Hvad betyder det islandske ord “Gæðingakeppni?” Hvordan rider man det? Og hvilke elementer dømmes i Gæðingakeppni? Få en introduktion til den islandske konkurrencegren her.

Gæðingakeppni er en konkurrence-disciplin, der handler mere om hestens egenskaber end om rytterens.

Ordet gæðingur er ældgammelt på islandsk, og beskriver den hest, der er langt bedre end andre heste på grund af dens mange fremragende egenskaber mht. gangarternes tempo og den glæde, den giver rytteren.

Keppni betyder slet og ret “konkurrence”.

I gæðingakeppni handler det kort sagt om at finde den bedste hest. Hesten, som det er en fornøjelse at ride på og at se performe. Hesten med masser af arbejdsvilje og fremdrift, der samtidig er både samarbejdsvillig, styrbar og lydig.

Hesten, der bevæger sig med stor kraft og fart i gangarterne og med stolthed og udstråling i udtrykket.

Kraftur fra Yggdrasill og Elias Árnason. Ved DM i Gæðingakeppni i 2019 blev Kraftur tildelt Liselunds vandrepokal for stævnets bedste gæðingur.

Grundlaget for Gæðingakeppni er altså hestens kraft, energi og karisma.

Disciplinen er for ryttere i alle aldre og alle slags islandske heste. Alle regler om udstyr og sko er de samme som i FEIF Rules and Regulations.

Hvad er en rigtig “Gæðingur”?

Ordet “Gæðingur” er ikke let at oversætte. Bedste bud er: God hest, bedste hest, kvalitetshest.

For at kunne kaldes en ægte gæðingur skal hesten have følgende egenskaber, helst ubegrænset:

• Rig variation fra naturens hånd i gangarterne, bevægelserne skal være smidige og rummelige sådan at takten i hver gangart er ren og fri i alle tempi.
• Stort fremgreb og stræk, sådan at hesten fremvises bedst muligt i alle gangarter.
• Al benaktion skal være imponerende smuk med godt samspil mellem for- og bagpart, hvor rytteren finder det rigtige sæde. Opad og fremad griber benene, højt og frit med god knæbøjning, som fortsættelse og resultat af, at hesten er godt inde under sig, og rejser sig godt i hals og skulder.
• En kvik vilje til at følge bevægelserne – uden at blive fræk eller føre kamp mod rytteren.

Vinder af A-flok ved DM i Gæðingakeppni i 2019: Duld frá Ytra-Dalsgerði og Charlotte Cook.

Hvordan rider man Gæðingakeppni?

Gæðingakeppni-reglerne bærer præg af dyb respekt for hesten og af rytterens stolthed ved at vise den frem.

Formålet er at vise hesten uden eller med et minimum af hjælpemidler samtidig med, at hesten yder sit ypperste. Det er f.eks. ikke tilladt at bruge pisk, og i forhold til visning af galop er det lige rigtigt, hvorvidt der vises indvendig eller udvendig galop.

I Gæðingakeppni tillader man ligeledes en mere fri og tempofyldt form i bedømmelserne end i sportsklasser.

Elementer, der dømmes i Gæðingakeppni

Skridt: Skal vises ned ad mindst tre-fjerdedele langside for at få medium score eller derover.

Trav: Skal vises mindst ned ad en hel langside for at få medium score eller derover.

Langom tempo tølt: Skal vises ned ad en hel langside på en 300 meter bane for at få en medium score eller derover.

Hurtig tempo tølt: Som langsom tempo tølt, bortset fra af hastigheden skal være en smule hurtigere for at få medium score eller derover.

Galop: Skal vises ned ad mindst en hel langside på en 300 meter bane for at få medium score eller derover. Hesten skal vise galop med energi og i god balance med en ren takt. Hesten skal tage galoppen velvilligt og skal kunne tages ned uden at blive stiv eller vise tegn på uvilje herimod.

Pas: Skal vises rentaktet i mindst 100 meter for at opnå medium score eller derover. For et opnå en højere bedømmelse, skal hesten vise, at den tager passen fra en energisk galop, og holde gangarten flyvende pas med masser af energi uden nogle former for fejl. Paslægningen skal foregå i en glidende overgang, uden at hesten viser nogen former for uvilje og nedtagningen skal ligeledes foregå, uden at hesten viser modvilje eller fører kamp imod rytteren.

Vilje/sind: Begrebet refererer til den del af hesten, der har at gøre med hestens karakter og temperament, dvs. dens karakter, mod, energi, lydighed og samarbejdsvilje under rytter.

Form under rytter: Refererer først og fremmest til hestens form under ridning, dvs. bygning, den måde hvorpå hestens hoved er rejst og hvormed den bærer sig selv gennem kroppen, fra bagben, gennem ryggen og op til ørene, dens bevægelser sammenholdt med hvordan hesten responderer rytterens hjælpere. Rytteren tages i betragtning her, hans/hendes adfærd, udstyr, sæde, tøjlekontakt og hans/hendes signaler til hesten.

Gæðingakeppni-klasserne

A-flok (5-gang): I A-flok har man, hvad der svarer til tre omgange på ovalbanen til sin rådighed, men én af langsiderne kan bruges til at ride pas på en 175 meter strækning på pasbanen. Ud over pas, skal der vises skridt, tølt, trav og galop. Der gives særskilte karakterer for vilje og form under rytter, og disse karakterer, samt karaktererne for tølt og pas tæller dobbelt.

B-flok (4-gang): Der rides tre omgange. Der skal vises skridt, langsom tølt, trav, galop og hurtig tølt. Der gives særskilte karakterer for vilje og form under rytter, og disse tæller dobbelt.

C-flok: Der rides 2 runder på ovalbanen eller to gange frem og tilbage på en lige bane. Der skal vises skridt, trav eller tølt og galop. Der gives særskilte karakterer for vilje og form under rytter.

Ungrytterflok: I ungrytterklassen rides der et B-flok program. Der gives særskilte karakterer for vilje og form under rytter, men de tæller ikke dobbelt som i voksenklassen.

Teenageflok: Der rides tre omgange. Der skal vises skridt, langsom tølt, trav, galop, og en hurtig gangart tølt eller trav. Der gives en samlet karakter for sæde og indvirkning.

Børneflok:Der rides to omgange. Der skal vise skridt, tølt og/eller trav og galop. Hvis der vises både trav og tølt, er det den bedste gangart der tæller. Der gives særskilt karakter for sæde og indvirken i hver eneste gangart.

I alle klasser har man en ekstra langside til at forbedre en gangart, hvis man for eksempel viser trav to gange, så gælder karakteren for den bedste af langsiderne.

Banen

Gæðingakeppni rides bedst på en 300 meter ovalbane, som er forbundet med en pasbane på minimum 175 meter. En 250 meter ovalbane er dog tilladt, da der mangler 300-meter baner i Danmark. C-flok kan også rides på en lige bane.

I A- flok (5-gang) kan rytteren når som helst i sit program ride ud på pasbanen og vise sit pasridt dér. Hvis rytteren vælger at vise pas på ovalbanen, kan der max scores middel karakter.

Danmarksmestre i B-flok ved DM i Gæðingakeppni i 2019: Ljóska frá Borgareyrum og Inge-Petrine Bæk. Parret må siges at leve op til gæðingakeppnidommeres forventninger om at se ekvipager, der udstråler gejst og rideglæde!

Forstå karakterskalaen

Karakterskalaen går fra 5-10. Alle decimaler er med, og der er særskilt karakter for vilje og for form under rytter i A- og B-flok samt Ungdomsflok. Disse karakterer tæller dobbelt i A- og B flok.

I Børneflok gives der en særskilt karakter for sæde og indvirkning i hver enkelt gangart, og i Teenageflok gives der en samlet slutkarakter for sæde og indvirkning.

Vinder af Børneflok ved DM i Gædingakeppni i 2019: Hervör frá Blesastöðum 1A og Malthe Cook.