Jannes fritidsinteresser. 2019 er hendes sidste år som præsident, hvorefter hun overgår til at være seniorpræsident.

Når hun fortæller om sit arbejde og sin fritid, er det tydeligt, at tingene har det med at flyde sammen. Når først Janne bliver opslugt, skeler hun ikke til uret. Timerne render foran computeren, hvor der altså også kommer mails fra private hesteejere, der beder Janne om råd.

Hun har valgt en livsstil, hvor hun gerne taler hestens sag, og som forsker véd hun, hvad hun taler om.

Livet som forsker er ikke et almindeligt 8-16 job. Ofte tager Janne fritiden i brug, som under hendes seneste studie i ryttervægt, hvor hun på kreativ vis måtte ud og låne en hestevægt i form af en nabos vejeceller til veteranbiler. Til gengæld måtte Janne tage imod to små kattekillinger, som nu er flyttet ind på gården. Men hun insisterer på at have tid til at træne med sin vallak.