Hvordan har heste det med at blive brugt til springkonkurrencer, dressur og væddeløb? Hvad betyder det at bruge heste til underholdning, sport, turridning og business?

De spørgsmål optager mange mennesker både i og udenfor hesteverdenen. – Offentlighedens holdning og accept tages også med i ligningen, når islandshestens velfærd skal sikres og debatteres.

Som en del af de mange facetter, der er på at sikre hestes ve og vel, inddrages begrebet Social Licence to Operate i FEIF´s konference i februar. Social Licence to Operate handler overordnet om offentlighedens og interessenters løbende accept af en virksomheds eller branches praksis og drift.

I hesteverdenen er samfundets opfattelse af og holdning til brug af dyr, hestevelfærd og brug af heste til sports- og fritidsridning et aktuelt tema.

Høj prioritet

Derfor er hovedtaler til FEIF-konferencen 2023 er Dr. Micael Weishaupt, Veterinærmedicinsk Universitet i Zurich.

Han fortæller om Social Licence to Operate og forklarer, hvorfor det er vigtigt, og hvordan vi kan adressere det. Han beskriver desuden vigtigheden af at vise, hvordan vi optimerer og prioriterer hestevelfærd og er bevidste om ansvaret for at gå i front og vise, hvad vi gør og hvorfor.

Du kan se mere om hovedemnerne til FEIF-konferencen her.

Vigtigt at være på forkant

I et interview i det islandske, landsdækkende medie Morgunblaðið siger Gundula Sharman, ungdomsleder for FEIF, at man løbende forbereder sig på en mulig offentlig debat om ryttervægt og hestevelfærd i islandshestesport.

Hun begrunder det bl.a. med, at grimme billeder af dårlig behandling af heste og historier om ulykker, særligt i storhestesport, har vakt offentlighedens bekymring for hestenes ve og vel.

Shitstorm efter OL 2022

Hun siger også, at man i Frankrig aktuelt taler meget om, hvilken slags rideudstyr, rytterne må bruge ved de olympiske lege i Paris i 2024, og at der er offentlig kritik af og debat om ridesport ved OL.

Det er fulgt i kølvandet på bl.a. en hændelse i disciplinen ridebanespring i moderne femkamp, som blev udsat for en regulær shitstorm under og efter OL i Beijing i 2022.

En rytter/femkæmper blev under sin præstation i ridebanespringning så frustreret, at hun piskede sin hest, der ikke ville springe. Desuden slog ekvipagens træner hesten med knytnæve på bagparten. Siden har det været debatteret, om ridebanespringning hører hjemme ved OL.

Sharman understreger, at diskussionen for øjeblikket ikke er møntet på den islandske hest. Men på grund af hestens forholdsvis lille størrelse kan den komme i fokus fremover, og debatten kan påvirke brugen af ​​den.

20 procent af hestens vægt

Hun pointerer, at et tema til debat lige nu er en tommelfingerregel om, at rytterens vægt ikke må overstige 20 % af hestens vægt.

Hun påpeger, at hvis det i fremtiden bliver en officiel, international grænse, kan ryttere på mere end 70-80 kilo risikere at blive udelukket fra at ride på islandske heste.

En voksen islandsk hest vejer omkring 350-400 kilo. 20% af 400 kilo svarer til en ryttervægt på 80 kilo.

Gundula Sharman fortæller i interviewet, at konkurrencedelen i islandshesteverdenen er mest udsat. Men fritidsridning vil også være i fokus hos FEIF. Hun nævner desuden det forgangne års diskussion om hestevelfærd for de islandske blodhopper og siger:

– Én enkelt uacceptabel sag kan påvirke branchen som helhed.

Fortæl omverdenen, hvad vi gør

På spørgsmålet om, hvad FEIF gør i forhold til debatten, svarer hun, at det er vigtigt at tage initiativ og informere verden om, hvad der allerede bliver gjort. Desuden skal regler og retningslinjer baseres på evidens og videnskabelig forskning.

I en artikel på islandshestemediet Hestafrettir 4. januar 2023 skriver afgående formand for FEIF, Gunnar Sturluson, at hestenes velfærd og en social aftale om, hvordan vi avler og bruger dem, nu står øverst på dagsordenen.

– Vi skal søge viden og bearbejde informationerne med det formål at sikre vores hestes trivsel. Vi bør også opnå enighed om, hvordan horsemanship skal praktiseres i fremtiden.

– I stigende grad udfordres accepteret praksis vedrørende dyrehold. Filosofisk spekulation om menneskers ret til at bruge dyr til leg og arbejde er et faktum, som vi ikke kan ignorere. Jeg mener, det er vigtigt, at vi ryttere går i spidsen for at diskutere spørgsmål om hestevelfærd i stedet for at stå uforberedt over for disse udfordringer senere hen, skriver Gunnar Sturluson.

Dansk Islandshesteforening: Hestenes velfærd bør gennemsyre ethvert hestehold

I Dansk Islandshesteforening har hestevelfærd længe været en vigtig del af foreningsarbejdet. Fremover får emnet endnu mere fokus, fortæller Sus Ulbæk, formand i Dansk Islandshesteforening:

– Det er vigtigt at vide, at Social Licence to Operate bare er en lille del af det omfattende emne, der hedder hestevelfærd. Hestevelfærd handler i bund og grund om, at hver eneste af os – fra vi slår øjnene op om morgenen – overvejer, sætter os ind i og handler på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre for hestene i vores stalde.

Hun tilføjer:

– Vi bør føre en evidensbaseret diskussion og inddrage så mange facetter som muligt. Samtidig er det vigtigt, at vi baserer anbefalinger, regler og retningslinjer på viden og forskning i hestevelfærd og dyrehold.

Aktuelt har Dansk Islandshesteforening emnet hestevelfærd på dagsordenen til Komitédag i januar 2023. Emnet er desuden på som forskellige foredragsrækker eller talks. Det sker bl.a. til de to største indendørs sportsevents i foråret. Ud over har man gennem mange år løbende arbejdet på at oplyse om hestes fysiologi, anatomi, adfærd, korrekt træning og pasning. Foreningen formidler nyeste forskning. Snart udkommer et online kursus i hestevelfærd målrettet islandshesteejere og ryttere.

Læs også:
Interview med forsker i hestes kapacitet til at bære vægt