Uendelige timer alene i ridehuset eller fede ture i naturen med masser af andre? Da Kent Ostenfeld mistede sin store dressurhest, valgte han at gå fra dressursporten til islandshestesporten Alrid og fandt en mere social udgave af hesteverdenen. I weekenden skal han ride DM i Alrid, men det er ikke titlen som Danmarksmester, der driver ham.

– Kaffen er klar og Högni er i haven, siger Kent  og peger om bag huset.

Bag havemøblerne står Högni og græsser. Indimellem gnubber han også manen op ad et æbletræ.

– Ja, han kan jo ligeså godt klippe plænen, mens vi er her, smiler Kent og klapper sine to hunde.

Ligesom Högni trisser de rundt med næsen i jorden.

TÖLT er på besøg hos Danmarksmesteren i Alrid, 47-årige Kent Ostenfeld ved Fjerritslev 50 km nordvest for Aalborg i anledning af DM i Alrid d. 3.- 4. september.

Er han klar? Glæder han sig? Hvad driver ham? Hvordan træner han op til DM, spørger TÖLT.

Hjemme hos Danmarksmesteren i Alrid. Det er ikke altafgørende for Kent Ostenfeld at vinde titlen igen i år. Han glæder sig lige så meget til at være sammen med de andre deltagere til DM i Alrid i weekenden.

Løbesko og grime

Haven er afgrænset af en staldbygning vinkelret på huset. Her er kun fuglefløjt og Högni, der gumler. Ingen ovalbane, ingen springbane. Kun en lille ridebane bevokset med ukrudt hist og pist. Og så er der stille, selvom landevejen løber langs forsiden af huset.

Så går man rundt med en forestilling om, at det er nødvendigt at have et stort træningsanlæg for at blive Danmarksmester i Alrid tager man fejl. For Kent er det nok at have fed natur i nærheden, en grime og så et par løbesko. Og så selvfølgelig tid. Masser af tid. Som i HVER dag – tid.

Tæt på naturen hver dag

Til daglig rider Kent ved Svinklovene, hvor Svinkløv badehotel ligger samt i Thorup plantage, der strækker sig til Bulbjerg.

De kuperede plantager, når han nemt med Högni i traileren. Det samme med hans gamle rideklub, hvor han er kommet, siden han var barn/ung. Og så den lokale militaryklub.

Når snakken falder på military lyser Kents øjne op, og smilet bag kaffekoppen bliver ekstra bredt og hvidt. Der er noget ved de spring, som Kent er begejstret for.

– Men, skynder Kent sig at understrege:

– Det jeg glæder sig allermest til ved DM i Alrid er ikke springene, og det sus, det giver at være ude på forhindringsruten. Det er sammenholdet og samværet med de andre alridryttere!

Mit bedste minde

I Alrid har rytterne den tradition, at de hilser på og opmuntrer hinanden ude på ruterne. De hjælper hinanden, gir´ en hånd, hvis en anden har brug for hjælp eller mangler noget. Det giver et særligt kammeratskab, forklarer Kent.

Han bedste minde fra DM 2021 er da også, at han og Anne Steiner, der blev nr. to  i AL1 skålede inden præmieoverrækkelsen:

– Der er jo en pokkers masse udregninger inden resultatet foreligger, så vi vidste ikke på forhånd, hvem der nuppede titlen. Derfor var det vigtigste også, at vi fejrede hele situationen sammen, Anne og jeg.

Kent Ostenfeld og Anne Steiner, der skåler for hinanden ved DM i 2021.

Skulle ikke tilbage til dén verden

Kent har ikke altid redet islandske heste. Han faldt for islandshestemiljøet, fordi han oplevede, at kulturen omkring den islandske hest var enormt social, forklarer han.

Det var en kontrast til den kultur, han kendte på det tidspunkt som dressurrytter på store heste.

I 2010 måtte han aflive sin dressurhest, og dér stopper hans liv med store heste.

– For det første skulle jeg lægge det dobbelte af, hvad jeg havde for at få en ny stor dressurhest uddannet på samme niveau. Jeg ville højst have råd til en treårs nytilredet hest, som jeg først skulle begynde at uddanne. Og når mine venner, der havde islændere spurgte, om jeg ville med ud på tur, så kunne jeg bare svare – “Naaarh- jeg skal i ridehuset”.

– Dér vidste jeg bare, at den verden skulle jeg ikke tilbage til.

Kent med Högni fra Guldbæk, som han stiller op i AL1 med til DM i år.

Islandshestelivet trækker

Det sidste år, hvor Kent havde Antoni, sin store dressurhest, var han begyndt at ride i skoven med sine hestevenner, som mere eller mindre allesammen havde fået islændere.

– Antoni elskede det og jeg elskede det. Jeg kunne mærke, at jeg ikke ville tilbage til den ensomme verden, hvor jeg skulle alene-træne hver dag. Alene til undervisning, alene i ridehallen og alene til stævner.

”Antoni elskede det og jeg elskede det. Jeg kunne mærke, at jeg ikke ville tilbage til den ensomme verden, hvor jeg skulle alene-træne hver dag. Alene til undervisning, alene i ridehallen og alene til stævner”

Derfor så Kent sig om efter en islandsk hest og endte med at købe Högni fra Guldbæk direkte fra Stutteri Guldbæk, der ejes af John Siiger Hansen.

Högni var lige tilredet og han var frisk, havde John forklaret. Det var fint, havde Kent svaret. Det er otte år siden, og ekvipagen har dyrket Alrid på højt niveau i omkring 4 år nu.

Tæt på at dø

På en solskinsdag i Kents have er det næsten ikke til at tro, at Högni var ved at dø for tre år siden. Hesten måtte igennem 14 dagens indlæggelse på Ansager Dyrehospital pga. mavesår og én måned senere med tarmslyng.

Högni græsser i baghaven. Han har været på fem kilometers gåtur lige inden TÖLT kommer på besøg.

– Dyrlægen var her. Inden han var ude af døren sad traileren på bilen. Jeg kørte som død og helvede. Jeg var parat til alt, bare han overlevede. Gudskelov, gjorde han det, men jeg fik nærmest et skelet med hjem. Så jeg fodrede godt på ham, og så startede jeg med at gå små ture med ham.

Stadig – og næsten hver dag går Kent ture med Högni. Motionsturene er blevet en fast del af hverdagen, for det er nemt og hurtigt at smutte i løbeskoene og hente Högni i baghaven.

De løber også sammen indimellem. Motionsformen er nu blevet en fast del af træningen frem mod DM i Alrid.

– Hesten skal jo altså have en god kondition for at deltage i DM i Alrid. Han har været på sin første motionstur i dag. Og det er jo bare i grimen – altså jeg rider ham ikke grimen. Jeg rider ham først senere i dag. Næ, jeg løber bare ved siden af, smiler Kent.

– Den skal have nogle kilometer i benene, så det gør jeg bare på den måde. I dag bliver en let dag, hvor vi skal træne smidighed og ride dressur inde på min bane. Det kan være hårdt nok i sig selv, men det giver ikke mange kilometer i benene.

Glæder sig til den positive ånd ved DM 

TÖLT besøger Kent en måneds tid før DM i Alrid. I 2018 og 2019 blev Kent og Högni nummer to i AL1. Endelig – fristes man til at sige – efter to år som nr. to vandt de AL1 i 2021 og Kent kunne kalde sig Danmarksmester.

Han ser frem til DM i weekenden.

– Men det, jeg glæder mig mest til og det, jeg forventer, og som jeg véd nok skal blive indfriet, er, at selvom vi er konkurrenter, så løfter vi hånden, vinker til hinanden og spørger, hvordan det går. Der er glæden, det er overskuddet, og det er den positive ånd, jeg glæder mig mest til.

Kent Ostenfeld th. og Anne Steiner tv. konkurrerede mod hinanden i AL1 i 2021. Samtidig nød de hinandens selskab inden præmieoverrækkelsen.

– Det, at ville hinanden, det betyder så meget for mig. Der var fx ikke lagt op til fælles aftensmad under DM sidste år, men pludselig gik vi sammen en hel masse, hentede pizzaer, spiste sammen og hyggede os. Så selvom der ikke var lagt op til fællesskab, så opstod det.

”Det at ville hinanden, det betyder så meget for mig. …Selvom der ikke var lagt op til fællesskab, så opstod det.”

Ku´ være fedt, hvis flere stiller op i AL1

Hvordan mener Kent så, at flere islandshesteryttere får glæde af dét fællesskab, der efter hans mening kendetegner Alridsporten?

– Jeg er selv meget bevidst om at være positiv, tage godt mod alle spørgsmål fra nye alridryttere og at hilse på alle, uden at det bliver alt for overskudsagtigt.

– Men ja, det kunne da være fedt, hvis flere havde lyst til fx at ride AL1 – altså DM klassen.

– Det rummer en diskussion, som også sommetider kommer op. Nemlig om man skal revidere i klassens krav? Fx skrue på højden på springene og på sværhedsgraden af orienteringsridtet. Og skal vi diskutere, om AL1 klassen er for svær, så er mit svar nej. Klassen kræver, at du prioriterer. Hvis du vælger at ligge tre uger i sydens sol, så kan du ikke være med til at ride om at blive Danmarksmester i Alrid.

”Skal vi diskutere, om AL1- klassen er for svær, så er mit svar nej. Klassen kræver, at du prioriterer. Hvis du vælger at ligge tre uger i sydens sol, så kan du ikke være med til at ride om at blive Danmarksmester i Alrid”

– Det eneste tidspunkt hesten har fri  – som i helt fri – er de fire dage, jeg er på Nibe festival tidligt på sommeren. I år blev det så også til Skanderborg festival, men så kræver det også, at NU er vi i gang.

Hvordan ”i gang”, spørger TÖLT?

– Högni har én reel fridag om ugen, og med én fridag mener jeg 5 km skridt med pulsen oppe, hvor jeg går ved siden af ham.

Kent går- og løbetræner med Högni op til DM i Alrid i weekenden.

– Derudover skal han gerne ud i terrænet to gange om ugen, hvor han selv vælger tempoet. Det kan fx være frisk trav med “slasketøjler”. Gangartstræning, smidighed og dressur øver vi på banen ca. to gange om ugen.

– Sidste år lykkes det endelig, endelig, endelig at vinde. Men dér gik jeg også all in. Vi havde trænet på military-banen i Klithuse, og jeg kørte løbende ned til Hans Christian Løwe. Her fik jeg ganske almindelige råd til smidighed og gangarter, og det virkede bare.

– Men altså, jeg render ikke og træner springning hver uge i et år. Vi var på militarybanen i Klithuse to gange inden DM sidste år. De fleste islændere i rigtig god form kan godt springe 80 cm, mener jeg. Der kan gå månedsvis, mellem jeg springer på ham dér, siger Kent og peger på Högni.

Er din hest en ja-siger?

Efter Kents mening kan man altså sagtens stille op i Alrid uden at træne springning. Men det kræver selvfølgelig et solidt kendskab til hesten, at hesten har tillid til sin rytter, at rytteren har været grundig med sit jordarbejde og brugt tid på at miljøtilvænne hesten til alt muligt, siger han.

– Tænk over, om din hest er en ja-siger, forklarer Kent.

– Ham der, siger han og peger på Högni – det er bare så glad og positiv en hest. Han er typen, der byder sig til. Så i Alrid, dér får han “sin vilje”. Altså jeg mener sin løbevilje. Han er jo en utrolig frisk hest. Så jeg skal sørme ikke sidde og fortælle ham: “La’ vær, la vær” – vel? Det vil jo suge energien ud af ham, og han vil bruge energi på at skulle begrænse sig.

– Jeg plejer at sige til ham: “Jeg følger med din energi”. Jeg kender ham så godt, at jeg ved, hvornår det er mig, der skal tage over. Det gør jeg fx, når der kommer et spring. Der er det jo mig, der kender banen. Han gør ikke.

Oplev Kent og Högni i aktion ved DM i Alrid på Birkegården i 2019. I Mikkel Philbert Vangsøe-Andersens fede og tempofyldte actionvideo, forklarer Kent undervejs:

I Alrid skal du kende din hest ud og ind

I Alrid mener Kent, at det handler om at kende sin hest ud og ind. For Högni er det fx vigtigt, at få fuldstændig ro, når han kommer ind fra orienteringsruten, forklarer Kent.

– Det er mit ansvar at give ham det, så selvom jeg rigtig gerne vil hilse på og snakke med de andre, så søger jeg for mig selv lige i det øjeblik.

– Så står vi dér – mig og ham alene. Der er intet i den situation, der skal stresse ham. Han får sadel og hovedtøj af – grimen på, og så er vi bare helt os selv, inden han skal til dyrlægetjeck og pulsmåling.

Bare gå i gang med Alrid og brug det du har

AL1 kræver seriøs træning hele ugen og i flere måneder.  Alligevel har Kent ikke et pulsur eller et stort træningsanlæg. Han bruger det, han har.

– Puls og kondition er ikke noget, jeg går og måler på herhjemme. Jeg holder øje med tiden ved at kigge på mit ur og tjekke, hvornår vi er hjemme fra gåturen eller løbeturen. Jeg ejer ikke en pulsmåler.

– Jeg bruger bare dét, jeg har lige omkring mig. Det budskab vil jeg faktisk gerne hjælpe flere ind i sporten med. I det hele taget vil jeg gerne hjælpe flere ind i Alrid-sporten. Jeg har tænkt tanken masser af gange, at det kunne være fedt både at ride AL1 og AL4 ved samme stævne. Altså deltage på et hold, ride bagerst og så gå forrest og hjælpe de andre over, når der kommer spring. Det er bare tidsmæssigt svært.

– Så sidder der nogle derude og gerne vil stille spørgsmål om Alrid-sporten, må man gerne kontakte mig. Vi er nogle stykker, der meget gerne vil gi´ fra os. Det er jeg faktisk sikker på, at Anne og Esther også gerne vil (Anne Steiner og Ester Thøgersen er begge tidligere Danmarksmestre i Alrid, red.) Jeg skal fx også snart over til lokalklubben Hekla og lave en Alrid-aften. Det er en rigtig god efterårsaktivitet.