46-årige Martine har kun redet i tre år, men hun satser hårdt på at dygtiggøre sig. Hun får undervisning mindst én gang om ugen og rider alt det, hun kan finde tid til. Lige om lidt er hun klar til at ride 3-gang på en indendørs bane på Vilhelmsborg.
Mens hun rutineret strigler og sadler sin brune vallak, Dynfari fra Dannerhøj, fortæller Martine:
– Ridning er blevet min afkobling fra hverdagen. Det er også et fedt fællesskab med andre ryttere, og sporten er virkelig sjov og udfordrende. Der er så meget at lære, hestene er dejlige, og hvilken sportsgren kan man ellers dyrke så intensivt sammen med sine børn?
I 3-gang, som også hedder ”Drei aus Vier,” til ASKA-stævnet skal man vise trav eller tølt (valgfrit), skridt og galop på speakerens anvisning. 3-gang er den letteste gangartsklasse i islandshestesport, idet rytterne skal vise tre gangarter på samme volte på speakerens anvisning. Der er ingen temposkift, men det gælder om at holde gangarten hele vejen med god takt og i det rigtige tempo.
Det kan være udfordrende, især i fremmede omgivelser, hvor hesten kan reagere på alle de nye sanseindtryk.
Martine har valgt, at hun vil ride tølt, skridt og galop. Her, en halv time før start, melder nervøsiteten sig så småt.
– Jeg har de gode sommerfugle i maven. Men jeg tror, at det bliver sjovt at prøve at ride i det store ridehus!
Anna-Sofie pusler om sin hoppe, Fjóla fra Solgaarden, i boksen ved siden af Martine og Dynfari.
– Det er mit 4. eller 5. ASKA-stævne, fortæller hun og uddyber, hvorfor hun har valgt disciplinen 3-gang:
– Min hest er ung, hun er fra 2017. Hun er femgænger, meget femgænger og har svært ved at trave sikkert. Hun har endnu ikke lært at tølte ordentligt. Jeg vil vise trav, skridt og galop. Jeg er mest bekymret for, om vi kan vise nok trav og galop og komme hele vejen rundt i de gangarter.
Hun retter på sadlen, stryger Fjóla over pandelokken og siger:
– Men det er godt at kunne øve sig i en let klasse, når hesten endnu ikke er så stærk i alle gangarterne. Så kommer man igen, når man føler, at det er en succes.
Anne-Sofies mål er at lære Fjóla at tølte taktrent og sikkert, så de kan gøre det godt i tøltklasserne. De er allerede meldt til det opfølgende tøltstævne i februar, fortæller hun, inden parret går målrettet mod opvarmningshallen.
Et ridestævne i en hal virker som en rigtig god idé på denne iskolde, danske vintersøndag i begyndelsen af januar.
Udenfor hyler blæsten med vindstød af stormstyrke. Der er et par grader og en gennemtrængende kulde. Ubekvemt for de ryttere, der har valgt at sadle op i traileren og sætte hestene ud på en lille, flytbar fold.
Indenfor i opvarmningshallen blander instruktioner fra en træner til en rytter sig med sagte stemmer, der roser: ”neiii, hvor er du dygtig, sådan, fiiint.” Prust fra hestene og lyden af langsom firtakt fra tøltende hove over ridehusets underlag gør stemningen rolig og samtidig anspændt.
For speakerstemmen kalder med jævne mellemrum de næste 2-3 ekvipager hen til ”collecting ring,” som er et afmærket område nederst i opvarmningshallen. Her venter de nær indgangen til stævnehallen på, at det bliver deres tur til at vise, hvad de kan.
Da Martine og Anna-Sofie har ventet i collecting ring et par minutter, kommer de på banen sammen med en 3. rytter på en sortbroget hest.
Speakeren beder de tre ryttere vise valgfrit tempo tølt eller langsom til middeltempo trav. Anna-Sofies strategi med at satse på trav går ikke helt som planlagt. Fjóla vælger konsekvent at bevæge sig i en lidt anspændt tølt. Tølt-planen går fint hos Martine og Dynfari.
Til gengæld går det over al forventning senere i galoppen, hvor både Martine og Anna-Sofie laver sikre galop-anspring og holder gangarten hele vejen. Mor og datter følges næsten ad i galoppen, hvor farten og takten er god, indtil speakeren runder heatet af og beder flokken tage ned i skridt.
De to stævneryttere virker glade og lettede, da de kommer ud i stalden og skal sadle hestene af. Senere venter en fælles finale, idet træningsstævnet tilbyder finalepladser til alle ryttere.
Anna-Sofie:
– Det gik okay, vi viste ikke ret meget trav, men vi fik en vist en masse galop, så den del gik godt. Det var sjovt at være inde i hallen og ride for et publikum. Fjóla syntes, det var spændende, hun reagerede på menneskerne på tribunerne og kaldte og vrinskede lidt. Men det gik okay.
Martine:
– Det var fedt, og Dynfari tog det pænt. Det var sjovt træne med publikum på, selv om han reagerede på det og trak af banen ind mod midten på et tidspunkt. Jeg er meget positiv over oplevelsen, og det er en fed måde at stævnetræne på. Nu skal hestene have lidt mad og en pause, og så bliver det bare sjovt at prøve at ride finale senere.
– Alt spillede bare så meget bedre i det ridt. Hestene var meget mere cool, karaktererne var bedre. Det er super med sådan et træningsstævne, hvor man har mulighed for at ride to gange, og vi havde en fantastisk dag.
Anna-Sofie fik udtagelseskaraktererne: 3,8 – 3,8 – 4,3.
Martine fik udtagelseskaraktererne: 3,3 – 4,3 – 4,5.
Finalen gik sådan her:
Anna-Sofie: 4,92
Martine: 5,0
Du kan se alle resultaterne fra stævnet her.
3-gang er den letteste gangartsklasse i islændersport.
Fra ASKAs indbydelse på Sporti.dk: Til ASKA-stævnet rides klassen som en 4.5 (gangartsklasse), hvor opgavedelen med tølt og trav slås sammen. Man bestemmer selv, om man rider tølt ELLER trav i denne udgave af 3-gang.
Opgavedelene i 3-gang hos ASKA er: valgfrit tempo tølt eller langsomt til middel tempo trav (du vælger selv men rider kun én af gangarterne), middel tempo skridt, langsomt til middel tempo galop.
Vinter Cup D-stævne
Vinter Cup foregår over to vintersøndage, én med gangartsklasser og én med tøltklasser. Cuppen udbyder klasser til alle niveauer. Søndag d. 19. februar afholdes anden del af ASKA Vinter Cup med tøltklasser – også på Vilhelmsborg.
Man behøver ikke deltage i begge arrangementer. Som vinder af Vinter Cup 2023 udnævnes den ASKA rytter, der har opnået det højeste antal point sammenlagt for de to stævner.
Fordi banen i ridehallen ikke har ovalbanemål, er stævnet et D-stævne. Det fremgår også af Sporti.dk