For nogle år siden holdt vi i Danmark en international konference med fokus på hestetræning og hestens stressreaktioner. I den forbindelse ringede en journalist fra DR til mig og spurgte undrende, om en hest kan få stress: ”Går de ikke mest rundt på en mark og arbejder kun 1-2 timer om dagen?” spurgte han med henvisning til den almindelige opfattelse af stress som en arbejdsbetinget tilstand hos mennesker. Det direkte radiointerview var vist mest af alt ment som et muntert indslag, men da vi først kom i gang med at snakke om, hvad stress egentlig er, blev han mere og mere interesseret.

Hvad er stress?

Stress er en tilstand, som kroppen er i, når den er ude af balance – uanset hvilken ydre eller indre påvirkning (stressor), der har ført til ubalancen. Det kan fx være ydre, fysiske påvirkninger som rovdyr, varme eller kulde eller for stort trænings-/arbejdspres.

Det kan være mangel på opfyldelse af fysiologiske eller adfærdsmæssige behov (fx social kontakt eller grovfoder til at tilfredsstille ædemotivationen).

Kroppens reaktion på ubalancen er et samspil af bl.a. adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner, der har til formål at bringe kroppen tilbage i balance. Stress-reaktionerne hjælper altså kroppen til at overkomme situationen. Det er hormoner, der regulerer kroppens stressforsvar.

Når ’krisen’ er ovre, slukkes der for stressreaktionerne. Hvis krisesituationen fortsætter og bliver langvarig eller kronisk, holder hormonerne kroppen i konstant alarmberedskab. Det kan have alvorlige konsekvenser for helbredet.

Hesten bliver ’tør i munden’, når den oplever en stressende situation. Læg mærke til i hvilke situationer din hest bliver anspændt omkring munden, og hvornår den slapper af og begynder at tygge/slikke sig om munden igen.

Fest eller fare

Vi kender situationen, hvor et stort selskab er samlet til foredrag eller fest, og én rejser sig for at holde tale. Pludselig bliver taleren forfærdelig tør i munden – som om al spytproduktion er stoppet – og det er jo ret dårlig timing, når man nu skulle i gang med at tale.

Evolutionært er det dog en fornuftig reaktion: Hjernen opfatter situationen som utryg og igangsætter foranstaltninger, der øger chancen for overlevelse, hvis et rovdyr pludselig springer frem.

Vi er tilpasset til at kunne håndtere den type farer. Pulsen og blodtrykket stiger, så ilt pumpes hurtigere ud til hjernen og musklerne. Samtidig lukkes ned for unødvendige processer som fordøjelsen og spytproduktionen. Der er ikke råd til at spilde vigtig energi, når en akut situation truer.

Samtidig sørger stresshormoner for energimobilisering, så der kommer mere energi til musklerne, og de kan arbejde hårdere og længere end ellers. Kroppen er klar til kamp eller flugt!

Præcis det samme sker for heste. Hvis de er i en akut stresstilstand, ophører spytproduktionen. Når de begynder at slappe af igen, øges spytproduktionen, og hesten ses ofte slikke sig om munden eller ’tygge’. Netop det udtryk har været foreslået som et signal om, at hesten har ’forstået opgaven’ eller endda ’accepteret træneren’ i nogle træningssystemer.

To norske forskere ville undersøge, om adfærden forekommer hos fritlevende heste i naturen, og de har optagelser af, at heste netop slikker sig om munder/tygger efter en social konflikt, fx efter aggression mellem hestene. Adfærden er altså et tegn på, at hesten var stresset før og nu slapper mere af (Lie & Newberry, 2018).

Figur 1.

Er stress farligt?

Både ja og nej. Kroppens stressreaktioner er ideelle til at overkomme en akut stressor, se figur 1.

Energi mobiliseres og leveres til de muskler og organer, hvor det er mest nødvendigt, smerteopfattelsen hæmmes, og unødvendige processer tilbageholdes, indtil den akutte stresssituation er ophørt.

Fra det perspektiv er stressreaktioner en fordel. Men stress kan gøre os syge.

Det sker, fordi kroppens stressreaktion er udviklet til at overkomme akut, fysisk stress. Det er den type stressorer, som de fleste organismer udsættes for i deres naturlige miljø.

Stressinduceret sygdom sker, når kroppens alarmsystemer aktiveres for ofte eller i for lang tid ad gangen. Hvis kroppen konstant mobiliserer energi ved at nedbryde oplagret protein medfører det nedbrydning af muskler og resulterer i svaghed og udmattelse.

Langvarig stress

Den længerevarende og gentagne stress er forbundet med de negative konsekvenser, som også kendes fra mennesker – bl.a. kronisk forhøjelse af blodtrykket, beskadigelse af hjertemuskulaturen, øget aflejring af kolesterol, øget sårbarhed over for infektioner og øget forekomst af mavesår.

Også hos heste er der en høj forekomst af mavesår, hvoraf nogle typer hænger sammen med stress (fx Malmkvist m.fl. 2012).

Reproduktionen hæmmes også af langvarig stress. Det er evolutionært fornuftigt, at stress forårsaget af for høj populationstæthed eller for lav føde-tilgængelighed reducerer reproduktionen og dermed fødselsraten. Hos mange arter reducerer social stress forårsaget af lav rang reproduktionsevnen hos både hunner og hanner, ligesom en række psykologiske stressorer kan forstyrre reproduktion hos mennesker.

Der er også dokumentation for, at vækst og kroppens vedligehold hæmmes af langvarig stress.

Stress og immunsystemet

Et af de mest komplekse emner i stress-fysiologien er interaktionen mellem stress og immunsystemet.

Det er velkendt, at glucocorticoider hæmmer immunsystemet. Ved autoimmune sygdomme, hvor et overaktivt immunsystem fejlagtigt angriber kroppens egne celler, er standardbehandlingen tilførsel af kunstige steroider (dvs. glucocorticoider), som har til formål at dæmpe immunsystemet.

Det kan undre, hvorfor immunsystemet hæmmes af stress, og undersøgelser har vist, at der faktisk sker en forøgelse af immunforsvaret umiddelbart efter individet er udsat for en stressor – sandsynligvis gennem aktiveringen af det sympatiske nervesystem – og at glucocorticoider sørger for, at immunsystemet returnerer til baseline.

Det er således kun ved massiv og længerevarende påvirkning af glucocorticoider, at immunforsvaret hæmmes til under baseline.

Stresshormoner påvirker også hjernen. Cortisol udviser negativ feedback på HPA-aksen på flere niveauer, inklusiv inde i hjernen.

Dette feedback sikrer, at niveauet af cortisol falder igen, når stressoren er ovre. Imidlertid kan kronisk stress, visse sygdomme og aldring forringe dette feedback-system. Forsøg har også vist at længerevarende stress, via de forhøjede koncentrationer af cortisol, kan have negativ påvirkning på neuron-antal og cellenydannelsen i hjernen, og dermed have negative effekter på bl.a. indlæring og hukommelse.

Hvad kan forårsage stress hos tamheste?

Vores tamheste kan blive udsat for en række stressorer inklusiv sygdom, smerte, manglende opfyldelse af biologiske behov, tab af forudsigelighed og kontrol. En af de hyppigste stressorer hos tamheste er social stress. Undersøgelser har vist, at enkeltopstaldede heste har en stærk motivation for fysisk kontakt med artsfæller. Desuden er social ustabilitet en stressor. Nogle heste knytter sig stærkt til hinanden og kan være påvirket i lang tid efter tabet af en ’kammerat’, ligesom det at være ny i flokken kan være en stressor. Forsøg har vist, at lav rang kan være forbundet med en forhøjet koncentration af stresshormoner.

Dette kan forværres ved mangel på mulighed for at undgå aggression pga. uhensigtsmæssigt indrettede stalde eller folde.

Belastende træning kan også være en stressor, f.eks. hvis intensiteten eller kravene ikke er tilpasset hesten, hvis sadel, bid og hovedtøj ikke er tilpasset, hvis rytteren stiller urealistiske krav til hesten eller er inkonsekvent eller hård i sin håndtering og ridning.

Selvom hesten er tilvænnet til transport, kan belastningen ved hyppig transport og miljøskifte også have negative konsekvenser.

Nervøse heste aktiverer oftere kroppens alarmsystem, og det er velkendt fra såvel heste som andre arter, at frygtsomme dyr kan have lavere reproduktionsevne, dårligere præstation og indlæringsevne og dårligere immunsystem, hvilket hænger sammen med hyppig aktivering af stress-reaktioner.

En usikker rytter kan også forøge hestens frygtreaktioner og udgør derfor en dårlig kombination med en nervøs hest. Endvidere kan insektangreb være en stor belastning for heste om sommeren, særligt i områder hvor hestene ikke har mulighed for at undslippe insekterne.

Tegn på kronisk stress hos heste

Ikke alle heste viser tydelige adfærdsmæssige tegn på kronisk stress, men stereo-typier, unormal frekvens/varighed af normale adfærdstyper som aggression eller frygt-reaktioner, skadevoldende adfærd, utrivelighed og tillært hjælpeløshed kan alle være tegn på stress.

Det er vigtigt at identificere årsagen til den stressrelaterede adfærd og tilpasse miljøet til hestens biologiske behov. Etablerede stereotypier forsvinder dog typisk ikke, selvom hestens miljø forbedres, men man bør alligevel altid afstå fra at symptombehandle: Krybbebiderremme og indgreb udgør et velfærdsproblem, og man kan – med en målrettet indsats – ofte reducere hestens motivation for at stereotypere i stedet for at reducere dens mulighed for at udføre adfærden.

Ikke overraskende øger hindring af en stærkt motiveret adfærd hestens stressreaktioner (Freymond et al. 2014).

Referencer: Freymond, S.B., Bardou, D., Briefer, E.F., Bruckmaier, R., Fouche, N., Fleury, J., Maigrot, A.L., Ramseyer, A., Zuberbuehler, K., Bachmann, I., 2014. Physiological difference between crib-biters and control horses in a standardised ACTH challenge test. Proceedings of the 10th Int. Equitation Science Conference, Denmark, August 6-9 2014, s. 25.Lie, M., Newberry, R.C., 2018. Horse communication: what does non-nutritive chewing mean? Proceedings of the 14th Int. Equitation Science Conference, Italy, Sept. 21-24, s. 49.Malmkvist, J., Poulsen J.M., Luthersson, N., Palme, R., Christensen, J.W., Sønder-gaard, E. 2012. Behaviour and stress responses in horses with gastric ulceration. Appl. Anim. Behav. Sci. 142, 160-167.Sapolsky, R.M., 2002. The endocrinology of the Stress-Response. I: J.B. Becker, S.M. Breedlove, D. Crews & M.M. McCarthy: Behavioral Endocrinology, 2nd Edt., Massa-chusetts Institute of Technology, s. 409-450.

Artiklen er oprindelig bragt i TÖLT 1. juli 2020.