Det er altid nat – et sted mellem 00 og 03, når det tunge vogntræk ruller ind på gårdspladsen hos Stutteri Stensgaard ved Sønder Stenderup tæt på Kolding. Med sig har den en levende og dyrebar last.
Her venter Josefine Christensen. Sammen med vognmanden læsser hun hestene af, sætter dem på boks og gør lastbilen ren. Nogle gange er der 10 heste, der skal overnatte hos hende. Andre gange er der 25. Det tager 2,5 timer, før chaufføren drejer ud på landevejen igen. Når han er kørt, pusler Josefine om hestene og prøver at få lidt søvn, inden hun med en times mellemrum går i stalden for at sikre sig, at alle dyrene er rolige og tilpasse. At får spist, drukket og skidt.
For hende er arbejdet med importhestene blevet en del af hverdagen. Det er en opgave, som hun godt kan lide og føler et stort ansvar for.
– Vi har altid haft islandske heste, og jeg har boet og arbejdet på Island. Min familie har importeret siden slutningen af 80´erne, hvor det foregik med skib. Senere kom hestene med fly til Billund, og det fungerede i mange år, hvor vi også selv hentede dyr i lufthavnen.
I Billund, fortæller hun, sad folk ofte og ventede i op til 10 timer i lufthavnen for at få udleveret deres heste. Det var besværligt, især for de vognmænd, der skulle overholde køre-hvile-tider. Det var heller ikke altid, at logistikken gik op.
– Billund tog et stort antal heste med få fly hver 4. måned men havde hverken veterinær- eller staldforhold til at tage hestene ind. En dag i 2009 henter jeg en hest og får den udleveret som en af de sidste. Der står 3-4 heste tilbage, som ikke bliver hentet. En mand spørger, om jeg bor tæt på og har mulighed for at tage dem med hjem. De står hos mig i en uge, før en islandsk mand ringer og kommer og henter dem.
Det blev begyndelsen på opgaven som dansk ”fordelingscentral.”
– Icelandair kontakter mig for nogle år siden for at høre, om vi kan gøre noget lignende igen. Vi tager 10 heste ind, som leveres til mig, og folk henter dem her. Jeg tog imod dem, fodrede, passede, gennemgik og udleverede. Det gjorde vi et par gange. I 2016 blev jeg spurgt, om vi kunne starte op på fast basis. Fra da af blev hestene fløjet til Liège, der er Europas største dyreankomst-lufthavn.
Efter en nat i Liège fortsætter transporten af de heste, der skal til Danmark, med et stort lastbiltræk til Stutteri Stensgaard, hvor Josefine venter med mad, vand og omsorg.
– De kommer typisk om natten mellem 00 og 03. Jeg har gjort bokse med strøelse, vand og hø klar. Jeg tager imod hestene, tjekker dem for skrammer og skader, gennemser veterinærpapirer for at se, om der har været noget med den enkelte hest på rejsen. Hos mig deler de boks med den eller de heste, som de har været tæt sammen med undervejs. De bliver sat sammen med 2-3 andre i lufthavnen i Island, som de følges med i flycontaineren, i Liège, i lastbilen og her.
For Josefine står det klart, at hestene knytter sig til deres rejsemakkere.
– Det er tydeligt, at hestene har dannet trygge relationer undervejs. De virker afhængige af deres rejsemakkere, for de slapper af sammen, følger hinanden, begynder at spise og finder hurtigt ro, når de deler boks. Stiller jeg dem hver for sig, bliver de urolige og vrinsker. Hingstene står selvfølgelig alene. Det er tydeligt, at natten giver ro for alle. Jeg er ude i stalden for at snakke med dem og tjekke, om de har det godt cirka en gang i timen. Allerede næste morgen virker de mere afslappede og mindre påvirkede af rejsen, fortæller hun.
Josefine understreger flere gange, hvor vigtigt det er for både føl og voksne dyr at lande i et afstressende miljø.
– De har været meget igennem over flere dage, så jeg giver dem ro, tryghed, mad, vand og hvile. Voksne heste på 6-12 år tager rejsen i stiv arm. De er trætte, men rolige og nemme at have med at gøre. Det er hårdest for føllene. I januar og februar kommer en del føl, der blev født sidste sommer. De er mere urolige og ikke vant til transport og håndtering. De bliver taget fra moren i Island og sendt af sted. Her på stedet reagerer de mest ved at blive meget trætte og lægge sig ned og sove, men jeg oplever, at de klarer det så fint.
Corona-året har været ekstraordinært for den danske import af islandske heste, og interessen for at finde nye heste nordpå ser ud til at fortsætte i 2021. Fra 2016 var der ifølge Josefine månedlige flyvninger fra september til april, som er højsæson pga. øget risiko for, at hestene udvikler sommereksem, hvis de først ankommer i løbet af sommermånederne.
– I 2019 kom der to ekstra flyvninger om måneden. Man kan godt sige, at 2020 blev et voldsomt eksport-år. Der var fly hver uge med heste til danskere i højsæsonen. Jeg modtog mellem 10 og 25 heste om ugen fra oktober til december 2020, og det er fortsat her i foråret 2021, siger hun.
– Jeg har som noget nyt haft mange turheste igennem det seneste år. Efter finanskrisen kom der få føl i Danmark, og det giver mangel på de rare rideheste på 8-11 år, der er kæmpe efterspørgsel på nu. Efterspørgslen er forstærket af corona, hvor folk bliver hjemme i ferierne og har tid og råd til at købe heste. Jeg hører også, at turridningsstederne i Danmark mangler heste og nu for alvor handler med Island, hvor turstederne ingen turister har. Til gengæld har islændingene arbejdsløse og billige heste, som de sælger i stedet for at skulle fodre på dem.
Josefine pointerer, at kursen på den islandske krone aktuelt er god i forhold til den danske. Selv om det er dyrt at få heste hertil, kan det godt svare sig at indkøbe både tur- konkurrence- avls- og rideheste.
– Jeg har taget imod en del konkurrenceheste og usædvanligt mange top-avlsheste som hingste og kårede, ifolede hopper. Det er spændende at høre og se, hvad der kommer ind og være med til at tage imod de store hingstenavne som fx Kveikur frá Stangarlæk, der var forbi i efteråret. Med alle de spændende avlsheste i landet tror jeg, at det bliver meget interessant avlsmæssigt fremover i Danmark.
Det er ikke kun erfarne hestemennesker, der bestiller heste i Island. De mindre erfarne tager også chancen og bestiller heste hjem, som de aldrig har set i virkeligheden.
– Der er også førstegangskøbere mellem de nye ejere, som selv prøver at importere. Det har ikke været muligt at rejse til Island, så udvælgelse sker via telefon, Skype og video. Når jeg møder dem her, har børnene taget fri fra skole til den store begivenhed. Hele familien er med, når de skal hente den nye hest. De er spændte og får glædestårer i øjnene, når de møder dyret for første gang. Det er så fedt at se den glæde og forventning, siger Josefine, der ikke oplever, at hesteejerne er bange risikoen for sommereksem.
– Alle er klar over, at der er risiko for, at en importeret hest får sommereksem. Men jeg hører ikke mange betænkeligheder. Her er det kun de nye, uerfarne ejere, der kan finde på at spørge mig til råds omkring det. De mere erfarne taler ikke om det som et problem, og tursteder lægger ikke vægt på faren for eksem, men virker fortrøstningsfulde.
Importen ser ikke ud til at stilne af i foråret. Hvad fremtiden bringer, kan man kun gætte på.
– 2021 er startet godt ud, og meget afhænger af corona og eventuelle nedlukninger. Det ser ud til, at det første halve år bliver travlt. Men måske bliver vi også snart mættede. Der kommer en periode, hvor der skal gang i turheste, avl og konkurrencer. Hvis turismen ikke kommer i gang i Island, bliver turstederne og salgsstaldene nok ved med at sælge ud. Hvis der er heste nok, der skal til Europa, er der også et fly.
Josefine, 36, har haft med islandske heste at gøre hele sit liv. Hun driver Stutteri Stensgaard ved Kolding, hvor hun arbejder med salg, træning, avl, undervisning og opstaldning. Her fungerer hun som modtagestation for importheste, der kommer med lastbil fra lufthavnen i Liège. Josefine vurderer, at 90 procent af de heste, der importeres til Danmark, kommer forbi hende. Hestenes nye ejere skal hente dem i løbet af 24 timer.