– I starten var navnene lidt tilfældige, for jeg anede jo ikke, at jeg ville komme til at avle mange heste gennem mange år. Jeg tog det navn, som jeg syntes passede til føllet. Jeg valgte også navne, som jeg generelt godt kunne lide, og som jeg kunne udtale. Det er stadig væsentligt i navgivningen her på stedet.
– Jeg vælger også navne, som markerer, at hesten er fra Island. Derfor kunne jeg ikke drømme om at kalde en hest for fx Anastasía eller Prímadonna.
– For mig er det en stor kvalitet, at islandske heste skal have islandske navne. Når man hører navnet, skal man vide, at den kommer fra Island. Det er vigtigt, når nu vi har regler og traditioner omkring navne og gør så meget for, at vores heste er reneracede og med stamtavler. Ellers kunne man kalde dem alt muligt, og du ville ikke ane ud fra navnet, hvor hesten kommer fra, eller hvilken race, den tilhører.
– Efterhånden har jeg gennem nogle år – så langt det lod sig gøre – givet navne, der begynder med føllets mors forbogstav. Så kan vi bedre huske, hvilke af vores hopper, som føllene er efter. Jeg har ikke fulgt den metode slavisk, og nogle af afstikkerne hænger sammen med hopper, som jeg har solgt halvpart i. For eksempel avlshoppen Esja, som jeg har avlet. De afkom af hendes, der er mine, har navne med E. Halvpartens navne begynder ikke med E.
– Det vigtigste er, at man synes navnet passer til det føl, man står med, så regler er til for at kunne brydes. Fx fik jeg et sortbroget føl i år, hvis mor hedder Ester fra Moselundgård. Føllet kom alligevel til at hedde Skák, som betyder skakspil. Det passer til hendes farve og lyder godt.
– Næste år får jeg desværre kun ét føl, fordi en af mine hopper er død og en anden hoppe ikke kom i fol.
Se mere om Moselundgård på stutteriets Facebook-side her.