I mange år anså man brugen af redskaber som en af de væsentligste forskelle mellem mennesker og andre dyr. I 1960’erne dokumenterede forskeren Jane Goodall imidlertid, at chimpanser og andre primater også bruger redskaber til f.eks. at lirke insekter ud fra huller i træer. Siden er det vist at også andre dyrearter som f.eks. delfiner og visse fuglearter kan benytte redskaber. De finder forskellige genstande i deres miljø og bruger dem til at få adgang til mad, som de ellers ikke kunne få fat på.
Men hvad med vores heste? Kan de også bruge redskaber til at opnå noget?
En ny undersøgelse fra en tysk forskergruppe har undersøgt hestes brug af redskaber. Da emnet er svært at undersøge i et standardiseret forsøg, eftersøgte forskergruppen videoer af såkaldt ’innovativ adfærd hos heste’ fra private hesteejere via sociale medier og forskellige hjemmesider.
Gruppen modtog 635 henvendelser, som omhandlede i alt 1014 tilfælde af innovativ/usædvanlig adfærd hos heste, æsler og krydsninger mellem disse (muldyr).
Heste, der åbner døre og låger
De fleste henvendelser drejede sig om åbning af døre og låger. Det viste sig – som nogle hesteejere bittert har erfaret – at heste kan lære at åbne flere typer af lukkemekanismer. Typisk lærer de det ved at prøve sig frem. De mest ihærdige heste, som bruger mest tid på at manipulere med lukkemekanismen, får på et tidspunkt fat i håndtaget/låsen. Så kan de få bokslågen skubbet op.
Belønning
Når det først er lykkedes hesten at åbne lågen en gang, vil den gentage adfærden, fordi den typisk er blevet belønnet med frihed eller måske adgang til foder.
Således vil hesten efterhånden blive hurtigere og hurtigere til at åbne lågen/boksdøren.
Udbryderkonge
Hvis en hest først har lært at åbne en type låge, vil den typisk være mere flittig til at åbne andre typer også. Enkelte heste betegnes som deciderede ”udbryderkonger” ( ‘Houdini’ horse escapes from stable and frees friends – YouTube ).
At åbne en låge/boksdør betegnes dog ikke som redskabsbrug, da dette kræver, at et dyr anvender en løs genstand til at opnå noget, som f.eks. når en krage anvender en pind til at fiske larver op fra et hul.
13 tilfælde af redskabsbrug
Ifølge forskerne kunne man se 13 tilfælde af decideret redskabsbrug på videoerne. De 13 tilfælde er beskrevet enkeltvis i artiklen. Det drejer sig bl.a. om heste, der svinger en gren efter en anden hest eller en person, eller heste der samler deres foderspand op med tænderne og svinger eller kaster den. (Se beskrivelse i tabel 1 nedenfor).
Som forklaret nedenfor, mener jeg dog ikke, at disse tilfælde kan kategoriseres som redskabsbrug i klassisk forstand.
Derimod er der flere tilfælde, hvor heste bruger pinde eller lignende til at få adgang til foder, som de ellers ikke kunne nå (se foto). Disse tilfælde opfylder samme kriterier som tidligere rapporter af redskabsbrug hos primater, delfiner og fugle.
Tabel 1.
De 13 tilfælde med hesteadfærd, som af den tyske forskergruppe blev kategoriseret som ”redskabsbrug”.
Teksten er oversat fra den originale artikel, som kan læses ved at klikke på linket lige her!
| Kategori | Beskrivelse af situationen |
| Flere heste sammen
|
1. En hest svinger en gren efter en anden hest og får den til at flytte sig
2. En hest svinger en tom spand mod en anden hest, som æder af sin egen spand. På et tidspunkt flytter hesten med den fyldte spand sig kortvarigt, så hesten, der svingede med den tomme spand, kan få en mundfuld af foderet (se video S2 i artiklen under “supplementary materials”) 3. En hest samler strigler op og forsøger at gnubbe andre heste 4. Et føl børster sin mor med en strigle, den har i munden (se video S3 i artiklen under “supplementary materials”)
|
| Hest og person sammen | 5. En hest svinger en gren mod en person
6. En hest samler sin spand op og svinger den mod boksdøren, når det er fodringstid. Hvis den står på en fold med lavt hegn, kaster den spanden over hegnet. 7. Ved fodringstid kaster en hest sin tomme spand hen mod en person, og når spanden er fyldt, trækker den spanden tilbage ind i boksen. 8. En hest kaster sin grime med tov hen til ejeren. Adfærden er ifølge ejeren udviklet i en periode, hvor hesten skulle have boksro og derfor ikke kom på fold (se video S4 i artiklen under “supplementary materials”).
|
| Hest er alene | 9. En hest samler en stykke træ op med munden og bruger træstykket til at klø sig under maven (se video S5 i artiklen under “supplementeary materials”).
10. En hest bruger en pind til at få hø ud fra bunden af høhækken, da høhækken næsten er tom. 11. Som ovenfor, men hesten har selv bragt pinden med hen til foderhækken (se video S6 i artiklen under “supplementary materials”). 12. Muldyr viser samme adfærd som hesten ovenfor, da hesten blev fjernet fra gruppen. 13. En hest anvender en pind til at få adgang til hø (se video S1 i artiklen under “supplementary materials” samt foto). |
Redskabsbrug, trænet adfærd eller tilfældigheder?
Heste samler af og til ting op med tænderne. Det kan f.eks. være grene eller andre genstande, som de finder på folden eller i stalden. De kan også gå rundt med dem eller svinge dem.
Der er typisk tale om undersøge- eller legeadfærd. Hestene samler ikke genstandene op for at bruge dem til et andet formål. Flere af de nævnte eksempler i tabellen ovenfor kan være et tilfælde, som ikke bør kategoriseres som redskabsbrug. F.eks. når en hest svinger en gren mod en anden hest eller person som derved flytter sig (situation 1 og 5 i tabellen ovenfor).
For at der kan være tale om redskabsbrug, skal hesten vise samme adfærd gentagne gange i situationer, hvor den er motiveret for at flytte på en person eller en anden hest.
Den skal altså målrettet anvende pinden til flytte på personen/hesten. Artiklen nævner ikke, at det skulle være tilfældet.
Tilfældighed eller gentagen adfærd
I eksempel 2 (se video S2 under “supplementary materials”) samler en fodermotiveret hest sin tomme spand op, mens en anden hest æder ved siden af. Det kunne se ud som om, hesten bevidst forsøger at skræmme den anden hest væk, så den selv kan komme til foderet. Det gør den måske også. – Eller er det en tilfældighed?
For at opfylde kriteriet for redskabsbrug skal det ikke være et enkeltstående tilfælde. Hesten skal gentage adfærden, når den er i samme situation. Det beskrives heller ikke nærmere i artiklen.
I eksempel 8 beskrives en adfærd, som mange hundeejere kender. – Hunden kommer med snoren, når det er tid til en gåtur. Umiddelbart kan det virke som brug af et redskab til at opnå noget, dyret er motiveret for. For hundes vedkommende kan det dog også være en gradvist trænet adfærd.
Frustrationsadfærd
For hesten i eksemplet er der sandsynligvis tale om en frustrationsreaktion.
Og hvis der havde været noget andet, hesten kunne kaste med (f.eks. en jakke eller noget andet irrelevant som den aldrig var blevet trukket med), havde den nok også gjort det.
Hesten opnåede jo netop ikke den forventede konsekvens (= at komme ud af boksen). Desuden kan det fra en video være svært at vurdere ’historien’ om boksro og dyrets motivation, da dette er baseret på ejerens forklaring af adfærden.
I video S7 vises en sekvens med en hest, der anvender et reb til at få fat i en godbid. Videoen bruges som eksempel på en trænet adfærd, som tydeligvis ikke er fremkommet spontant hos hesten. Derfor kan den ikke klassificeres som redskabsbrug.
Redskabsbrug finder sted
Der er dog også nogle få eksempler, der umiddelbart opfylder kriterierne for redskabsbrug. Nemlig de fire tilfælde, hvor en hest (eller muldyr) bruger en pind til at få fat i hø, som den ellers ikke kan nå.
Det gælder muligvis også eksemplet, hvor en hest klør sig under maven med et stykke træ.
Foto fra en video hvor en hest bruger en pind til at skrabe hø indenfor rækkevidde. Hesten har sandsynligvis lært adfærden tilfældigt ved at tage fat i og bevæge pinde, da den ikke havde mere hø. Når adfærden belønnes ved at hesten får fat i lidt hø (positiv forstærkning) vil den være tilbøjelig til at vise samme adfærd igen med samme eller lignende genstande. Se video S1 under ’Supplementary materials’ i artiklen: Animals | Free Full-Text | Tool Use in Horses (mdpi.com).
Ud af de 1014 henvendelser fra hesteejere, hvor heste viste ’innovativ adfærd’, var der altså 4-5 tilfælde, som kan karakteriseres som decideret redskabsbrug.
Redskabsbrug forekommer altså forholdsvis sjældent hos heste. Men det faktum at nogle heste KAN bruge redskaber betyder også, at (i hvert fald nogle) heste besidder kognitive egenskaber, som man ikke umiddelbart ville forvente hos dyr, der er udviklet til at leve på steppen med konstant adgang til foder (græs) indenfor rækkevidde.
Skriv til Janne Winther, hvis din hest bruger et redskab!
Hvis din hest viser adfærd, der kan kategoriseres som spontan redskabsbrug (altså at det ikke er en adfærd, du har trænet hesten til), vil jeg meget gerne modtage en video af adfærden. Skriv til: jwc@anivet.au.dk
– Og hvad betyder det for os som hesteejere?
For det første skal vi være opmærksomme på, at hestens sanser og kognitive egenskaber er anderledes end vores.
Vi må altså ikke bebrejde dem for at reagere uventet eller ikke kunne løse opgaver, som umiddelbart virker simple for os. Heste er f.eks. ikke gode til at lære ny adfærd ved at observere os eller en anden hest vise adfærden.
Omvendt skal vi heller ikke undervurdere deres kognitive egenskaber – heste er os langt overlegne, når det handler om at opfange små kropssignaler. Det vender vi tilbage til en anden gang.
Redskabsbrug hos andre dyrearter
Forskeren Jane Goodall var den første, der beskrev, hvordan chimpanser brugte pinde til at fiske insekter ud fra huller i træer. Goodall beskrev endvidere, hvordan de også tilpassede deres pinde, så de fungerede bedre som ’insekt-fiskestænger’. En sådan manipulation af et redskab til et formål kræver højere kognitiv formåen end blot at anvende redskaber, som de er.
Læs mere om Jane Goodall’s forskning her: Chimps, Humans and Monkeys: What’s the Difference? (janegoodall.org)
Fotokilde: Chimps, Humans and Monkeys: What’s the Difference? (janegoodall.org)
Kragefugle, bævere og elefanter bruger redskaber
Senere er det vist, at også nogle kragefugle tilpasser deres redskaber, f.eks. ved at bøje stykker af ståltråd eller bide stykker af pinde, så de passer bedre ind i et hul med insekter eller anden føde, som fuglen kan rage ud. Endvidere kan elefanter brække grene og pinde af, som de f.eks. anvender til at vifte fluer væk. Et velkendt eksempel herhjemme er bæveren, som jo fælder træer og bruger grene til at bygge imponerende dæmninger.
Delfiner beskytter næbet med havsvamp
Derudover er almindelig redskabsbrug – dvs. uden tilpasning af redskabet til formålet – observeret hos en række arter. Nogle delfiner bruger f.eks. en havsvamp til at beskytte deres næb, når de roder efter krebsdyr på havbunden, havoddere. Nogle arter af fisk bruger sten til at åbne skaldyr, ligesom blæksprutter bruger skaller eller sten som beskyttelse mod rovdyr.
Billedet af hesten, der bruger et kæmpe tastatur er fra Horses of Iceland´s sommerferiekampagne. Her opfordrede organisationen hesteejere til at lade hesten besvare dine e-mails i ferien. Det kan desværre ikke lade sig gøre i virkeligheden.
Heste samler af og til grene eller andre genstande op på folden eller i stalden. Oftest er der tale om legeadfærd og ikke redskabsbrug.
