Hestetandlægerne Heidi Nielsen og Mette Aarup ser dagligt smertefulde sår, klemmelus og tandskader i hestemunde. Skaderne er ofte forårsaget af stramme næsebånd og forkerte bid. Med deres nye bog ønsker de at øge bevidstheden om hestemunde, skabe større empati hos hesteejere – og færre smerter hos hestene.

TÖLT har talt med de to dynamiske heste- og tandeksperter, der supplerer hinanden løbende under interviewet.

Bogen om tænder, bid og trenser er en omfangsrig fagbog om tænder og mund. Første halvdel beskriver indgående tændernes anatomi, de sygdomme der kan opstå samt skader fra udstyr. Anden halvdel beskriver, hvordan udstyret påvirker hesten, ligesom indholdet vejleder i korrekt tilpasning og blid tilvænning. Bogen koster kr. 475,- og kan købes fra marts.

Hvad har motiveret jer til at skrive bogen?

– For os er det hjerteskærende at kigge i munden på en hest og se, at den har skader og at den har ondt.

– Arbejdet med bogen er kickstartet af, at vi begge to hver eneste uge, ja, næsten hver eneste dag ser skader, som primært er forårsaget af stramme næsebånd og fejlmonterede bid i forkerte størrelser.

– Vi bruger meget krudt på at vejlede vores kunder og tale med dem om hestens mund og de problematikker, der kan opstå. Men vi kan ikke nå ud til alle på den måde. Med bogen håber vi på at nå ud til flere hesteejere, ryttere og staldfællesskaber.

Hvordan påvirker stramme næsebånd og forkerte bid islandske hestes velfærd?

– Hos islandske heste ser vi hyppigst, at mange af dem har et skråt slid på alle de første kindtænder, fordi biddet er trukket helt op til tænderne.

– Ligesom menneskers tænder har hestenes tænder nerver – faktisk mellem 5 og 7 nervekanaler i hver tand. De er nøjagtigt lige så følsomme som vores. Når et metalbid kører op og ned ad de slidte kindtænder, er det problematisk og smertefuldt for hesten. Tanden bliver deform – formet efter biddet – og det kan ikke være rigtigt, at man skal have levende tandvæv, der har taget facon efter et fremmedlegeme, som vi putter ind i hestens mund.

– Noget andet er, at islandske heste har korte hoveder og store tænder. Der er ikke ret meget plads til biddet, og det giver det problemer. Vi ser ofte klemmelus på islændere, fordi de har tykt kindflæsk. Kindflæsket kan komme i klemme mellem bid og tand, og det kan give smertefulde klemmelus.

Klemmelus forårsaget af bid ser hestetandlægerne hyppigt hos islandske heste.

– Vi ved, at tryk avler modtryk. Når hesten har smerter, reagerer den ved at gå imod. Den bider fat om biddet, lægger sig hårdt frem og bliver tung at ride på – og rytteren hiver mere og mere i tøjlerne for at få hesten til at reagere.

– Vores teori er, at hestene ud over for store bid – går med for stramt næsebånd. Hvis du bider tænderne sammen, drejer hovedet og bevæger det op og ned, kan du mærke, hvor unaturligt det er. Når hestene får munden lukket med et næsebånd, vil de reagere ved at tage biddet op mellem de forreste kindtænder for at skabe plads mellem tandrækkerne.

Hvad kan vi ryttere gøre ved de stramme næsebånd?

– Vi oplever, at når man tager næsebåndet af, falder mængden af skader. Så der er ingen tvivl om, at vi gerne ser, at man tager næsebåndet af.

– Når vi lukker munden på hestene med et næsebånd, slører det, at vi måske hiver for hårdt i tøjlerne. Hvis du rider uden næsebånd og tager for hårdt fat i tøjlerne, åbner hesten selvfølgelig munden. Det at ride uden næsebånd stiller højere krav, fordi rytterfejl afsløres. Et hårdt træk i tøjlerne får hesten til at åbne munden, og det er vel egentlig meget fair, at hesten kan vise, når det gør ondt.

– En helt ung hest kan have lidt støtte i næsebånd. Men når den har lært og forstået signalerne, bør den kunne gå harmonisk uden næsebåndet.

I bogen beskriver tanddyrlægerne nogle enkle og effektive trenseløsninger, også til unge heste.

– Vi arbejder på at finde gode, harmoniske løsninger, som man kan bruge i hverdagen ved at modificere gammelt udstyr, så det bliver mere skånsomt for hesten.

– Heidi har fx udviklet en løsning, som lægger pres halvvejs i munden, halvvejs på næsen. Modifikationerne betyder, at hestens munds skånes og får færre skader.

Heidi Nielsen er dyrlæge, hestetandlæge og den ene af forfatterne til bogen. Hun opfordrer til, at man rider uden næsebånd.

Mange ryttere vil indvende: Hvad med stævner – der må jeg ikke bruge det udstyr?

– Det er vigtigst, at udstyret fungerer i hverdagen, hvor vi lader hesten være ustresset og smertefri i sin mund. Vi kender til en undersøgelse, som viser, at hvis ryttere gør det rart og lader være med at presse hesten under den daglige træning, præsterede den bedre.

– Altså, hvis man som rytter kan gøre hverdagen rar og behagelig, er vi også overbevist om, at hesten præsterer bedre til et stævne.

Hvor omfattende er problemet med skader i hestemunde?

– Vi forholder os til studier og vores egen empiri. Vi to taler om, at cirka halvdelen af de heste, vi ser som hestetandlæger, har en form for skader.

– Der findes videnskabelige artikler, som viser, at op mod 60-70 procent af hestene har skader i munden. Fakta er, at vi ser alt for meget af det.

– Heldigvis vil alle hesteejere gerne have en hest, der ikke har skader eller mærker i munden. Vi oplever, at det bliver en hel sport at holde hesten skadefri. Det er da den fede sport at være på den rigtige side og sørge for, at hesten har det godt.

Hvordan ved jeg, om det er munden og ikke kroppen, min hest har ondt i?

– Det er et godt spørgsmål, for man ved det aldrig helt. Som hesteejer er munden et af de steder, man ikke selv kan undersøge. Derfor går der ofte lang tid, før folk ved, at det er tænderne, der er et problem. Hvis din hest udviser en adfærd, du ikke forstår, er det en god idé at starte med at undersøge hestens mund og tænder.

– Mundens tilstand påvirker så mange andre steder i kroppen, ligesom det kan påvirke munden, hvis hesten fx har ondt i bagparten.

– Som hestetandlæger og dyrlæger arbejder vi med, hvad der sker i munden, og hvis vi får mistanke om at problemet sidder i kroppen, henviser vi videre til kolleger med stærke kompetencer på det område.

Mette Aarup: – Videnskabelige artikler viser, at op mod 60-70 procent af hestene har skader i munden. Fakta er, at vi ser alt for meget af det.

Hvilken adfærd kan det for eksempel være?

– Hesten har ikke en stemme, så den fortæller ikke selv, hvor den har smerter. Men den bør undersøges, når den viser konfliktadfærd.

– Konfliktadfærd er fx at den stikker tungen ud, går imod biddet, åbner munden, lægger ørerne tilbage, bliver sur, når man giver den udstyr på, eller at den ikke vil fanges på folden.

– Hesten er aldrig bare ulydig eller dum. Det kan være, at den har det dårligt, og tvivlen skal altid komme hesten til gode.

– Ligesom hos mennesker skal vi huske, at man ikke kan være sikker, selv om man lige har været til tandlæge. Der kan sagtens opstå tandproblemer selv kort tid efter sidste besøg hos tandlægen.

Hvad er jeres vigtigste budskaber til hesteejere og ryttere?

– Hos hestene er der mange ligheder med de ting, vi selv kan fejle i munden. Heste kan også knække en tand, have huller, slid, paradentose, bølgebid, over- eller underbid.

– Vi ønsker meget mere empati for hesten, og vi håber, at flere ryttere bliver bevidste om, at heste føler smerte nøjagtigt som vi gør. Så er det nemt at lave forbedringer.

– Hverken en menneskemund eller en hestemund er skabt til at rumme et bid, og der er simpelthen ikke plads, så vi skal låne så lidt plads som muligt og hive så lidt som muligt i biddet.

– Jo flere hesteejere vi får til at forstå, at et bid er et stort fremmedlegeme af metal, jo større chance er der for, at de lægger et mindre og bedre tilpasset bid i munden på hesten og hiver mindre i det.