Læs med, når den svenske avlsleder, Heimir Gunnarsson, på en enkel måde forsøger at forklare, hvordan vi kan anvende information fra BLUP-metoden i vores avlsarbejde.

BLUP (Best Linear Unbiased Prediction) er en metode, der bruges til at beregne en prognose på dyreracers avlsværdi. Den bruges endda også på planter.

Hvad er BLUP for islandske heste?

Allerførst er det vigtigt, at vi gør os klart, at BLUP bygger på avlsbedømmelser (Kåringer, red). Kåringer er tænkt som en form for uvildig måling af et individs egenskaber ud fra det officielle avlsmål. BLUP fortæller grundlæggende, hvad vi kan forvente os af individet i avlen sammenlignet med alle andre individer i populationen.

Meget forenklet kan vi sige, at BLUP fortæller om sammenhængen mellem positive og negative gener for de egenskaber, som vi forsøger at påvirke i avlen, og at BLUP-værdiberegningen er en prognose på hestens sande avlsværdi.

Hvad vi ser hos hesten, ved vi, afhænger dels af hestens gener og dels af miljøfaktorer

For at kunne påvirke egenskaber med avl skal egenskaberne naturligvis være arvelige og jo højere arvelighed, jo hurtigere bliver avlsfremskridtet.

Vi ved også, at miljøfaktorer har en meget stor indflydelse på hestens præstation, f.eks. opvækstforhold, vejret på kåringsdagen, underlaget  på kåringsbanen, trænerens og fremviserens talent og erfaring, beslagsmed m.m.

Disse faktorer er tilfældige.  Men så er der miljøfaktorer, som er systematiske, og som påvirker alle individer i gennemsnit på samme måde.

BLUP-metoden kan korrigere for sådanne miljøfaktorer.

Ved at beregne effekten af ​​disse faktorer i gennemsnit kan vi justere vurderingerne (som hesten får ved en kåring, red), så de bliver mere sammenlignelige.  Med andre ord fjerner vi effekten af ​​disse faktorer. I dag korrigerer BLUP for miljøfaktorer, som vi véd har en systematisk indvirkning på alle individer – nemlig køn, alder og vurderingsår.

Hvordan skal jeg læse tallene?

BLUP følger en normalkurve på en skala, hvor 100 er gennemsnit og standardafvigelsen er 10.

Normalkurven fungerer således, at 68,2 % af alle heste ender indenfor en standardafvigelse, dvs. mellem 90 og 110. På samme måde ender 95,44 % af alle heste mellem 80 og 120 og 99,74 % mellem 70 og 130.

Ud fra normalkurven kan vi altså sammenligne vores hest med resten af ​​populationen.

En hest, der har 132 i BLUP tilhører således 0,13 % af de bedste avlsdyr i bestanden, hvilket formentlig betyder, at den er bedre egnet til avl end 99,87 % af alle registrerede islandske heste i verden.

Ligeledes er et individ med 125 i BLUP sandsynligvis mere egnet til at avle på end 97,72% af populationen.

Heste med mindre end 100 i BLUP er således mindre egnet til avl end størstedelen af ​​populationen. På den måde kan vi få en prognose for, hvor stor sandsynligheden er, for at netop dette individ efterlader sig afkom, der er bedre end den gennemsnitlige hest er i dag.

Figur 1: 68,2% af alle heste ligger mellem 90 og 110 i BLUP, dvs. indenfor en standardafvigelse fra middel. 95,44% af alle heste ligger mellem 80 og120 i BLUP og 99,74% ligger mellem 70 og 130 i BLUP.

Når vi vælger, hvilke individer vi vil avle på, kigger vi gerne på stamtavler, forældre, deres forældre, individernes kåringstotaler og afkommenes kåringstotaler. Det er netop denne information, som BLUP-metoden bruger.

Heste, der kun er eksteriørbedømte, betragtes således som ukårede, fordi avlsmålet først og fremmest er at producere rideheste.

Med BLUP-metoden kan vi se, hvilke individer der er bedst egnede til at bidrage til genetisk fremgang indenfor hver egenskab for sig (altså egenskaber, der bedømmes ved en kåring, red.) Vi kan også se, om der er sandsynlighed for, at et individ vil efterlade sig heste, der er ringere end gennemsnitshesten indenfor hver egenskab.

Desto flere positive gener vi bruger i avlen end negative (dvs. over 100 i BLUP), desto hurtigere avlsfremgang får vi.  Hvis vi bruger mange individer, der har flere negative gener end positive (under 100 i BLUP) for en egenskab, er der sandsynlighed for, at egenskaben bliver ringere for hver generation.

Hvor pålidelig er BLUP-metoden?

BLUP er baseret på alle tilgængelige oplysninger (indtastet i WorldFengur fra kåringerne, red.). Jo flere oplysninger vi har om slægtninge, afkom og individet selv, jo mere sikker bliver prognosen.

Et ikke-kåret individ modtager automatisk en BLUP, som er gennemsnittet af forældrenes BLUP, fordi vi ved, at det modtog halvdelen af ​​sine gener fra moderen og den anden halvdel fra faren.  Vi ved dog ikke, hvilke gener den fik fra moderen eller faren, og derfor har vi begrænset sikkerhed for prognosen.

Sikkerheden af ​​BLUP beregnes for hvert enkelt individ og er baseret på hvor meget information, der er tilgængelig (fra kåringer indtastet i  WorldFengur red.)

Vi kan tage et eksempel ved at se på hoppen Halla frá Þorgerðarstöðum, der er født i 1987.  Begge hendes forældre er ukårede, og der er meget få oplysninger i hendes stamtavle ellers. Halla selv er også ukåret, og det samme er alle hendes afkom.

Halla har 61 i BLUP total. Hvis vi så kigger nærmere, kan vi se, at sikkerheden på hendes prognose kun er 6 % og standardafvigelsen er 10.  Derfor kan vi med 6 % sikkerhed sige, at hendes sande avlsværdi ligger på et sted mellem 51 og 71.

Hvad skal vi konkludere ud af det? Tjaa – hvis dagens vejrudsigt var ligeså usikker, ville ingen bruge den information til noget som helst.

Lad os tage et eksempel i en helt anden retning ved at se på avlslegenden Orri frá Þúfu.  Han har rigtig mange kårede heste i sin afstamning (selvom hans mor var ukåret). Han er selv kåret og i skrivende stund har han 632 kårede afkom.

Orris BLUP er nu på 116, standardafvigelsen på 1 og sikkerheden er 99%!

Da der er blevet kåret så mange af hans afkom, behøver vi ikke længere en prognose for hans avlsværdi – vi ved, hvad den er. Hans BLUP er på mange måder som en vejrudsigt for i går.

Hvis Orri havde været ukåret uden afkom, ville hans BLUP have været 97 total (Gennemsnittet af hvad hans forældre har, og husk også, at Orri er født i 1986), men sikkerheden ville have været væsentligt lavere og standardafvigelsen større, dvs. at hans BLUP-værdi ikke ville afspejle hans sande avlsværdi, som den gør nu, hvor al denne information er tilgængelig.

Når vi bruger BLUP til at sammenligne heste, skal vi derfor altid tage højde for sikkerheden.

Da vi har haft genetiske fremskridt indenfor racen, er det ganske enkelt sådan, at de heste, der fødes i år, i gennemsnit er bedre end de heste, der blev født for bare 10 år siden. Af den simple grund er det også logisk, at hestenes avlsværdi falder langsomt, men sikkert i takt med, at udviklingen fortsætter, og med at der kommer nye ”kuld” til hvert år.

Generationsintervallet på islandske heste er omkring 10 år, hvilket betyder, at Orri frá Þúfu blev født for omkring 3-4 generationer siden. I betragtning af hvor meget racen har udviklet sig siden han blev født, er det også logisk, at han nu – i så høj en alder – har en lavere avlsværdi, end han havde for 30 år siden. Det er logisk, netop fordi avlsværdien altid står i forhold til alle andre individer i bestanden.

Prognosen for mankehøjden vises som en afvigelse fra den gennemsnitlige størrelse i cm. For at fortsætte med Orri har han en prognose på 0,8 i højden. Det betyder, at gennemsnitshøjden på hans afkom er 0,8 cm højere end populationsgennemsnittet.

Anvendelse af BLUP i fremtiden

Vi avler ikke heste for at få en høj BLUP. Til gengæld får vi pr automatik en høj BLUP på vores heste, hvis vi sørger for at bruge gode heste til avl og baserer udvælgelsen på fakta, som vi har fået gennem en uvildig vurdering fra veluddannede dommere.

Vi kan ikke sige, at en unghingst med 106 i BLUP er hverken en bedre eller ringere avlshest end den med 109 i BLUP.  På den anden side kan vi sige, at en unghingst, der har 120 i BLUP, tilhører den gruppe af heste, der forventes at have størst sandsynlighed for at bidrage til racens positive udvikling, og at det derfor kan betale sig at bruge den i avl tidligt.

“Vi avler ikke heste for at få en høj BLUP. Til gengæld får vi pr automatik en høj BLUP på vores heste, hvis vi sørger for at bruge gode heste til avl og baserer udvælgelsen på fakta, som vi har fået gennem en uvildig vurdering fra veluddannede dommere”

Har en hingst 109 i BLUP, kan den stadig være meget flot og lovende. Vi ved blot, at der er mange andre hingste, som det er en meget bedre idé at bedække med, før vi ved, hvordan denne unge og lovende hest bliver som ridehest og får en mere pålidelig prognose.

I WorldFengur findes en funktion kaldet “Virtuel bedækning”

Virtuel bedækning er et værktøj, som vi kan bruge, når vi vælger hingst til vores hoppe, for at se, hvilken forventet avlsværdi afkommet får, når det bliver født. Men vi skal endnu engang huske at tage højde for graden af prognosens sikkerhed.

Vi får også en prognose for afkommets farve og pasanlæg. Derudover finder vi frem til afkommets indavlskoefficient, som markeres med rødt, hvis den er for høj.

Indavlskoefficienten fortæller om sandsynligheden for, at individet har modtaget det samme gen fra både mor og far, og at det gen stammer fra deres fælles forfader.

Der findes en række defekter, der påvirker et individs helbred, som kun optræder i homozygot tilstand, og dét er en af ​​grundene til, at vi bør forsøge at undgå den risiko.

Vi, der avler heste, har et ansvar overfor racen

Vi har et officielt avlsmål, som alle lande i FEIF har sagt ja til at deltage i.  Det er selvfølgelig af største vigtighed, at vi fastholder en variation indenfor racen, men det er også vores ansvar at forsøge at avle genetiske defekter væk som f.eks. grisepas, vanskeligt sind og dårlige hove, for ikke at tale om skavanker, der påvirker hestens helbred som f.eks. spat.

Som avlsmålet ser ud i dag, er der plads til stor variation indenfor hver egenskab, og det er et mareridtsscenarie, hvis alle islandske heste ville blive ens.

Vi ønsker, at der skal være heste til alle typer ryttere. Men vi ønsker også, at alle typer ryttere skal kunne nyde den samme hest. Den perfekte hest ifølge avlsmålet er bare en hest, der passer til alle.