Vi lever i en turbulent tid for hestebranchen, hvor der bliver talt meget om hestevelfærd. Men hvad er hestevelfærd egentlig? Hvorfor ser vi så forskelligt på, hvad det indebærer? Og hvordan har hesten det i de timer i døgnet, hvor den ikke bliver trænet?

Det fortalte Janne Winther Christensen om på Dansk Islandshesteforenings generalforsamling i november 2023. TÖLT bringer et sammendrag.

Den 25. november 2023 afholdte Dansk Islandshesteforening generalforsamling.

Samtidig var der mulighed for at suge viden til sig fra én af Danmarks mest kendte forskere i dyrevelfærd, adfærd og stressbiologi primært hos heste, Janne Winther Christensen, forsker v. Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab – ANIVET Adfærd, Stress og Dyrevelfærd (BSW).

Janne præsenterede seneste forskning indenfor konfliktadfærd hos rideheste, og en fuld sal fik mulighed for at blive fagligt orienteret og opdateret på seneste viden indenfor feltet af en meget dygtig formidler.

Janne Winther Christensen indledte med at opridse forskellige perspektiver på hestevelfærd.

Der er forskellige holdninger til, hvad dyrevelfærd indebærer, og dette afhænger af den enkelte persons baggrund.

Nogle ser velfærd fra et sundheds- og produktionsperspektiv: Hvis bare hesten er sund og kan præstere, så er det god dyrevelfærd.

Et andet perspektiv, som ofte diskuteres i forbindelse med dyrevelfærd, er ideen om “det naturlige liv”.  Så længe dyret lever naturligt, så er det god velfærd.

Endelig er der den tilgang, som vægter hestens følelser og mentale tilstand. Her defineres dyrevelfærd ved graden af opfyldelse af dyrets behov og integrationen af positive og negative oplevelser.

Sundhedsperspektivet

Landmænd og dyrlæger argumenterer ofte for, at dyrs velfærd er god, hvis de er sunde og produktive. For eksempel blev det for nogle måneder siden rapporteret i medierne, at en malkeko havde produceret 207.000 liter mælk i sin levetid, hvilket blev hyldet i landbrugssektoren som en betydelig bedrift.

Bengt Holst, formand for Dyreetisk Råd, gik offentligt ud og kritiserede denne fejring. Han mente, det var forkert at fejre en ko, der har produceret så meget mælk, og pegede på, at produktionsdyr i dag er avlet til at producere så meget, at det kan gå ud over deres velfærd. Landmanden bag koen argumenterede for, at den høje produktion var et bevis på god velfærd.

Det er lige præcis der, hvor udfordringen ligger, forklarede Janne Winther Christensen:

—I dag er vores dyr avlet til at producere og præstere, hvilket også gælder for vores heste. Det samme argument har tidligere været brugt blandt hestetrænere. Nogle mener, at hvis en hest kan ride til en toppræstation, så må den have det godt, for ellers ville den ikke kunne præstere på det niveau. Men fordi hesten er sund eller præsterer godt, er det ikke ensbetydende med god dyrevelfærd, tværtimod, så kan høj produktion og høj præstation nærmere gå ud over dyrenes velfærd.

Argumentet om, at høj præstation er ensbetydende med god velfærd holder altså ikke længere i samfundet. Diskussionen drejer sig nu om “Social License to Operate'” – samfundets accept af branchen og her tæller sundhedsaspektet ikke alene, slog Janne fast.

“Nogle mener, at hvis en hest kan ride til en toppræstation, så må den have det godt, for ellers ville den ikke kunne præstere på det niveau. Men fordi hesten er sund eller præsterer godt, er det ikke ensbetydende med god dyrevelfærd. Tværtimod, så kan høj produktion og høj præstation nærmere gå ud over dyrenes velfærd. Argumentet om, at høj præstation er ensbetydende med god velfærd holder ikke længere i samfundet. Diskussionen drejer sig nu om “Social License to Operate'” – altså samfundets accept af branchen og her tæller sundhedsaspektet ikke alene”.
– Janne Winther Christensen.

Natur versus velfærd: En kompleks balance

Nogle hævder, at et liv tættere på naturen automatisk indebærer god dyrevelfærd, men det er en forenkling, og det naturlige liv er ikke altid synonymt med god velfærd, sagde Janne Winther Christensen videre.

For eksempel kan det naturlige liv indebære prædation (Rovdyr/bytte-forhold, red.) og begrænset fødetilgang om vinteren.

—Undersøgelser med vilde Przewalski-heste i Tjernobyl-zonen i Ukraine har vist, at hestene ofte opsøgte gamle bygninger, som mennesker havde forladt. De brugte disse bygninger om sommeren for at undgå insekter og som ly om vinteren. Dyr vælger altså ikke altid det, vi betragter som et naturligt liv; de kan træffe andre valg, der bedre opfylder deres behov. Selv om det at leve i et miljø, der ligner deres naturlige habitat ofte er forbundet med god dyrevelfærd, er det ikke alle aspekter af det naturlige liv, der nødvendigvis fremmer velfærd, forklarede Janne.

Mental velfærd: Fem domæner for dyrevelfærd

Et centralt spørgsmål i diskussionen om hestevelfærd, som Janne Winther Christensen fremhævede, er hvordan hesten opfatter sin egen situation.

For at forstå hestevelfærd, skal vi overveje dyrets oplevelser i forskellige domæner. I EU’s arbejde med husdyrvelfærd anvendes ofte ”Femdomænemodellen”. Denne model er en anerkendt måde at tage højde for dyrenes egne oplevelser, og er vigtig at inddrage i diskussionen om dyrevelfærd.

Modellen beskriver dyrets velfærd ud fra dets oplevelser inden for specifikke områder: Ernæring, sundhed, miljø og adfærd. Afhængigt af hvad dyret oplever inden for disse fysiske domæner, så fører det til nogle forskellige positive eller negative mentale tilstande, som tilsammen bestemmer dyrets velfærd.

Det at kunne vælge selv, og f.eks. inden for ernæring, at have tilgang til flere forskellige fødeemner, som hesten kan vælge imellem og adgang til nok føde og god kvalitetsføde, medfører en positiv mental tilstand. Modsat, hvis hesten ikke får nok grovfoder eller mangler foder i det hele taget, så vil det føre til en negativ mental tilstand, forklarede Janne Winther Christensen og understregede, at det er balancen mellem positive og negative mentale tilstande, som udgør dyrets velfærd.

Kernebehov for hestevelfærd

Dyrevelfærd er altså balancen mellem dyrenes behov og deres oplevelser.

Især hos heste er adgang til fysisk kontakt med andre heste, bevægelsesfrihed og rigelig tilgang til grovfoder nøgleelementer i at opretholde denne balance i hestens overordnede velfærd, pointerede Janne Winther Christensen:

—En hest, der får sine basale behov opfyldt, er bedre rustet til at håndtere stress. Det betyder, at heste, der er godt tilpas i deres hjemmemiljø, vil være mindre påvirkede af den akutte stressbelastning, som det at deltage i stævner eller være væk fra hjemmet medfører. Ved at fokusere på disse grundlæggende behov kan vi gøre meget for at forbedre hestens samlede velfærd, fastslog Janne Winther Christensen.

Rapporten fra Det Dyreetiske Råd

Dyreetisk Råds seneste rapport fra marts 2023 har været genstand for stor opmærksomhed. Rådet fremhæver, at brugen af heste i sport ikke i sig selv er problematisk, men påpeger en lang række forhold, der skal forbedres for at sikre en acceptabel anvendelse af heste i sporten.

En af hovedanbefalingerne er, at det er uacceptabelt at påføre dyrene smerte og ubehag i forbindelse med træning og konkurrencer. Rådet anbefaler øget uddannelse og indførelse af aldersgrænser for, hvornår dyr kan starte træning og deltage i stævner.

Et vigtigt aspekt, som rådet fremhæver, er betydningen af at sikre dyrenes sociale kontakt og fri bevægelse. De anbefaler, at indføre regler omkring hestenes deltagelse i stævner – for eksempel, hvor mange dage om året en hest kan bruges i konkurrencer. For en topkonkurrence varmblodshest på eliteniveau kan det indebære at være væk hjemmefra mere end 200 dage om året, bemærkede Janne Winther Christensen.

Endeligt anbefaler rådet, at kirurgiske indgreb, der har betydning for hestens præstation, påføres i hestepasset, så et forbud mod deltagelse i konkurrencer kan håndhæves. For nylig blev en episode, hvor en pony fik amputeret sin tunge for at opnå højere point til konkurrencer, omtalt i de danske medier. Når tungen er væk, har ponyen fået frataget sin mulighed for at fortælle, at den føler ubehag. Ponyen blev udelukket fra fremtidige stævner for bestandigt.

Det Dyreetiske Råd pointerer også behovet for at stramme reglerne omkring brugen af udstyr, konfliktadfærd og øget kontrol, herunder grænser for doping.

Rådet understreger, at branchen bør handle øjeblikkeligt på disse anbefalinger og senest i marts 2024, et år efter rapportens udgivelse, skal der fremlægges ændringer i forhold til rapportens konklusioner.

Herefter vil Det Dyreetiske Råd tage stilling til, om ændringerne er tilstrækkelige til at sikre dyrevelfærd i sportssammenhæng. Hvis ikke, vil rådet henvende sig til politikerne for at sikre yderligere foranstaltninger. Selvom rapporten primært fokuserer på dressur og spring, gælder disse anbefalinger for alle discipliner inden for hestesport.

Når hestens konfliktadfærd overses

Vi skal blive bedre til at genkende hestens konfliktadfærd, fastslog Janne Winther Christensen.

Sidste år blev en ny forskningsartikel om bedømmelser af heste i konkurrencer offentliggjort. Den undersøgte, om hestens konfliktadfærd påvirker dommernes bedømmelse ved stævner. Rapporten konkluderede, at det ikke var tilfældet. Konfliktsignaler havde ingen signifikant betydning for bedømmelsen, medmindre adfærden var meget tydelig og involverede hele hestens krop. Mindre tydelige signaler på konfliktadfærd trak ikke ned i bedømmelsen.

Det er et problem, forklarede Janne Winther Christensen, da heste, som flugtdyr, ofte viser små tegn på ubehag og smerte, og disse tegn bliver således overset i dommernes vurdering.

Forståelse af hestens stressadfærd

Konfliktadfærd dækker over situationer, hvor hesten oplever modstridende motivationer. Den kan udvise adfærd, som kan synes irrelevant i situationen, men som kan være tegn på, at noget ikke er, som det skal være, forklarede Janne Winther Christensen.

Konfliktadfærd kan være et samlet udtryk for de små adfærdstegn, som hesten udviser under træning og ridning, og som kan indikere ubehag, smerter og frustration. Tydelige adfærdstegn, som heste der springer til siden, slår med halen, bukker eller stejler, er lette at genkende som potentielle tegn på problemer i hestens velfærd.

Stereotypier, som når en hest står og væver eller udviser krybbebidning, er også tydelige signaler på stress. Det er vigtigt ikke at hindre denne adfærd, men at ændre årsagen til den, sagde Janne og fortalte om en sag i Holland, hvor en hest, havde haft en krybberbiderrem på, som gav stød, hver gang hesten udviste krybbebideradfærd. Det var blot blevet overset, at hesten bruger de samme muskler ved krybbebideradfærd, som når den vrinsker, hvilket resulterede i, at hesten fik stød, hver gang den vrinskede, og det betød, at hesten blev fuldstændigt sky.

Disse metoder heldigvis ikke tilladt i Danmark, understregede hun.

Aflæsning af hestens smerteadfærd

Det er vigtigt at anerkende og forstå smerteadfærd hos heste, især gennem deres ansigtsudtryk. Ifølge Janne Winther Christensen er det desværre ofte disse adfærdstegn, der kan blive overset eller ignoreret.

Der pågår aktuelt et omfattende forskningsarbejde om ”Hestens smerteansigt”, hvor forskere forsøger at dokumentere specifikke ansigtstræk, der kan indikere, at en hest oplever smerte. Janne fortalte om en svensk forsker, der i øjeblikket arbejder på en app, som ved hjælp af machine-learning kan genkende smertetegn hos heste. Appen vil give information om, hvorvidt en hest oplever smerte, baseret på dens ansigtsudtryk, forklarede hun.

Janne Winther Christensen understregede, at der stadig er et stykke vej at gå, inden appen kan bruges. Der er flere udfordringer, blandt andet fordi heste ofte udtrykker smerte anderledes, når de er alene sammenlignet med, når der er mennesker tilstede.

Hesten kan ændre ansigtsudtryk og skjule smertetegn, når en person nærmer sig, forklarede hun. Derfor kan det være nødvendigt med et kamera i boksen, og det viser nogle af de udfordringer, der er i at udvikle automatiseret smertegenkendelse, som kan bruges i praksis i træningssammenhæng.

Tyggen og slikken som stressindikatorer

Det er vigtigt at blive bedre til at genkende hestens konfliktadfærd, herunder tyggen og slikken, slog Janne fast.

Denne adfærd er blevet set på som et positivt signal i træningsmetoder som fx dem, Monty Roberts anvendte, og hvor det blev tolket som et tegn på, at hesten havde forstået opgaven – at den ”havde overgivet sig” eller ”accepteret træneren som leder”. Men et studie af fritlevende heste har dog observeret, at heste udviste tygge- og slikkeadfærd efter aggressive interaktioner. Og det syntes at være en reaktion på konflikter:

—Forskeren bag studiet forklarede, at akut stress kan hæmme spytproduktionen og midlertidigt standse den. Når konflikten er overstået, og spytproduktionen genoptages, opstår der denne tygge- og slikkeadfærd. Når vi ser en hest tygge og slikke, kan det altså være et tegn på, at hesten har oplevet en ubehagelig eller belastende situation umiddelbart inden, forklarede Janne.

“Akut stress kan hæmme spytproduktionen og midlertidigt standse den. Når konflikten er overstået, og spytproduktionen genoptages, opstår der denne tygge- og slikkeadfærd. Når vi ser en hest tygge og slikke, kan det altså være et tegn på, at hesten har oplevet en ubehagelig eller belastende situation umiddelbart inden”
– Janne Winther Christensen.

Betydningen af at genkende hestens små signaler

Hvad viser hesten os egentlig?

Vi skal blive bedre til at genkende hestens små signaler: Åbner den munden? Viser den tyggen og slikken? Hvordan er dens ørestilling, viser den måske forskellige tegn på smerte?

—Hestens konfliktadfærd er et område, hvor vi har brug for mere viden og uddannelse. Det er noget, vi bør blive bedre til at forstå, for det giver os et tegn på, hvordan hesten oplever sin egen situation, og det giver os en mulighed for at ændre noget og dermed sikre hestens velfærd, sluttede Janne Winther Christensen.