Ofte bliver heste forgiftede, fordi de æder giftige planter på marken eller i grovfoderet. Under normale omstændigheder går hesten udenom de giftige planter, da de ikke smager godt.
Hvis hesten alligevel æder planter, den normalt vil undgå, kan det være fordi, der ikke er nok græs tilgængeligt, og den derfor æder planterne af sult. Det kan også ske, at de giftige planter er blevet presset ind i hø eller wrapballen, så hesten ikke kan undgå at æde dem.
Ranunkel indeholder giftstoffet protoanemonin, som ved tørring omdannes til anemonin. Dette stof er ikke giftigt, hvorfor ranunkel i hø ikke er giftigt. Derimod er protoanemonin stabilt i en pH mellem 4,8-8, hvilket betyder, at ranunkel fortsat kan være giftig i wrap. Indholdet af protoanemonin varierer mellem forskellige arter og modningsstadier, idet blomstrende planter har det højeste indhold.
Der er forskellige symptomer på de forskellige typer af forgiftninger, som opstår ved indtagelse af giftige planter. Hvis hesten indtager ranunkel kan symptomerne være savlen, betændelse og hævelser i munden samt skader på fordøjelseskanalen. Derudover kan hesten få diarré og mørk eller blodig urin, usikker gang samt svækkelse af synet.
Ved indtagelse af større mængder ranunkel kan der opstå kramper, koma, kredsløbskollaps og eventuelt respirationslammelse. Derudover kan berøring med ranunkel, mere specifikt med plantesaften, give eksem specielt i områder, der er i berøring med planten fx den nederste del af hestens ben samt hestens mule.
Brandbæger indeholder giftstoffet pyrrolizidinalkaloider, som nedbrydes til de meget giftige pyrrolderivater. Planten bevarer sin giftighed, selvom den tørres eller ensileres. Heste er meget følsomme over for dette giftstof, og der opstår hurtigt forgiftninger, hvis de indtager brandbæger.
Der kan opstå akutte forgiftninger, men en kronisk og længerevarende forgiftning er mere almindeligt. Symptomer på kronisk forgiftning af brandbæger kan være uro, usikker gang eller slingerhed, sløvhed, presser hovedet ind mod væggen, blindhed, udspilet bug, væskeansamlinger, vægttab og gule slimhinder.
Ved akut forgiftning går hesten i chok, sveder, puster, ryster, har usikker gang og manglende orienteringsevne. Ved det akutte angreb skal behandlingen ske hurtigt på grund af den alvorlige choktilstand. Det kan ske, at hesten ved alvorlig forgiftning afgår ved døden eller må aflives grundet alvorlige smerter, som er svære at lindre selv ved intensiv smertebehandling.
Leveren er ofte det organ, der bliver mest på virket i forbindelse med en forgiftning, men det ses også, at hesten får nerveskader, eller at forplantningsevnen bliver påvirket af giftstofferne.
Leveren spiller en vigtig rolle i hestens fordøjelse, hormonsystem, koagulation og immunsystem.
Leverens primære funktion er afgiftning, proteinsyntese samt produktion af biokemiske stoffer, der anvendes i fordøjelsen. Leveren er god til at kompensere og fungere på trods af mindre skader eller sygdom, men er leveren alvorligt skadet, kan det føre til store problemer for hesten.
Pyrrolizidinalkaloider giver varige leverskader og bevirker, at galdevejene blokeres. Derudover kan der opstå skader på lungevæv, i hjertet, tarmkanalen og nyrerne.
Denne skade på leveren kan samtidigt for årsage en sekundær fotosensibilisering, således at hesten bliver følsom overfor sollys. Under normale omstændigheder er hestens lever i stand til at konjugere giftstoffet, det vil sige ændre det, så det uskadeliggøres og derved kan udskilles med galden. Men i tilfælde, hvor hestens lever er skadet, og galdevejene er blokerede, vil giftstoffet igen frigives til blodet, hvor det derefter ophobes i hestens hud.
Ofte ligner det en solskoldning, men det er det ikke, det er en kemisk reaktion i hestens hud, som er aktiveret af solens stråler. På huden kan der opstå krustøs dermatitis, som viser sig som væskende sår, ødem og udslæt. Dette kan føre til kløe, skorpedannelse, vævsdød, sekundær bakterieinfektion og ardannelse. Derudover vil nogle heste udvise tegn på depression, spisevægring, milde koliksymptomer, ligesom huden får en gullig farve (ikterus).
Hvorvidt hesten kan komme sig over en forgiftning afhænger helt af, hvor hurtigt det bliver opdaget, og hvor hurtigt dyrlægen bliver tilkaldt. Ranunkelforgiftning er sjældent dødelig, men kan dog være det ved meget store indtag, da både kredsløb og respiration kan blive kraftigt påvirket.
Udvikler hesten leverskader og fotosensiblitet er det, udover at tilkalde dyrlægen, vigtigt at få sammensat en korrekt foderplan, som tager hensyn til leverfunktionen samt at have korrekt management i forhold til at undgå solens stråler, indtil hesten igen er rask.
Leverens funktioner bør testes af dyrlægen via en blodprøve i intervaller, indtil der ikke længere ses tegn på leverskade på blodprøven. Ved akut brandbægerforgiftning ses det oftere, at hesten enten afgår ved døden eller må aflives. Hvis forgiftningen opdages i tide, og hesten fjernes fra de giftige planter, er der gode chancer for, at den kommer sig helt igen.