KÅRINGSRYTTER: Jeg er spændt på årets første kåring

Af: Pernille Engsig Eskildsen

Foto: Stutteri Teland

01 marts 2020
Tema
Artiklen er fra TÖLTs arkiv og udgivet første gang i marts 2020.

TEMA: Nye Avlsmål

Steffi Svendsen har trænet og fremvist hundredvis af heste. Alligevel er hun mere nervøs end normalt inden forårskåringen i Herning i maj, hvor hun har 10 heste med, som hun skal vise for kåringsdommerne. Her træder de nye guidelines fra avlsmålene i kraft. Hun ved ikke, hvordan det vil påvirke hestenes karakterer.

– Ja, jeg har sommerfugle i maven, for alt er nyt. Jeg har hingste og hopper i stalden, som jeg skal vise for kunder. Når de spørger, hvilke karakterer, jeg tror, deres hest vil få, kan jeg ikke helt svare på det. Det er lidt scary. Idéen er god, men jeg synes ikke, at ryttere og dommere har ret meget tid til at forberede sig. Det er jo lige om lidt!

Langsom galop til sportskonkurrencer

De nye kriterier vil dog ikke ændre Steffis måde at uddanne sine træningsheste på.

– Nu tæller karakteren for langsom galop med i resultatet, og den tæller endda mere end hurtig galop. Det er en god ændring. Jeg har altid haft fokus på langsom galop, der er vigtig for en sportshest at kunne. Her er det afgørende, at dommerne fokuserer mere på, om hesten galopperer smidigt op ad bakke og bærer sig selv, end om der er en helt klar tretakt i gangarten. Vi ser for mange heste, der får høje karakterer for langsom galop, selv om de er tydeligt stive i bagparten. Det er hverken godt for rytteren, hesten eller tilskuerne.

Tølt for løse tøjler kræver mere uddannelse

– Der er også ændringer i, hvordan du skal vise tølt for at få de højeste karakterer. Det betyder ikke noget for min måde at træne på, men det vil kræve længere tid at uddanne hesten til skift fra tølt til skridt og retur med balance og selvbæring og at vise tølt for løse tøjler på kåringsbanen. Jeg er lidt skeptisk ved konstruktionen af tølt-karaktererne. Måske skulle man droppe den ”firewall” mellem langsom og hurtig tølt og så give heste med for dårlig langsom tølt 7,5 for tølt, men man skal også kunne give dem 9, hvis tølten forøvrigt er god.

På rette vej

Steffi, 43, har arbejdet professionelt som rytter indenfor avl og sport, siden hun var 18 år. Hun værdsætter de langsomme takter, men der skal også power til.

– Jeg tror, at avlsmålene bringer os tættere på den ideelle ridehest, der er selvbærende og smidig med velrejst hals og godt adskilte gangarter med høje, lange skridt og et samarbejdsvilligt temperament med tilstrækkelig power. Det er vigtigt med de langsomme gangarter, men vi skal aldrig glemme, at den gode islandske gædingur er en velafbalanceret hest med smidighed og masser af fart.

Balance og bæring belønnes

Selvbæring, smidighed, balance og power er ifølge Steffi Svendsen nogle af de vigtigste elementer i den perfekte ridehest. Ovenfor rider hun på hingsten Viti frá Kagaðarhóli, der er bedømt med 9,5 for ryg og kryds og 9,5 for tølt.

I de nye retningslinjer for tøltbedømmelse ved en kåring skal kåringshesten gerne vise tre tempi tølt. Den skal også vise tølt, hvor den bibeholder en god balance, når rytteren løsner tøjlerne i tre sekunder for at kunne få de højeste tøltkarakterer.

For at kunne score 10 for tølt, skal hesten have mindst 9,0 for langsom tølt (langsom tølt tæller ikke med i samlede score). For at få 9,0 og derover for langsom tølt kræves det, at hesten kan skifte fra skridt til velafbalanceret tølt uden megen forberedelse. Af de 16 parametre i en kåring vægter tølt højest, nemlig 16 procent.

Relaterede artikler