Lektor Janne Winther Christensen, der er forsker i heste ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet i Foulum, har gennemført et unikt langtidsstudie om frygtadfærd hos føl og ungheste. Studiet viser, at det er muligt at identificere de mest frygtsomme heste allerede som føl ved hjælp af en objektiv frygttest.
Frygtsomhed er et vigtigt aspekt, hvad angår hestes temperament. Det gælder både i forhold til hestens brugbarhed til forskellige formål, men i særdeleshed også for velfærd og sikkerhed for både hest og rytter.
Janne Winther Christensen har siden 2001 forsket i heste. Hun har i sit arbejde haft særligt fokus på hestes stressfølsomhed, frygtsomhed og indlæringsevne og kender til vigtigheden af at forstå hestes adfærd og frygtreaktioner:
– Nogle rideulykker sker pga. hændelige uheld, som fx at hesten snubler og falder. Denne type uheld kan være svære at forudse. Men den del af ulykkerne, som skyldes, at hesten bliver bange, er rent faktisk noget, vi kan gøre noget ved, fortæller Janne W. Christensen, og uddyber:
– Hvis vi tidligt i hestenes liv, kan udpege dem, som er mest tilbøjelige til at udvise frygtreaktioner, så vil vi kunne få dem i hænderne på hestekyndige mennesker, der kan give dem den rette træning fra starten. Dermed vil det faktisk være muligt at undgå rigtigt mange af de alvorlige ulykker.
Ifølge Janne W. Christensen kan alle heste i princippet trænes til ikke at flygte, når de bliver bange. Men det kræver enormt meget erfaring, tid og tålmodighed. Derfor ender det desværre ofte galt, hvis den meget frygtsomme hest havner i uerfarne hænder og ikke bliver mødt med den rette forståelse og træning.
Janne Winther Christensens omfattende adfærdsstudie er gennemført over en cirka tre-årig periode, hvor en gruppe hingste blev fulgt fra føl til voksen hest.
Målet var blandt andet at undersøge, om de adfærds- og fysiologiske frygtreaktioner, som føl udviser, i forbindelse med en frygttest i fem-måneders alderen, er at genfinde, når den samme test gentages i hestens voksenalder – det vil sige, når de er omkring tre år gamle.
I studiet indgik i alt 25 Dansk Varmblodshingste fra et privat stutteri.
Indtil fravænning blev føllene holdt hos deres mødre på store græsarealer og kun håndteret i forbindelse med træning til den første fem-måneders test. Alle føl blev fravænnet sammen i en alder af syv til ni måneder, og holdt i grupper i store løsdriftssystemer med både hingste og hopper. Ved halvandet års alderen blev hingstene flyttet til en anden stald og opstaldet i strøede bokse med fem hingste per boks.
Studiet er det første af sin art, som undersøger frygtsomhed hos heste over så lang en periode og fra så tidlig en alder.
– Vi har at gøre med et helt unikt datasæt i denne undersøgelse. Det er sjældent at have så stor en gruppe heste opstaldet samme sted fra føl til voksen, som vi har kunnet i dette tilfælde. Når vi laver denne slags studier, er det nemlig helt afgørende, at hestene er holdt under de samme opvækstbetingelser. Ellers ville forskelle i opstaldning, management og træning kunne påvirke hestenes reaktioner og dermed undersøgelsens resultater, forklarer Janne W. Christensen.
I undersøgelsen blev alle hingste præsenteret for en frygttest – en såkaldt ”Novel object test” (NOT1) – tre gange på forskellige alderstrin, henholdsvis ved fem måneder; et år samt ved treårsalderen.
Inden testen blev føllene trænet til at gå ind i en forsøgsarena og hen til deres mor, som var placeret i den anden ende af arenaen. I NOT1-testen blev et hvidt plastikunderlag, med farvede plastik bokse, placeret midt i forsøgsarenaen. Testen gik ud på, at føllet skulle gå forbi testobjektet og hen til enten sin mor (ved fem måneders testen) eller til et fodertrug (ved tre års testen).
Yderligere to typer ”Novel object tests” blev gennemført – ved et års- og tre års-alderen, hvori der indgik nye objekter, som var forskellige fra NOT1-testen. Også her skulle hestene passere testobjekterne for at komme hen til et fodertrug.
Der blev optaget video af alle tests og hestene fik påmonteret en gjord med testudstyr til måling af hjertefrekvens.
Der blev indsamlet følgende typer registreringer i forsøget:
I undersøgelsen blev der blandt andet testet for sammenhængen imellem de forskellige typer adfærd og hjertefrekvens samt sammenhæng i testresultaterne imellem de forskellige alderstrin.
Undersøgelsen viste, at der var en klar sammenhæng mellem testene på de forskellige alderstrin. Den viste også, at føls adfærdsreaktioner over for nye objekter var den bedste metode til at forudsige deres frygtadfærd senere i livet. Studiet påviser således, at frygtsomhed hos heste er en ret stabil ’egenskab’, der kan testes fra en meget ung alder, og som vedbliver at være kendetegnende for hestens temperament også i voksenalderen.
Resultatet af studiet betegnes derfor af Janne W. Christensen, som en vigtig brik til et større puslespil i arbejdet med at få øget sikkerheden i forbindelse med ridning og håndtering af heste. Da frygtsomhed er arveligt, vil en standardiseret frygttest med fordel kunne bruges af avlerne til at undgå at avle på de mest frygtsomme heste. Og det er ikke kun i avlen, at man vil kunne få glæde af at teste heste for frygtsomhed. Janne W. Christensen forestiller sig også, at en objektiv frygttest vil kunne udvikles og tilpasses til brug af dyrlæger i forbindelse med handelsundersøgelser. Hvis dette kunne blive indført, vil kommende hesteejere kunne danne sig et mere nuanceret billede af en hests temperament før et eventuelt køb.
Link til den fulde videnskabelige artikel:
Development and consistency of fearfulness in horses from foal to adult: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0168159120301945?via%3Dihub
Studiet er støttet af Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd (Skibsreder Per Henriksen, R. og Hustrus Fond) samt Det frie Forskningsråd, Teknologi og Produktion.