Flere episoder med sammenstød mellem mennesker i naturen og store græssere viser, det er nødvendigt at undersøge, hvordan danske ryttere stiller sig til risici og evt. erstatningsansvar ved at skulle ride i hegnede naturområder med store græssere. Derfor udbreder Dansk Islandshesteforening, Dansk Ride Forbund og Ridespor-Danmark en undersøgelse om ridning i naturen. Undersøgelsen begynder den 1. november.
Episoder med uheldige møder mellem friluftsliv og store naturgræssere er ikke enestående. Flere respondenter kommer med eksempler i den spørgeundersøgelse, som Dansk Islandshesteforening gennemførte blandt sine medlemmer i april.
Derfor bredes en undersøgelse, der handler om ridning i indhegnet natur, nu ud til alle landets ryttere. Du finder den i bunden af denne artikel.
Et frit og sikkert friluftsliv til hest
Det er nødvendigt for at få overblik over, om danske ryttere og hvor mange, der mener, at de bliver indskrænket i at kunne dyrke deres fritidsinteresse – ridning i naturen – i takt med, at der indhegnes mere og mere natur i Danmark.
Det er også nødvendigt at få kendskab til ulykker, hvor der er indblandet ridende og store græssere. Der samles nemlig ikke data om ulykker, så man kan bruge erfaringerne til at forebygge nye ulykker.
Sidst men ikke mindst er der uklarhed om, hvem, der bliver draget til ansvar, hvis noget går galt i mødet med store udsatte græssere i indhegnet natur.
Det forklarer projektleder Tove Urup fra Ridespor-Danmark. Sammen med naturkomiteen i Dansk Islandshesteforening har hun gransket undersøgelsen fra april.
Den peger nemlig på en række problemstillinger, hvis omfang, vi bør undersøge bredere, forklarer hun.
Sådan udbredes undersøgelsen
Undersøgelsen deles på DI og DRF´s kanaler og sendes til klubber under de to foreninger. Undersøgelsen vil også blive delt på en række FB-sider, og den sendes til rytterrepræsentanter i Naturnationalparkerne og Skovbrugerrådene.
Ubehagelig episode under en ridetur
Tove Urup fremhæver en case i Dansk Islandshesteforenings undersøgelse.
Den handler om en farlig episode under en ridetur, beskrevet af Mette Bøhnke fra Odense. En situation, som undersøgelsen viser, at mange ryttere enten har prøvet at stå i eller frygter at komme til at stå i, siger Tove.
Heldigvis undgår Mette det værste, men episoden har efterladt både hende og hendes hest med en frygt for mødet med køer.
Men historien et eksempel på, hvad der kan ske, men også at ansvaret kan være vanskeligt at placere, hvis der sker uheld i indhegninger med udsatte græssere.
En problemstilling som også Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund peger på i disse to artikler:
Læs også: Angrebet af rasende ko: Hyggetur med børnene blev til mareridt.
Læs også: Naturnationalparker splitter pædagoger: Begejstrede eller bekymrede
Hvad viste Dansk Islandshesteforenings undersøgelse?
At Mettes historie desværre ikke er enestående, viser Dansk Islandshesteforenings undersøgelse også.
Langt størstedelen af respondenterne svarede, at de anser fritgående kvæg og heste som en af de væsentligste barrierer, der afholder dem fra at ride i naturen sammenlignet med andre typer af barrierer. Som fx at skulle ride på trafikfarlige vej eller at skulle transportere hesten i hestetrailer.
Derfor ender ryttere med at stå i en situation, hvor det er nødvendigt med at foretage en risikovurdering, inden turen går ud i det blå.
En tur, de fleste danskere, der nyder naturen til fods eller på cykel tager som en selvfølgelighed, siger formand for Naturkomiteen i Dansk islandshesteforening, Caroline Seehusen og fortsætter:
”Ryttere må ofte tage ekstra forholdsregler og påtage sig større risici, og det er med til at diskriminere os i naturen i forhold til gående, løbende, cyklende og dem med hunden i snor. Den risiko udgør en barriere for at kunne udfolde sin fritidsinteresse. Det viser svarene i undersøgelsen”.
Lisbeth Maria Hansen – også fra naturkomiteen i Dansk Islandshesteforening supplerer Caroline Seehusen med resultater fra undersøgelsen i april:
”Når det kommer til at ride i indhegninger, svarer flest, at de gerne vil ride blandt hjortevildt (62 %). Når man har ansvaret for andre eksempelvis børn eller pararyttere, halveres andelen som vil ride blandt hjortevildt (27%).
Det er kun en mindre andel, der vil ride blandt bison (7%), men her halveres andelen også (3%), hvis man har ansvaret for børn eller pararyttere. Det overrasker egentlig ikke, at flertallet er trygge med hjortevildt, som jo allerede findes i de skove, der rides i.
Det, som er mest overraskende ved undersøgelsen er, at så få er parate til at ride blandt kvæg (18%). Både taget i betragtning af hvor mange steder, der bliver udsat kvæg, og fordi rytterne ofte bliver mødt med fortællinger om, at det ikke er et problem at ride blandt kvæg.
Det, der også er særligt ved besvarelserne er, at andelen af ryttere der vil ride blandt kvæg, reduceres til under en tredjedel af den oprindelige gruppe (6%), hvis man har ansvaret for børn eller pararyttere. Spørgsmålet er hvad naturforvaltningen, som baseres på store græssere vil komme til at betyde for rideskoler, efterskoler, rideturisme mv.
Vores gennemgang af undersøgelsen viser, at der er nogle få virkelig modige ryttere, som er klar på at ride blandt både vildsvin og bison.”
Kommentarer fra Dansk Islandshesteforenings undersøgelse om ridning i naturen:
”Jeg har stor erfaring med ridning blandt naturplejedyr. Da der for nogle år siden pludseligt var samlet flere af de små indhegninger til store som gjorde at vores ridestier pludseligt befandt sig i en indhegning, ringede jeg til Naturstyrelsen, som sagde ridning var ok i foldene. Derfor red jeg der. Holdt altid god afstand. Det gik fint indtil den dag, det ikke gjorde… kvæget kom fra lang afstand over en bakketop og omringede os, så vi måtte stå af og råbe og skrige ad køerne mens vi kæmpede os baglæns mod en låge. Det var en meget farlig situation. Har efterfølgende hørt om flere, der har oplevet samme i andre folde. Dagen efter ser jeg turister gå med hund direkte gennem samme flok uden at kvæget tager notits. Har efterfølgende hørt om rigtig mange episoder med kvæg i vores område. Vi har lokalt samlet mange af disse sammen og forelagt både naturstyrelsen og miljøministeriet, som fortsat siger, der ingen udfordringer er!! Skal nævnes, at kvæget ikke tilskudsfodres, og dermed påstås ikke at være opsøgende. Det er ikke korrekt.”
”Er opvokset på en kvæggård, så har meget kendskab til kvæg, deres adfærd osv. Og derfor er min holdning, at det er alt for farligt. Jeg har en gang ville ride ind på en flok med kvæg, hvilket resulterede i 50 køer, der kom stormede, fordi det var spændende med noget nyt på folden, præcis som hestene ville gøre det. Så der priser jeg mig lykkelig for, at jeg havde jordens roligste islænder og lovede mig selv at den risiko, tog jeg kun én gang!”
”Har erfaring med kvæg – opvokset på en kvægfarm og deraf fornøden viden omkring kvæg til at fraråde andre til at ride derind. De er ikke farlige som sådan – men tunge og legesyge og det giver farlige situationer”
”Jeg har set adskillige ulykker forårsaget af møde mellem ryttere og kvæg/ elge. For mig er information egentlig unødvendigt, for jeg ville ikke tage chancen og ride i de hegnede områder med disse dyr. Erfaring er bedre end skiltning i denne sammenhæng”.
Kilde: “Spørgeundersøgelse om udfordringer og barrierer ved ridning blandt græssende dyr.” Udsendt af Dansk Islandshesteforening til medlemmer og lokalklubmedlemmer i perioden fra d. 27. marts 2024 og 14 dage frem.
Sådan deltager du i undersøgelsen
Dansk Ride Forbund, Dansk Islandshesteforening og Ridespor Danmark ønsker at få viden om, hvorledes alle ryttere i landet forholder sig til at ride i naturområder, hvor der går græssende dyr.
Undersøgelsen tager ca. 5 minutter og er anonym. Der indsamles ingen oplysninger, der kan identificere respondenterne.
Undersøgelsen løber fra den 1. november til den 20. november.
Klik på linket for at besvare spørgeskemaet: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=58L4D7W7J132
