Det skete under DM i Saga Svendborg 2023.
Med elektronisk tidstagning blev tiden målt til 7,31 sekunder.
Under gennemløbet slog først Charlotte Cook og IS2014255571 Gæfa frá Bessastöðum Natalie Fishers nylige danmarksrekord på 7,48 sekunder med tiden 7,45 sekunder.
Den tangerede Henrik Gohn og IS2010201043 Rakel frá Skipaskaga straks efter.
Kort efter slog Natalie Fisher og DK2009100743 Ímnir fra Egeskov disse OG sin egen danmarksrekord – What a ride!
Hvad er P2-speedpas?
Speedpas afvikles på en pasbane.
P2 er pas med flyvende start. Hesten er altså ikke er i startbox som fx i P1.
Ekvipagerne rider frem mod strækningen, hvor tiden måles, enkeltvis i valgfri gangart.
Så går selve tidstagningen i gang ved startmarkeringen. Hesten skal forblive i pas på en strækning over 100 m, hvor hestens hastighed måles elektronisk.
Den hurtigste pashest vinder.
Der er fire dommere til stede:
-dommer 1 ved startlinjen,
-dommer 2 mellem 0 m og 50 m mærkerne,
-dommer 3 mellem 50 m og 100 m mærkerne,
-dommer 4 ved målstregen.
Dommerne viser grønne flag, hvis hesten er i pas i deres zone.
Dommerne viser røde flag, hvis hesten ikke er i pas i deres zone.
Hvis der vises mindst ét rødt flag, anses løbet som ugyldigt.