Som de fleste andre begyndte det hele med en shetlandspony hjemme i haven i Schwarzwald, og jeg tror ikke, tanken dengang var, at jeg skulle blive eliterytter. Senere arbejdede jeg på flere stalde i Tyskland og Frankrig, og var f.eks. mange år på Wiesenhof, som nok dengang var Europas største salgs-stald for islandske heste. Efterhånden startede jeg min egen stald med træning af heste i Freiburg i Tyskland. Og da blev ideen om konkurrence på højt niveau tændt.
Den største udfordring er nok forventningerne fra kunder og publikum. At det forventes, at man skal præstere til enhver tid. Jeg ved ikke, om jeg helt har overvundet den endnu!
Jeg kan godt lide alle discipliner. Selv om jeg nok altid har været meget 4-gangsrytter, så har det nok oftest været mere et spørgsmål om tilgang til talentfulde heste end nogen speciel interesse. Lige nu synes jeg, stilpas er utrolig spændende. Man har meget kort tid på sig, og gør man det mindste forkert er faldhøjden stor.
For mig er det allervigtigste at hesten(e) er motiveret, og synes det er sjovt. Jeg er nok derfor lidt utraditionel i træningen. Jeg arbejder dem en hel del fra bakken, giver dem opgaver, som nok mere ligner det, man gør med cirkusheste, men de synes, det er meget sjovt. Lidt god islandsk ridetradition er godt at have med; og for mig er det håndhest. Ellers er jo træningen mest om at vedligeholde det, som er nemt for hesten, og fokusere på videreudvikling der, hvor den måske ikke er så stærk.
“For mig er det allervigtigste at hesten(e) er motiveret, og synes det er sjovt. Jeg er nok derfor lidt utraditionel i træningen. Jeg arbejder dem en hel del fra bakken, giver dem opgaver, som nok mere ligner det, man gør med cirkusheste, men de synes, det er meget sjovt”
Den er svær. Der har været så mange dygtige mennesker rundt om mig. Men i nyere tid er det nok masteren over alle master; Eyjolfur Isolfsson. Han er utrolig dygtig, og det tager ham meget kort tid at læse hesten og give tip om korrekt træning.
Men jeg kommer heller ikke udenom min mand, Rune Svendsen. Han er jo en gammel konkurrencerytter med nogle gode internationale resultater bag sig. Og han har omgivet sig med heste og trænet heste de sidste 50 år. Udover det har han en lang dommererfaring som FEIF-dommer og bistår mig rigtig meget, når det gælder teknik på konkurrencebanen. Udover det har han været landsholdstræner både for Danmark og Norge flere gange. Hans erfaring har været meget vigtig for mig og min udvikling.
Jeg holder mig nok en del for mig selv, inden jeg skal på banen. Kan godt lide at pusle med mine heste, strigle og snakke med dem. Og ikke mindst går jeg altid ture med dem, når vi er til stævne. Det bliver meget bokstid for en stævnehest når den er til stævne i forhold til hvorledes, den lever til daglig, og da er det godt for den at få bevæget sig lidt udenom træningen og selve konkurrencen.
Darri von Lipperthof – da den gik 8,20 i T2, og også blev tysk mester. Det var den første virkelig store præstation. Senere skal vi ikke glemme Jarl fra Midkrika, en fantastisk hest, som jeg fik 10 for hurtig tempo tølt for flere gange og var i A-finalen på til VM 2013 i Berlin i 4-gang.
Senere var det en fantastisk rejse med hjemmeavlede Sjoli fra Teland. Vi lå længe på top i World Rankingen i 4-gang, og han opnåede jo også nogle fantastiske karakterer for galop, både 9,5 og 10. Vi blev også dansk mester i 4-gang. Nu er det Saga fra Teland, den kom som en mega overraskelse for mig.
Rune havde altid troet meget på hende som en super stilpas hest, men det tog mig lidt tid, før jeg troede på ham. Men han fik ret, og nu er hun gået over 8 flere gange i stilpas, og jeg tror, det bare er begyndelsen. Hun er kun 8 år, og det er jo meget ungt som konkurrencehest på top niveau. Det bliver så spændende at se, hvad fremtiden bringer med hende.
Gøre det så godt man kan, og se hvad fremtiden bringer.
Det ved jeg sandelig ikke, om jeg har et bevidst forhold til. Men jeg prøver at opføre mig ordentligt og opmuntre mine elever. Jeg tænker på mig selv som en kvinde, som er i en alder, hvor de ikke anser mig for nogen rollemodel. Men det er vigtigt for mig, at mennesker rundt omkring mig ser, at jeg bryder mig om mine heste og vil give dem så godt et liv som overhovedet muligt.