Organisér dig – det nytter at ytre sig i flok

TEMA: RIDESPOR & ADGANG TIL NATUREN

Kragerne vender. Du må fortsætte til fods og på cykel – men må du også, når du er til hest? Med dette tema sætter TÖLT fokus på de muligheder og begrænsninger, der eksisterer i forhold til at færdes i det åbne land på hesteryg.

Herunder møder TÖLT Dansk Islandshesteforening og Projekt Ridespor-Danmark, der er taget til Naturmøde i Hirtshals for at synliggøre, at ryttere behøver adgang til flere og bedre ridemuligheder i naturen.

TÖLT er taget til det årlige Naturmøde 2019 for at møde Dansk Islandshesteforening (DI) og Projekt Ridespor-Danmark. Blandt hundredevis af andre naturinteressenter taler formand for Natur- og Breddekomiteen i DI, Caroline Seehusen og projektleder i Ridespor-Danmark, Tove Urup Madsen i friluftsrådets telt natur- og motionsrytternes sag.

Det handler om at synliggøre, at der findes mange natur- og motionsryttere, der har et behov for flere og bedre ridemuligheder i naturen. Det handler også om, at naturbrugere som gående og cyklister kan færdes uhindret på private markveje og stier, mens ridende er udfordret.

-I nogle tilfælde er vi jo direkte diskrimineret, lyder det kontant fra både Tove og Caroline.

Hurtigt slår de fast, at det er adgangsbestemmelserne i naturbeskyttelsesloven, der forhindrer ridende i at færdes, hvor gående og cyklende har fri adgang. Og netop derfor mener de, at Naturmødet er det helt rigtige sted at være. Her kan begge kvinder netværke, få sat ansigt på øvrige interesseorganisationer og komme i dialog med fx politikere.

Det handler altså om at være her for at repræsentere de mange natur- og motionsryttere, der færdes til hest i naturen. Derfor siger både Caroline og Tove også, at jo flere, der organiserer sig i kampen om at få flere og bedre ridemuligheder i naturen, desto større tyngde får budskabet.

Det er hestenes tur

Tove Urup Madsen står som projektleder i Ridespor-Danmark for at oplyse om og eksekvere projektets delmål. Ét af dem er at arbejde for organisering af natur- og motionsryttere.

– I jagten på flere og bedre ridespor er det enormt vigtigt at være organiseret, fastslår Tove. Hun er ofte kontakt med ryttere, der lokalt forsøger at skabe gode og flere ridemuligheder i deres nærmiljø.

– Folk støder tit, og som noget af det første, ind i, at lokale myndigheder eller lodsejere spørger: -Hvor mange er I? Altså hvor mange mennesker vil få glæde af et ridespor et pågældende sted, fortsætter hun.

Caroline Seehusen er enig. Hun gør opmærksom på, at det ikke kun er lokalt, at natur- og motionsryttere skal forklare nødvendigheden af flere og bedre ridespor. Spørgsmålet rejses også i større politiske sammenhænge. Det har Caroline erfaring med.

Hun er taget til Hirtshals, fordi det er vigtigt at være synlig og klar til at gå i dialog med både politikere og andre foreninger, der også er mødt op til Naturmødet. Det handler nemlig om, at der er en lovgivning, der skal ændres.

– Og det er ikke noget, der sker ved et fingerknips. Vi skal igen og igen sørge for at synliggøre rytternes synspunkter. Derfor står vi i dag på Friluftsrådets stand. DI er medlemsorganisation, og vi samarbejder og er i dialog med Friluftsrådet og alle rådets medlemsorganisationer. Denne dialog og forståelse for hinanden er super vigtig, for det er jo de samme naturområder, vi alle ønsker at færdes i, siger hun og fortsætter:

– I forhold til lovgivning, handler det især om adgang til at ride i private skove. I 1969 fik man lov til at færdes til fods på veje og stier i private skove. I 1992 fik cyklister og hunde i snor adgang, men rytterne røg desværre ud i en politisk forhandling. Nu er det så vi spørger – hvornår bliver det hestenes tur?

“…når vi inviteres derind, hvor det handler om at lave aftaler, forhandle og ændre på lovgivningen, så ryttere kan få bedre adgangsmuligheder til at ride i naturen, så står vi med en politisk udfordring, når vi bliver spurgt om, hvor mange natur og motionsryttere, der egentlig er i Danmark. For det kan vi kun gætte på. Det er der ikke nogen, der reelt véd. Det er meget nemmere at måle, hvor mange, der spiller fod- eller håndbold, for her er en langt større tradition for at være organiseret. Vi er ikke gode til at organisere os som naturryttere” – Tove Urup Madsen.

Tove supplerer:

-Mange nyder at ride i naturen, uden at de nødvendigvis er medlem af en landsdækkende forening som Dansk Islandshesteforening eller Dansk Ride Forbund. Og det er ikke fordi, at der er noget galt i det. Men når vi inviteres derind, hvor det handler om at lave aftaler, forhandle og ændre på lovgivningen, så ryttere kan få bedre adgangsmuligheder til at ride i naturen, så står vi med en politisk udfordring, når vi bliver spurgt om, hvor mange natur og motionsryttere, der egentlig er i Danmark.

For det kan vi kun gætte på. Det er der ikke nogen, der reelt véd. Det er meget nemmere at måle, hvor mange, der spiller fod- eller håndbold, for her en langt større tradition for at være organiseret. Vi er ikke gode til at organisere os som naturryttere.

Grupper og enkeltpersoner stopper ved teltet for at tale med enten Tove eller Caroline. En enkelt spørger ind til, om man må ride på en kirkesti.

Organisation giver tyngde
Budskabet er klart: Det er vigtigt at være organiseret, fordi man får tyngde, og fordi man kommer med i et forum, hvor ens interesser kan blive hørt og varetaget. Hvis man rider islandske heste, er det naturligt at være medlem af DI, som varetager de nationale interesser og understøtter de lokale klubber og medlemmer, mener Caroline.

DI er som Dansk Rideforbund medlem af paraplyorganisationen Friluftsrådet, og som associeret medlem under Dansk Ride Forbund, er DI desuden medlem af Danmarks Idrætsforbund.

-Vores tætteste samarbejdspartnere igennem mange år er Friluftsrådet, Danmarks Idrætsforbund og selvfølgelig Dansk Rideforbund. De lytter til os, for vi kan bringe viden, problematikker og konkrete sager videre. Det er super vigtigt. Fx nu, hvor adgangen til naturarealer udfordres, når der hegnes og udsættes vilde heste og kreaturer til naturpleje.

– Det er Danmarks Idrætsforbund, der har bevilget penge til, at DI kunne ansætte Tove. Det er rigtig vigtigt, at vi ikke kun er afhængige af en frivillig indsats, men at der også er en medarbejder som hende, der kontinuerligt sætter fokus på ridendes adgang til naturen.

I kraft af tilknytningen til Friluftsrådet og Danmarks Idrætsforbund bliver rytterne også hørt fx i forbindelse med ændringer i forvaltning af statens skove og naturarealer, forklarer Caroline.

“Via min position i DI kan jeg bringe sager videre til Friluftsrådets sekretariat, bestyrelse eller lokale kredsbestyrelser. Så vi sidder faktisk i kulisserne og trækker i nogle tråde. Derfor er det så vigtigt, at man er organiseret. Også for at vi kan samarbejde med øvrige organisationer med samme interesse”
– Caroline Seehusen

Det er også derfor, at vi er her på Naturmødet. Det er meget nemmere tage kontakt, hvis man har mødt hinanden personligt. Her render vi ind i masser mennesker, der har lyst til at diskutere, og som har lyst til at mødes, så det er rigtig dejligt, siger hun og fortsætter:

-Vi oser også rundt hos de andre organisationers stande. Vi har lige været ovre og snakke med Dansk Ornitologisk Forening, og for lidt siden, snakkede vi med initiativtageren bag ”Danmark planter træer”, der arbejder for at plante folkeskove i Danmark. Dér skal vi selvfølgelig sige, at vi også godt kunne tænke os flere skove at ride i. Det er fx vigtigt, at vi snakker med Danmarks Jægerforbund, med landbrugets organisationer, med Dyrenes Beskyttelse. Vi har så mange berøringsflader og fælles interesser. Hvis vi lytter til hinanden og tager hensyn, er der plads til at imødekomme flere ønsker. Det er ofte et spørgsmål om intelligent planlægning.

Stærkere sammen

Lokalt kan man fx melde sig ind i en lokal islandshesteklub, rideklub eller oprette et ridelaug, supplerer Tove. Det er en fordel i den helt nære dialog med lodsejere eller ens hjemkommunes tekniske forvaltning.

-Jo flere man går sammen i et fællesskab, desto større mulighed for både at skabe flere – men også bedre ridespor. Det viser blandt andet erfaringer fra Thurø Ridelaug, der arbejder for at forbedre et 7,3 kilometer langt stisystem på Thurø. De fik tidligere i år 350.000 kroner i støtte fra Friluftsrådet. Tarup Davinde Rytterlaug på Sydfyn har ligeledes opnået store resultater i form af blandt andet kommunale tilskud til flere og bedre ridemuligheder i deres nærområde, siger Tove.

Og det batter, lyder tilbagemeldingerne fra det ERFA-netværk, som det er lykkedes Tove at samle gennem Ridespor-Danmark. Her samler hun medarbejdere fra landets kommunale forvaltninger til fælles erfaringsudveksling.

-Jeg får tilbagemeldinger fra ERFA-netværket, der lyder på, at det altid er rigtig godt for en kommune at indgå i dialog med fx 75 medlemmer af et ridelaug fremfor blot enkeltpersoner. Og et ridelaug kan defineres som blot en facebook-gruppe, eller det kan være en klub med vedtægter, siger hun og fortsætter:

-I forhold til fx kommuneplan-ændringer vil man sagens kunne forestille sig, at både ridelaug og lokalklubber får mulighed for at give deres holdning til kende i en høringsproces. ERFA-netværks- deltagerne tilkendegiver også over for mig, at de modtager høringssvar, så ja, jeg får tilbagemeldinger om, at det virkelig nytter noget at ytre sig i flok.

Fra højre: Linda Klindrup, Caroline Seehusen, Tove Urup Madsen og Jane Toubro.  Linda og Jane har startet arbejdsgruppen ”Tilgængelig natur” under paraplyorganisationen Mols i Udvikling. Her arbejder de på at finde løsninger, der både tilgodeser Mols Bjerges brugergruppers adgang og områdets behov for naturpleje. Det gælder både borgere som skoleelever, dagplejere og børnehaver, vandrere, cyklister, ryttere, hestevogne, hundeluftere, joggere/motionsløbere og mountainbikere. Arbejdsgruppen har været i dialog med både Tove og Caroline, fordi de oplever en udfordring i, at store dele af deres lokalområde er blevet indlemmet i storfolde med naturplejere som græssende køer, heste og får. Det har skabt begrænsninger i forhold til, hvordan man tidligere har kunnet færdes i området, oplever de. På initiativ af Frilutfsrådets hovedbestyrelse og på opfordring af Caroline, skal Linda senere på dagen medvirke i et debatoplæg med titlen: “Når vi hegner naturen inde, hegner vi så folk ude?